Ordsprogene
23 Hvis du sætter dig til bords hos en hersker, bør du lægge nøje mærke til hvad der står foran dig+ 2 og sætte en kniv for din strube hvis du har en [sulten] sjæl.*+ 3 Begær ikke hans lækre retter, for det er løgnens brød.+
4 Slid ikke for at samle rigdom;+ hold op med at følge din egen forstand.+ 5 Har du ladet dine øjne skotte til den, skønt den intet er?+ For den vil visselig gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen.+
6 Spis ikke den gerriges* brød+ og begær ikke hans lækre retter.+ 7 For som en der i sin sjæl har udregnet prisen, sådan er han.+ „Spis og drik,“ siger han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.+ 8 Den bid brød som du har spist, vil du komme til at kaste op, og du har spildt dine kønne ord.+
9 Tal ikke for tåbens ører,+ for han vil foragte dine indsigtsfulde ord.+
10 Flyt ikke et ældgammelt markskel,+ og gå ikke ind på de faderløses marker,+ 11 for deres Genløser* er stærk; han vil selv føre deres sag imod dig.+
12 Ret dit hjerte mod tugt, og dit øre mod kundskabs ord.+
13 Skån ikke drengen for tugt.+ Hvis du slår ham med kæppen, undgår han døden. 14 Du slår ham med kæppen, men hans sjæl udfrier du fra Sheʹol.*+
15 Min søn, hvis dit hjerte er víst,+ vil også mit hjerte fryde sig,+ 16 og mine nyrer* vil juble af glæde når dine læber taler retskaffent.+
17 Lad ikke dit hjerte misunde syndere,+ men nære frygt for Jehova dagen lang.+ 18 For da er der en fremtid,+ og dit håb vil ikke blive brudt.+
19 Du, min søn, hør og bliv vís, og lad dit hjerte gå lige frem ad vejen.+
20 Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin,+ blandt dem der frådser i kød,+ 21 for en dranker og en frådser kommer i nød,+ og af døsighed bliver man klædt i pjalter.+
22 Hør på din fader som avlede dig,+ og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.+ 23 Køb sandhed og sælg den ikke,+ [køb] visdom og tugt og forstand.+ 24 Den retfærdiges fader kan visselig juble;+ den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham.+ 25 Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.+
26 Min søn, giv mig dit hjerte, og måtte dine øjne synes om mine veje.+ 27 For den prostituerede er en dyb grav,+ og den fremmede kvinde en snæver brønd. 28 Ja, hun ligger på lur som en røver;+ og blandt mennesker føjer hun flere til som handler troløst.+
29 Hvem har ve? Hvem har ubehag? Hvem har stridigheder?+ Hvem har bekymring? Hvem har sår uden grund? Hvem har slørede øjne? 30 De der sidder længe over vinen,+ de der kommer for at prøve den blandede vin.+ 31 Se ikke på vinen når den viser sit røde skær, når den funkler i bægeret, løber så let. 32 Til sidst bider den som en slange,+ og den udskiller gift som en giftsnog.+ 33 Dine øjne ser mærkelige ting,* og dit hjerte taler fordærvet,+ 34 og du bliver som en der ligger i havets hjerte, ja, som en der ligger i mastetoppen.+ 35 „Man slog mig, men jeg blev ikke syg; man pryglede mig, men jeg vidste det ikke. Hvornår vågner jeg?+ Jeg vil opsøge den igen.“+