Esajas

14 For Jehova vil vise Jakob barmhjertighed,+ og han vælger Israel igen,+ og han giver dem hvile på deres jord,+ og den fastboende udlænding* skal slutte sig til dem, ja, knytte sig til Jakobs hus.+ 2 Og folkeslag skal tage dem og bringe dem til deres eget sted, og Israels hus skal tage dem til sig som sit eje på Jehovas jord som tjenere og som tjenestepiger;+ således skal de tage dem til fange som holdt dem fangne,+ og de skal byde over dem som drev dem til arbejdet.+

3 Og på den dag da Jehova giver dig* hvile fra din smerte og fra din uro og fra det hårde arbejde der blev pålagt dig som træl,+ 4 da vil du fremføre dette fyndige udsagn mod Babylons konge og sige:

„Hvor er den der drev [andre] til arbejdet dog blevet stille,* undertrykkelsen* stilnet af!*+ 5 Jehova har knækket de ugudeliges stav, de herskendes kæp,+ 6 den der i raseri slog folkeslag med uophørlige slag,+ den der i vrede bød over nationer med hæmningsløs forfølgelse.+ 7 Hele jorden har fået hvile,+ er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.+ 8 Endog enebærtræerne+ fryder sig over dig,* [også] Libanons cedre, [idet de siger]: ’Lige siden du har lagt dig til hvile, kommer ingen skovhugger+ op imod os.’

9 Selv Sheʹol*+ nedenunder bæver for din skyld for at møde dig når du kommer. For din skyld har det opvakt de livløse,*+ alle jordens bukkeagtige ledere.*+ Det har fået alle nationernes konger til at rejse sig fra deres troner.+ 10 Alle svarer de og siger til dig: ’Er endog du blevet gjort svag* ligesom vi?+ Er det os du er bragt til at ligne?+ 11 Ned til Sheʹol er din stolthed bragt, bruset af dine harper.+ Under dig er maddiker bredt ud som et leje; og orme er dit dække.’+

12 Tænk, at du er faldet fra himmelen,+ du lysende,* daggryets søn! At du er blevet omhugget [og kastet] til jorden,+ du som satte nationerne ud af spillet.+ 13 Og det var dig der sagde i dit hjerte: ’Til himmelen vil jeg stige op.+ Op over Guds* stjerner+ hæver jeg min trone,+ og jeg sætter mig på mødebjerget+ i de fjerneste egne mod nord.+ 14 Jeg stiger op over skyernes højder;+ jeg gør mig selv den Højeste lig.’+

15 Dog, ned til Sheʹol* vil du blive bragt,+ til det fjerneste sted i gravens dyb.+ 16 De der ser dig, stirrer på dig; de ser dig nøjere an [og siger]: ’Er det den mand* som fik jorden til at bæve, som rystede rigerne,+ 17 som gjorde det frugtbare land* til ørken og som nedrev dets* byer,+ som ikke åbnede sine fanger en vej mod hjemmet?’+ 18 Alle nationernes andre konger, ja, de har alle lagt sig til hvile i herlighed, hver i sit hus.+ 19 Men du, derimod, er kastet bort uden at der er et gravsted til dig,*+ som et afskyet skud,* dækket af dræbte mænd der, gennemstukket med sværd, stiger ned til gravdybets sten+ som et nedtrådt ådsel.+ 20 Du bliver ikke forenet med dem i en grav,* for dit land har du ødelagt, dit folk har du dræbt. Aldrig mere vil de ondes afkom* blive nævnt.*+

21 Gør en slagterbænk rede til hans sønner på grund af deres forfædres misgerning,+ at de ikke skal rejse sig og tage jorden* i besiddelse og fylde det frugtbare lands* overflade med byer.“+

22 „Og jeg skal rejse mig imod dem,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.

„Og jeg skal udrydde navn+ og rest* og afkom og efterslægt+ af Babylon,“* lyder Jehovas udsagn.

23 „Og jeg skal gøre det til hulepindsvins eje og til rørbevoksede damme, og jeg skal feje det bort med tilintetgørelsens kost,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.

24 Hærstyrkers Jehova har svoret+ og sagt: „Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast:+ 25 at jeg vil knække assyreren* i mit land+ så jeg kan nedtræde ham på mine bjerge;+ således skal hans åg forsvinde fra dem og hans byrde forsvinde fra deres* skulder.“+

26 Dette er den beslutning der er truffet mod hele jorden, og dette er den hånd der er rakt ud mod alle nationerne. 27 For har Hærstyrkers Jehova truffet en beslutning,+ hvem kan så forpurre [den]?+ Og er hans hånd rakt ud, hvem kan så føre den tilbage?+

28 I det år kong Aʹkaz+ døde kom dette budskab: 29 „Lad ingen i dig fryde sig,+ Filisterland,+ fordi kæppen hos den der slår dig er blevet knækket.+ For af slangens rod+ kommer der en giftsnog,+ og dens frugt er en flyvende ildslange.+ 30 Og de førstefødte af de ringe skal græsse, og de fattige vil lægge sig trygt til hvile.+ Men med hungersnød vil jeg bringe død over din rod, og de der er tilbage af dig* vil blive dræbt.*+ 31 Hyl, port! Skrig, by! Mist modet, hele Filisterland! For nordfra kommer en røg, og der er ingen [i den hær] der kommer bort fra sit geled.“+

32 Og hvad vil man svare nationens sendebud?+ At Jehova har grundlagt Zion,+ og de nødstedte af hans folk vil søge tilflugt i det.