Til hebræerne
9 I den tidligere pagt var der bestemmelser angående en hellig tjeneste og et helligt sted+ her på jorden. 2 Der blev indrettet et rum som var det forreste i teltet. Her var lampestanderen,+ bordet og de brød der blev lagt frem.*+ Det kaldes Det Hellige.+ 3 Men bag det andet forhæng+ var det teltrum der kaldes Det Allerhelligste.+ 4 Derinde var der et røgelseskar af guld+ og pagtens ark,+ som overalt var beklædt med guld.+ I arken var guldkrukken med manna+ og Arons stav, der engang havde skudt knopper,+ foruden pagtstavlerne.+ 5 Og oven på den var de strålende keruber, der skyggede for sonedækket.*+ Men lige nu skal vi ikke tale om alt dette i detaljer.
6 Efter at disse ting blev fremstillet og indrettet på denne måde, er præsterne regelmæssigt gået ind i det forreste teltrum for at udføre deres hellige tjeneste.+ 7 Men ypperstepræsten går alene ind i det andet rum én gang om året,+ og han skal medbringe blod,+ som han frembærer for sig selv+ og for de synder som folket+ har begået i uvidenhed. 8 På den måde viser den hellige ånd os at vejen ind til det hellige sted endnu ikke var blevet åbnet mens det første telt stadig stod.+ 9 Dette telt er et billede der gælder vores tid,+ og under denne ordning bliver der bragt både offergaver og slagtofre.+ De er dog ikke i stand til at give den der bringer ofrene,* en fuldstændigt ren samvittighed.+ 10 Alt dette har kun at gøre med mad og drikke og forskellige former for ceremoniel renselse.*+ Det var lovbestemmelser der angik udvendige, fysiske ting,*+ og som skulle gælde indtil den fastsatte tid kom hvor alting skulle bringes i den rette orden.
11 Men da Kristus kom som ypperstepræst for at gennemføre de velsignelser der nu er blevet til virkelighed, gik han ind i det telt der er større og mere fuldendt, det som ikke er frembragt af hænder og ikke er jordisk.* 12 Han gik ind på det hellige sted, ikke med blodet af gedebukke og tyrekalve, men med sit eget blod,+ én gang for alle, og sørgede for at vi kunne blive udfriet* for evigt.+ 13 Og hvis blodet af gedebukke og tyre+ og asken af en kvie som bliver stænket på dem der er blevet urene, kan gøre dem rene hvad det fysiske angår,+ 14 hvor meget mere kan så ikke blodet af Kristus,+ der ved den evige ånds ledelse ofrede sig selv som et fejlfrit offer til Gud, rense vores samvittighed for døde gerninger+ så vi kan udføre hellig tjeneste for den levende Gud?+
15 Det er derfor han er mellemmand for en ny pagt,+ altså for at de der bliver kaldet, kan få løftet om den evige arv,+ nu hvor én er død for at de kan blive løskøbt+ fra de overtrædelser de har begået mod den tidligere pagt. 16 Når der indgås en pagt med Gud, er det nødvendigt at den person der formidler den, dør, 17 for en pagt bliver gjort gyldig ved død. Den er ikke i kraft så længe den person der formidler den, stadig lever. 18 Den tidligere pagt blev heller ikke sat i kraft* uden blod, 19 for da Moses havde fremlagt alle Lovens bud for hele folket, tog han blodet af tyrekalvene og gederne, sammen med vand, skarlagenrød uld og isop, og stænkede det på bogrullen* og på hele folket, 20 idet han sagde: “Det er pagtens blod, den pagt som Gud har befalet jer at holde.”+ 21 Han stænkede også noget af blodet på teltet og på alle de kar der blev brugt i den hellige tjeneste.*+ 22 Ja, ifølge Loven bliver næsten alting renset med blod,+ og hvis der ikke udgydes blod, bliver ingen synder tilgivet.+
23 De ting der er efterligninger+ af det som er i himlen, måtte derfor renses med blod af dyr,+ men selve det himmelske kræver langt bedre ofre. 24 Kristus gik jo ikke ind i en helligdom der var bygget med hænder,+ og som var en kopi af virkeligheden,+ men ind i selve himlen,+ hvor han nu træder frem for Gud* til gavn for os.+ 25 Han gjorde det ikke for at ofre sig selv mange gange, ligesom ypperstepræsten hvert eneste år+ går ind på det hellige sted for at frembære blod, som dog ikke er hans eget. 26 Ellers havde han måttet lide mange gange lige siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle her ved tidernes* ende for helt at fjerne synden ved at bringe sig selv som et offer.+ 27 Og ligesom mennesker dør én gang for alle og derefter modtager en dom, 28 sådan blev Kristus også ofret én gang for alle så han kunne bære manges synder.+ Når han kommer anden gang, bliver det ikke for at fjerne synder.* Han kommer for at frelse dem der ivrigt venter på ham.+