Ezekiel

37 Jehovas hånd var over mig,+ og ved Jehovas ånd* førte han mig ud+ og satte mig ned midt på sletten, og den var fuld af knogler.+ 2 Og han lod mig gå hele vejen rundt om dem, og se, der var en stor mængde på slettens flade, og se, de var meget tørre.+ 3 Så sagde han til mig: „Menneskesøn, kan disse knogler blive levende?“ Dertil sagde jeg: „Suveræne Herre Jehova, du ved det.“+ 4 Da sagde han til mig: „Profetér over disse knogler og sig til dem: ’I tørre knogler, hør Jehovas ord:

5 Således har den suveræne Herre Jehova sagt til disse knogler: „Se, jeg bringer ånde* ind i jer og I skal blive levende.+ 6 Ja, jeg vil sætte sener på jer og komme kød på jer, og jeg vil trække hud over jer og indgive jer ånde, og I skal blive levende;+ og I skal vide at jeg er Jehova.“’“+

7 Og jeg profeterede sådan som jeg havde fået påbudt.+ Og der hørtes en lyd så snart jeg profeterede, ja, hør, en skramlen, og knoglerne rykkede sammen, [hver] knogle til sin knogle. 8 Og jeg så, og se, der kom sener og kød på dem, og så blev der trukket hud over dem. Men der var ingen ånde i dem.

9 Så sagde han til mig: „Profetér for vinden.* Profetér, menneskesøn, og sig til vinden: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Kom, du vind, fra de fire vinde, og blæs på disse dræbte+ så de kan blive levende.“’“+

10 Og jeg profeterede sådan som han havde påbudt mig, og da kom der ånde i dem, og så blev de levende og rejste sig på deres fødder,+ en meget, meget stor styrke.

11 Og han fortsatte med at sige til mig: „Menneskesøn, disse knogler er hele Israels hus.+ Hør, de siger: ’Vore knogler er tørret ud og vort håb er forsvundet.+ Det er ude med os.’ 12 Derfor, profetér og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg åbner jeres grave,+ og jeg vil føre jer op af jeres grave, mit folk, og føre jer til Israels jord.+ 13 Og I skal vide at jeg er Jehova, når jeg åbner jeres grave og når jeg fører jer op af jeres grave, mit folk.“’+ 14 ’Og jeg vil indgive min ånd* i jer, og I skal blive levende,+ og jeg vil bosætte jer på jeres jord; og I skal vide at jeg, Jehova, har talt og grebet ind,’ lyder Jehovas udsagn.“+

15 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 16 „Og du, menneskesøn, tag dig et stykke træ+ og skriv på det: ’For Juda og for Israels sønner, hans partnere.’*+ Og tag et andet stykke træ og skriv på det: ’For Josef — Eʹfraims stykke træ+ — og hele Israels hus, hans partnere.’+ 17 Og sæt dem sammen til ét stykke træ, så de bliver til ét i din hånd.+ 18 Og når så dit folks sønner siger til dig: ’Vil du ikke fortælle os hvad dette betyder for dig?’+ 19 så sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg tager Josefs stykke træ, som er i Eʹfraims hånd, og Israels stammer, hans partnere, og jeg vil sætte dem på det [andet], det vil sige* Judas stykke træ, og jeg gør dem dermed til ét stykke træ,+ så de bliver ét i min hånd.“’ 20 Og træstykkerne som du skriver på, skal være i din hånd for deres øjne.+

21 Og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg henter Israels sønner fra de nationer som de er draget til, og jeg vil samle dem sammen rundt om fra og føre dem til deres egen jord.+ 22 Og jeg gør dem til én nation i landet+ på Israels bjerge, og som konge skal de alle have én konge,+ og de skal ikke længere være to nationer, og de skal ikke længere være delt i to riger.+ 23 Og de skal ikke længere besmitte sig med deres uhumske guder og med deres afskyeligheder og med alle deres overtrædelser;+ og jeg vil frelse dem fra alle de steder de bor* hvor de har syndet, og jeg vil rense dem,+ og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.*+

24 Og min tjener David skal være konge over dem,+ og de skal alle have én hyrde;+ og de skal vandre efter mine lovbud+ og holde mine forskrifter+ og følge dem.+ 25 Og de skal bo i det land som jeg gav min tjener Jakob, det som jeres forfædre boede i,+ ja, de skal bo i det,+ de og deres sønner og deres sønnesønner, for stedse,+ og min tjener David skal være deres høvding* for stedse.+

26 Og jeg vil slutte en fredspagt med dem;+ en varig pagt med dem vil det være.+ Og jeg vil anbringe dem og gøre dem talrige+ og anbringe min helligdom i deres midte for stedse.+ 27 Og min teltbolig skal være over dem,+ og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.+ 28 Og nationerne skal vide at jeg, Jehova,+ helliger Israel, når min helligdom bliver midt iblandt dem for stedse.“’“+