Ifølge Markus
7 Farisæerne og nogle af de skriftlærde der var kommet fra Jerusalem, samlede sig nu omkring ham.+ 2 De så nogle af hans disciple spise med urene hænder, det vil sige uden at have vasket dem. 3 (Farisæerne og alle jøderne spiser nemlig ikke uden at vaske hænderne op til albuen, for de holder fast ved forfædrenes traditioner, 4 og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden at vaske sig. Der er mange andre traditioner som de har fået og holder fast ved, som for eksempel at døbe bægre, kander og kobberkar).+ 5 Så spurgte disse farisæere og skriftlærde ham: “Hvorfor følger dine disciple ikke vores forfædres traditioner, men spiser med urene hænder?”+ 6 Han sagde til dem: “Esajas har rammende profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.+ 7 Det nytter ikke noget at de bliver ved med at tilbede mig, for de lærer andre at følge menneskers bud.’+ 8 I giver slip på Guds bud og holder fast ved menneskers traditioner.”+
9 Han sagde også til dem: “Hvor er I gode til at tilsidesætte Guds bud så I kan beholde jeres traditioner!+ 10 Moses sagde for eksempel: ‘Vis din far og din mor ære’+ og: ‘Den der taler hånligt om* sin far eller mor, skal dø.’+ 11 Men I siger: ‘Et menneske kan sige til sin far eller mor: “Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er korban (det vil sige en gave der er viet til Gud).”’ 12 I fritager ham derved for at gøre noget som helst for sin far eller mor.+ 13 På den måde gør I Guds ord ugyldigt med jeres traditioner som I har givet videre.+ Og I gør mange andre lignende ting.”+ 14 Så kaldte han igen på folkemængden og sagde: “Hør nu alle sammen på mig, og forstå det jeg siger.+ 15 Intet af det der kommer ind i et menneske udefra, kan gøre det urent, men det er det der kommer ud af et menneske, der gør det urent.”+ 16 ——
17 Da han var kommet ind i et hus, væk fra folkemængden, spurgte hans disciple ham hvad illustrationen betød.+ 18 Han sagde til dem: “Har I heller ikke forstået det? Er I ikke klar over at intet af det som udefra kommer ind i et menneske, kan gøre det urent? 19 Det går jo ikke ind i hjertet, men ned i maven og ud i kloakken.”* Dermed slog han fast at al mad er ren. 20 Han fortsatte: “Det er det der kommer ud af et menneske, der gør mennesket urent.+ 21 Indefra, fra menneskets hjerte,+ kommer skadelige tanker om umoralske seksuelle forhold, tyveri, mord, 22 ægteskabsbrud, grådighed, onde handlinger, bedrag, skamløs opførsel, misundelse, blasfemi, arrogance og ufornuft. 23 Alle disse onde ting kommer indefra og gør et menneske urent.”+
24 Han brød op derfra og tog til området ved Tyrus og Sidon.+ Der gik han ind i et hus og ville ikke have at nogen skulle vide det, men han kunne ikke undgå at blive bemærket. 25 En kvinde hvis lille datter var besat af en uren ånd, hørte om ham, skyndte sig derhen og kastede sig ned for hans fødder.+ 26 Kvinden var græker, af syrisk-fønikisk nationalitet,* og hun blev ved med at bede ham om at drive dæmonen ud af hendes datter. 27 Men han sagde til hende: “Lad først børnene blive mætte, for det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.”+ 28 “Du har ret, Herre,” svarede hun, “og dog æder de små hunde under bordet de små børns krummer.” 29 Han sagde til hende: “Fordi du sagde sådan, så gå blot hjem. Dæmonen har forladt din datter.”+ 30 Hun gik hjem og fandt barnet liggende på sengen, og dæmonen var forsvundet.+
31 Da Jesus forlod området ved Tyrus, gik han gennem Sidon og Dekapolis og kom til Galilæas Sø.+ 32 Her kom man til ham med en døv mand med et talehandicap,+ og man tryglede ham om at helbrede* manden. 33 Han tog ham til side, væk fra de mange mennesker. Da de var alene, stak han sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge.+ 34 Han så op mod himlen, sukkede dybt og sagde til ham: “Effatá”, der betyder: “Luk dig op.” 35 Så blev mandens ører åbnet,+ og hans talehandicap forsvandt, og han begyndte at tale normalt. 36 Jesus forbød dem at fortælle nogen om det,+ men jo mere han forbød dem det, jo mere talte de om det.+ 37 De var overvældet af forbløffelse+ og sagde: “Alt hvad han har gjort, er godt. Selv døve får han til at høre, og stumme får han til at tale.”+