Mika

Rejs dig, fremlæg din sag foran bjergene,

og lad bakkerne høre hvad du har at sige.+

 2 Hør Jehovas retssag, I bjerge,

I jordens faste grundvolde,+

for Jehova fører sag mod sit folk.

 4 Jeg førte dig jo op fra Egypten,+

købte dig fri fra slavehuset.+

 5 Mit folk, husk dog hvad Moabs konge Balak planlagde,+

og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham+

– hvad der skete fra Shittim+ til Gilgal+ –

så du kan vide at Jehova gør det rigtige.”

Skal jeg træde frem for ham med brændofre,

med etårige kalve?+

 7 Vil Jehova glæde sig over tusinder af væddere,

over titusinder af oliestrømme?+

Skal jeg give ham min førstefødte søn for at råde bod på mit oprør,

mit eget barn* for at få tilgivelse for min synd?+

Kun at du handler retfærdigt,*+ elsker loyalitet*+

og vandrer beskedent+ med din Gud!+

 9 Jehova råber til byen

– de der har praktisk visdom, vil have respekt for* dit navn.

10 Er de ondes hjem stadig fyldt med de skatte som de i deres ondskab har skrabet sammen,

og har de stadig det afskyelige, misvisende efamål?*

11 Vil jeg kunne bevare en høj moral* hvis jeg bruger misvisende vægte

og har falske stenlodder i posen?+

12 Byens rigmænd er voldelige,

og indbyggerne lyver;+

de snyder og bedrager andre med det de siger.*+

13 “Derfor vil jeg slå dig og såre dig,+

gøre dig ubeboelig på grund af dine synder.

14 Du vil spise, men ikke blive mæt;

du vil føle dig tom indeni.+

Det du tager med, vil det ikke lykkes dig at redde,

og det du får med dig, vil jeg give til dine fjender.*

Du vil presse oliven, men kommer ikke til at bruge olien;

du vil lave ny vin, men kommer ikke til at drikke nogen vin,+

16 for du holder dig til Omris forskrifter, til alt hvad Akabs slægt har gjort,+

og du følger deres råd.

Det er derfor jeg gør dig til noget man bliver chokeret over,

dine indbyggere til nogle man pifter hånligt ad,+

og du vil blive udsat for folkeslagenes hån.”+