Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Obadias’ Bog, Jonas’ Bog og Mikas Bog
„OBADIAS’ syn.“ (Obadias 1) Dette er de indledende ord i Obadias’ Bog i Bibelen. Profeten afslører intet andet om sig selv end sit navn i den bog han skrev i 607 f.v.t. I den bog profeten Jonas fuldførte over to hundrede år tidligere, beretter han åbent om sine personlige oplevelser i forbindelse med sin missionæropgave. Mika tjener som profet i en 60-årig periode fra 777 f.v.t. til 717 f.v.t., altså før Obadias og efter Jonas. Det eneste Mika fortæller om sig selv, er at han er „fra [landsbyen] Moresjet“, og at Jehovas ord kom til ham „i Judas konger Jotams, Akaz’ og Ezekias’ dage“. (Mika 1:1) At profeten kender til livet på landet, fremgår tydeligt af de illustrationer han bruger til at fremhæve særlige punkter i sit budskab.
EDOM „SKAL UDRYDDES FOR STEDSE“
Angående Edom siger Obadias: „På grund af vold mod din broder Jakob skal skammen dække dig, og du skal udryddes for stedse.“ Profeten har de voldshandlinger edomitterne nylig har øvet mod Jakobs sønner — israelitterne — i frisk erindring. Edomitterne „holdt [sig] på afstand“ og allierede sig med babylonierne da disse invaderende „udlændinge“ i 607 f.v.t. ødelagde Jerusalem. — Obadias 10, 11.
Jakobs hus skal derimod genrejses. Obadias’ profeti lyder: „På Zions Bjerg skal de der undslipper være, og det skal være helligt.“ — Obadias 17.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
5-8 — Hvad sigter hærgere om natten og drueplukkere til i forbindelse med Edoms ødelæggelse? Hvis der var kommet tyve til Edom, ville de kun have taget hvad de behøvede. Var der kommet drueplukkere, ville de have ladet en efterhøst tilbage. Når Edom falder, vil man derimod grundigt gennemsøge landet for at finde alle hendes skatte, og hun vil blive plyndret fuldstændigt af „de mænd [hun] havde en pagt med“ — hendes allierede, babylonierne. — Jeremias 49:9, 10.
10 — Hvordan blev Edom ’udryddet for stedse’? Den edomitiske nation, som havde en regering og en befolkning i et bestemt geografisk område på jorden, forsvandt som forudsagt. Babylonierkongen Nabonid erobrede Edom omkring midten af det sjette århundrede f.v.t. I det fjerde århundrede f.v.t. var Edoms område beboet af nabatæerne, og edomitterne måtte bosætte sig i den sydlige del af Judæa, området ved Negeb der senere blev kendt som Idumæa. Efter at Jerusalem var blevet ødelagt af romerne i år 70 e.v.t., ophørte edomitterne med at eksistere som et folk.
Hvad vi kan lære:
3, 4. Fordi edomitterne boede i et ujævnt terræn med høje bjerge og dybe kløfter og dermed boede strategisk godt, kan de overmodigt have bedraget sig selv til at tro at de var i sikkerhed. Men man kan ikke undslippe Jehovas dom.
8, 9, 15. Menneskelig visdom og magt giver ingen beskyttelse på „Jehovas dag“. — Jeremias 49:7, 22.
12-14. Edomitterne tjener som et advarende eksempel for dem der fryder sig over de vanskeligheder Guds tjenere møder. Jehova ser ikke med blide øjne på den dårlige behandling hans folk udsættes for.
17-20. Denne genoprettelsesprofeti angående Jakobs sønner begyndte at blive opfyldt da en rest vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon i 537 f.v.t. Jehovas ord går altid i opfyldelse. Vi kan have fuld tillid til hans løfter.
„NINEVE [SKAL] OMSTYRTES“
I stedet for at adlyde Guds bud om at ’gå til Nineve, den store by, og udråbe’ et domsbudskab mod den flygter Jonas i den modsatte retning. Men Jehova fører Jonas i den rigtige retning ved hjælp af „en vældig vind mod havet“ og „en stor fisk“ og befaler ham for anden gang at tage til den assyriske hovedstad. — Jonas 1:2, 4, 17; 3:1, 2.
Jonas går ind i Nineve og udråber det utvetydige budskab: „Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.“ (Jonas 3:4) Den uventede reaktion på hans forkyndelse får Jonas til at blive „optændt af vrede“. Jehova belærer ved hjælp af „en flaskegræskarplante“ Jonas om hvad barmhjertighed vil sige. — Jonas 4:1, 6.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:3 — Var Nineve virkelig så stor at „det tog tre dage at gå igennem den“? Ja. Med til Nineve hørte i gammel tid øjensynlig andre bebyggelser der strakte sig fra Khorsabad i nord til Nimrud i syd. Samtlige bebyggelser som Nineve omfattede, dannede en firkant med en omkreds på cirka 100 kilometer.
3:4 — Var Jonas nødt til at lære assyrisk for at kunne forkynde for ninevitterne? Det er muligt at Jonas allerede kunne tale assyrisk, eller at han på mirakuløs vis havde fået evnen til at gøre det. Endnu en mulighed er at han overbragte sit koncise budskab på hebraisk og lod nogen oversætte det. Hvis det sidste er tilfældet, kan hans ord have vakt endnu større nysgerrighed efter at vide hvad budskabet var.
Hvad vi kan lære:
1:1-3. Planlægger man med fuldt overlæg diverse aktiviteter så man ikke har så meget tid til at forkynde Riget og gøre disciple, vidner det om en forkert indstilling. Man løber så at sige fra den opgave Gud har givet en.
1:1, 2; 3:10. Jehovas barmhjertighed er ikke begrænset til en bestemt nation eller race eller en særlig gruppe mennesker. „Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ — Salme 145:9.
1:17; 2:10. De tre dage og tre nætter hvor Jonas opholdt sig i en stor fisk, peger profetisk frem til Jesu død og opstandelse. — Mattæus 12:39, 40; 16:21.
1:17; 2:10; 4:6. Jehova reddede Jonas fra det oprørte hav. Gud sørgede også for at „en flaskegræskarplante voksede op over Jonas til at kaste skygge over hans hoved og befri ham for hans nedtrykthed“. De der tilbeder Jehova i dag, kan sætte deres lid til ham og til at han i sin loyale hengivenhed vil værne og udfri dem. — Salme 13:5; 40:11.
2:1, 2, 9, 10. Jehova hører de bønner hans tjenere beder, og er lydhør over for al deres tryglen. — Salme 120:1; 130:1, 2.
3:8, 10. Den sande Gud „fortrød“, eller ændrede mening om, den ulykke han havde talt om, og han „voldte den ikke“. Hvorfor? Fordi ninevitterne „vendte om fra deres onde vej“. I dag kan en synder ligeledes undgå at blive ramt af Guds ugunstige dom ved at angre oprigtigt.
4:1-4. Intet menneske kan få Gud til at begrænse sin barmhjertighed. Vi må passe på ikke at kritisere Jehovas barmhjertige handlemåde.
4:11. Jehova lader tålmodigt budskabet om Riget blive forkyndt på hele jorden fordi han ynkes over dem „som ikke kender forskel på højre og venstre“ — som i tilfældet med de 120.000 mennesker i Nineve. Skulle vi ikke ynkes over folk i vores distrikt og nidkært deltage i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple? — 2 Peter 3:9.
’DERES SKALDEDE ISSE SKAL GØRES BRED’
Mika afslører Israels og Judas synder, forudsiger ødelæggelsen af hovedstæderne og giver løfte om en genoprettelse. Samaria skal blive „en dynge ruiner på marken“. På grund af Israels og Judas afguderiske kurs fortjener de at blive raget „skaldet“, et tegn på skam. Ved at de bliver sendt i fangenskab, bliver deres skaldethed „bred som ørnens“. Her sigtes der øjensynlig til en gribbeart som kun har nogle få bløde dun på hovedet. Jehova lover: „Jeg vil visselig samle dig, Jakob.“ (Mika 1:6, 16; 2:12) Som følge af de korrupte ledere og de forsømmelige profeter vil også Jerusalem „blive til ruindynger“. Men Jehova vil „samle [sit folk] sammen“. Fra „Betlehem Efrata“ vil der komme en som „skal være hersker i Israel“. — Mika 3:12; 4:12; 5:2.
Har Jehova været uretfærdig over for Israel? Er hans krav for strenge? Nej. Alt hvad Jehova forlanger af sine tilbedere, er at de „øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent“ med ham, deres Gud. (Mika 6:8) Mikas samtidige er dog blevet så slette at „den bedste af dem er som en tornebusk, den mest retskafne er værre end en tjørnehæk“, idet de volder alle der kommer i nærheden af dem skade og smerte. Men profeten spørger: „Hvem er en Gud som [Jehova]?“ Han vil igen vise israelitterne barmhjertighed og „kaste alle deres synder i havets dyb“. — Mika 7:4, 18, 19.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:12 — Hvornår opfyldes profetien om at ’Israels rest vil blive indsamlet’? Den første opfyldelse fandt sted i 537 f.v.t. da en jødisk rest vendte tilbage til deres hjemland fra fangenskabet i Babylon. I vor tid opfyldes profetien på „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Siden 1919 er salvede kristne blevet samlet „som en hjord i folden“. Lige siden de i 1935 blev forenet med ’den store skare’ af „andre får“, har der været „en vældig larm af mennesker“. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Sammen fremmer de nidkært den sande tilbedelse.
4:1-4 — Hvordan ’fælder Jehova dom mellem mange folkeslag og afgør sager vedrørende mægtige nationer’ her „i de sidste dage“? De „mange folkeslag“ og „mægtige nationer“ der nævnes her, er ikke folkestammer eller politiske systemer. Disse udtryk sigter til enkeltpersoner fra alle nationer som er blevet tjenere for Jehova. Det er i åndelig henseende Jehova ’fælder dom og afgør sager vedrørende dem’.
Hvad vi kan lære:
1:6, 9; 3:12; 5:2. Som forudsagt blev Samaria hærget af assyrerne i 740 f.v.t. — i Mikas levetid. (2 Kongebog 17:5, 6) Assyrerne trængte helt frem til Jerusalem i Ezekias’ regeringstid. (2 Kongebog 18:13) Jerusalem blev stukket i brand af babylonierne i 607 f.v.t. (2 Krønikebog 36:19) I overensstemmelse med profetien blev Messias født i „Betlehem Efrata“. (Mattæus 2:3-6) Jehovas profetiske ord går altid i opfyldelse.
2:1, 2. Det vil være farligt at give sig ud for at være en Guds tjener og søge rigdom frem for at søge „riget og hans retfærdighed“. — Mattæus 6:33; 1 Timoteus 6:9, 10.
3:1-3, 5. Jehova forventer at de ansvarshavende blandt hans folk, er retfærdige.
3:4. Hvis vi ønsker at Jehova skal besvare vores bønner, må vi ikke øve synd eller leve et dobbeltliv.
3:8. Vi kan kun efterkomme befalingen om at forkynde den gode nyhed, herunder et domsbudskab, hvis Jehova styrker os ved hjælp af sin hellige ånd.
5:5. I denne messianske profeti forsikres vi om at når Guds folk bliver angrebet af deres fjender, rejses „syv hyrder“ [syv står for fuldstændighed] og „otte stammehøvdinger“ — et betragteligt antal kompetente mænd — til at lede Jehovas folk.
5:7, 8. Mange anser vore dages salvede kristne for at være „som duggen fra Jehova“ — en velsignelse fra Gud. Det skyldes at han bruger de salvede til at forkynde budskabet om Riget. De „andre får“ hjælper med at give folk ny åndelig styrke ved aktivt at støtte de salvede i forkyndelsesarbejdet. (Johannes 10:16) Det er en stor forret at være med i dette arbejde, som giver andre sand åndelig styrke.
6:3, 4. Vi må efterligne Jehova Gud og være venlige og medfølende selv over for dem der er svære at komme ud af det med, eller som er åndeligt svage.
7:7. Når vi kommer ud for problemer her ved slutningen af denne onde tingenes ordning, må vi ikke blive mismodige. Som Mika må vi i stedet tålmodigt „vente på [vor] frelses Gud“.
7:18, 19. Da Jehova er villig til at tilgive os vores fejl, bør vi også villigt tilgive dem der har syndet mod os.
Fortsæt med at ’vandre i Jehovas navn’
De der kæmper mod Gud og hans folk, „skal udryddes for stedse“. (Obadias 10) Men de kan afværge Jehovas vrede ved at give agt på hans advarsler og ’vende om fra deres onde vej’. (Jonas 3:10) I disse „sidste dage“ bliver den sande tilbedelse hævet op over al falsk religion, og retsindige mennesker strømmer dertil. (Mika 4:1; 2 Timoteus 3:1) Vi må derfor være besluttede på at „vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt“. — Mika 4:5.
Vi kan lære noget vigtigt af de profetiske bøger som Obadias, Jonas og Mika skrev. Selvom de er skrevet for over 2500 år siden, er deres budskaber „levende og virkende“ selv i dag. — Hebræerne 4:12.
[Illustration på side 13]
Obadias profeterede: „[Edom] skal udryddes for stedse“
[Illustration på side 15]
Som Mika må vi ’vente på Jehova’
[Illustration på side 16]
Det er en stor forret at få lov til at være med i forkyndelsesarbejdet