Læg planer for den kommende tid

MANGE af Vagttaarnets læsere har sat deres håb til den nye jord, hvor retfærdighed bor. Vi tænker på denne kommende tid med Rigets velsignelser, og det var kundskaben herom, der fik mange af os til yderligere at undersøge Guds ord. Men ud fra skrifterne har vi ikke alene lært om Rigets velsignelser. Vi er også kommet til at kende og forstå Jehova, hans navn, hans ord, hans hensigter, stridsspørgsmålet om hans overhøjhed, hans ufortjente godhed mod menneskene på denne dag, og vi er vokset i kærlighed til ham og i vor tilbedelse af ham. At tilbede Gud på rette måde er det mest velsignede, et menneske kan gøre.

Hvornår skulle denne sande tilbedelse begynde? Herom har Vagttaarnet sagt: „Alle burde tale og leve, som om de nu var i hans rige.“ Vil det sige, at de, der elsker Jehova, skal begynde at leve på samme måde nu, før Harmagedon, som de vil leve på jorden efter Harmagedon? Ja, netop! Sagen er, at de, der skal overleve Harmagedon og føres ind på den nye jord, hvor de får den forret at tilbede Jehova, bliver kun dem, der på denne tid, før Harmagedon bryder løs, tilbeder og tjener ham.

Det krav, som derfor må opfyldes, før vi går ind i den nye verden, er, at vi må tage del i tilbedelsen af ham nu. Jehova blev konge i 1914, da han satte sin salvede konge, Kristus Jesus, på den himmelske trone som sin kongelige repræsentant, hvilket var en opfyldelse af det nittende kapitel i Åbenbaringen. Siden den tid er Rigets velsignelser begyndt at tilflyde Jehovas tjenere. Der er krig på jorden, der er hungersnød, sygdom, død og andre trængsler, det er sandt. De materielle velsignelser, som vil være indbefattet i Rigets goder efter Harmagedon, har menneskene endnu ikke fået del i, hverken Jehovas folk eller andre, men de vigtigere ting er her.

Lejligheden til at tjene Jehova, lejligheden til at rette sig efter hans retfærdige krav, at lade sig lede af hans lov, som den er udtrykt i hans ord, bibelen, at være en Jesu Kristi efterfølger, at stå op imod Satans organisations gamle verden og for Teokratiet under Kristus Jesus, at forkynde budskabet om Rigets gode nyheder, at bevise over for alle, som vil høre, at vi lever under Rigets regering, og at vi tjener Jehova nu — disse lejligheder er her og står åbne for os; vi må holde fast ved dem, dersom vi ønsker at modtage flere velsignelser i tiden efter Harmagedon.

Det er ikke bare en lille ubetydelig samling mennesker, organiseret i en eller anden mærkelig sekt, som tager del i tilbedelsen af Jehova. Tværtimod, „jeg hørte, hvad der var som en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og som en lyd af stærke tordener. De sagde: Pris Jah, I folk! thi Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge.“ (Åb. 19:6, NW) Dersom det er vort håb, at vi skal være at finde blandt den store skare, som skal overleve krigen på Gud den Almægtiges store dag, må vi være at finde i den store skare af lovprisere, der nu tilbeder Jehova før Harmagedon. Vi må nu, så vidt det er os muligt, leve i indvielse til Gud, eftersom vi håber at leve på jorden i de kommende år.

Bidrag til Rigets arbejde

I dette spørgsmål er bibelen nu vor rettesnor. Ligesom materielle ting i den nye verden vil komme i anden række ved tilbedelsen af Jehova, således kommer de også i anden række i forbindelse med tilbedelsen af Jehova nu. Da Jesus sagde: „Giv . . . Gud, hvad Guds er“, hentydede han ikke til, at man skulle besvare religiøse anmodninger om bidrag. Kristus Jesus bad under hele sin tjeneste aldrig om en øre, det gjorde hans apostle heller ikke, lige så lidt som den første menighed. Kristne har aldrig anmodet og anmoder ikke om bidrag. Som kristne erkender vi, at det, vi betaler tilbage til Gud, og det, vi skylder ham, er vor tilbedelse og vor kærlighed og tjeneste. Materielle ting er mindre væsentlige.

De mange penge, der behøves i denne tid, for at Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab og Jehovas vidner, der betjenes af det, kan fortsætte deres virksomhed, indkommer uden vor anmodning frivilligt fra Jehovas vidner selv, fra deres tilsluttede, medarbejdere, interesserede og andre, som ønsker at se Guds ord udbredt blandt menneskene og gerne vil bruge nogle af deres materielle midler til dette formål. De bidrag, der således indgår til Vagttaarnets Selskab, anvendes over hele jorden til at fortsætte det bibeloplysende arbejde, så at tilbedelsen af Jehova må blive udvidet og skaren af lovprisere vokse.

De penge, der skænkes til Selskabets forskellige afdelingskontorer verden over, dækker kun en del af de udgifter, Jehovas vidners tjeneste medfører. Som lokale menigheder bærer tusinder af kredse hver især udgifterne i forbindelse med tjenesten på sin del af arbejdsmarken, og hver enkelt Herrens tjener klarer sig selv økonomisk, klarer sine egne udgifter og betaler med egne midler, hvad det koster ham at komme ud til folk under hans bibeloplysende arbejde. En Jehovas tjener tænker næppe nærmere over denne side af tjenesten, for alt, hvad han ejer, er, ligesom han selv, indviet til Jehova. Det er denne kærlige opofrelsens ånd, som Gud velsigner så rigt, der er årsag til hans arbejdes storslåede vækst over hele jorden.

Det er en bibelsk og en naturlig fremgangsmåde at planlægge noget på forhånd, og Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab vil gerne lægge sine planer i så vid udstrækning som muligt. De, som venter at kunne skænke et bidrag til Selskabet i løbet af de kommende tolv måneder, har hvert år den forret at skrive ind og udtrykke deres håb i denne henseende. Derved pådrager de sig på ingen måde en forpligtelse, men de, som skriver ind, udtrykker blot derved, hvad de håber at kunne give. Det er grunden til, at vi ofte kalder det „Gode forhåbninger“. At sagen behandles her, er på ingen måde en anmodning om penge. Et svar på denne vagttaarnsartikel er simpelthen et menneskes udtrykte håb om i løbet af de næste tolv måneder at kunne skænke et beløb i overensstemmelse med sine nuværende planer. Det giver Selskabet et grundlag for at kunne lægge sit program for det kommende år.

Man kan blot udtrykke sig omtrent som sådan: „Det er mit håb, at jeg i de næste tolv måneder må være i stand til at give et beløb af kr. . . . . . til Jehovas lovprisningsarbejde i anerkendelse af, at han er begyndt at regere som konge, og disse penge vil jeg betale i sådanne beløb og til de tider, som det er mig belejligt, og som jeg ved Jehovas ufortjente godhed gennem Kristus Jesus ser mig i stand dertil. [Underskrift].“ Det vil være godt selv at beholde en kopi af kortet eller brevet som en påmindelse.

Vi forstår, at der er mange, der måske ikke ønsker at skrive til Selskabet som foreslået ovenfor. De foretrækker måske ikke at udtrykke deres håb eller forventninger for det kommende år, men ønsker blot at yde, hvad de er i stand til, efterhånden som tiden går. Det er fuldstændigt i sin orden.

Vort ønske er, at alle bidrag skal bruges til fremme af Rigets interesser, og det kan kun ske med Jehovas velsignelse. Derfor ønsker vi at forene os med jer i vore fælles bønner til den Højeste om hans ledelse og velsignelse over anvendelsen af disse midler, og fremfor alt over vor personlige indvielse til de retfærdige krav, der knytter sig til tilbedelsen af ham i denne tid, så at vi må findes blandt den store skare af lovprisere nu og efter Harmagedon.