Ordsprogene
5 Min søn, lyt opmærksomt til min visdom.
Hør på mig og lær af min dømmekraft,*+
2 så du kan beskytte din evne til at tænke
og dine læber kan holde sig til den sande kundskab.+
3 Den umoralske* kvindes læber drypper af flydende honning,+
og hendes ord er glattere end olie,+
4 men til sidst bliver hun som bitter malurt,+
skarp som et tveægget sværd.+
6 Hun skænker ikke livets sti en tanke.
Hun slingrer omkring og ved ikke hvor hun går hen.
7 Derfor skal I høre på mig, mine sønner,
og ikke vende jer væk fra det jeg siger.
8 Hold dig langt fra hende;
kom ikke i nærheden af døren til hendes hus+
9 for at du ikke skal miste din værdighed+
og høste de smertelige konsekvenser i årevis,+
10 for at fremmede ikke skal bruge alle dine midler*+
og det du har arbejdet for, skal ende i en fremmeds hus.
11 Ellers vil du jamre når dit liv er ved at være forbi,
når dit kød og din krop svinder ind+
12 og du siger: “Hvor jeg dog hadede at blive retledt!
Mit hjerte brød sig ikke om irettesættelse!
13 Jeg lyttede ikke til det mine vejledere sagde,
og hørte ikke på mine lærere.
Lad det altid være hendes barm der beruser* dig.
Lad det altid være hendes kærlighed du bliver betaget af.+
21 En mands veje er jo synlige for Jehova.
Han undersøger alle de stier manden følger.+
22 Den onde bliver indfanget af sine egne overtrædelser;
hans synder bliver som reb der holder ham fast.+
23 Han vil dø fordi han ikke tog imod retledning;
han kommer på vildspor fordi han er så tåbelig.