Ifølge Lukas
7 Efter at han havde sagt hvad han ville sige til de mange mennesker, gik han ind i Kapernaum. 2 Nu var der i byen en officer der havde en tjener han var meget glad for, og tjeneren var alvorligt syg og lå for døden.+ 3 Da han hørte om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen for at bede ham om at komme og gøre hans tjener rask. 4 De fandt Jesus og sagde indtrængende: “Han fortjener at du gør dette for ham, 5 for han elsker vores folk, og det er ham der har bygget vores synagoge.” 6 Så gik Jesus med dem. Men inden han nåede frem til huset, havde officeren allerede sendt nogle venner afsted for at sige til ham: “Herre, du skal ikke ulejlige dig, for jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag.+ 7 Jeg mente heller ikke at jeg var god nok til selv at komme til dig. Men sig blot et ord, og lad min tjener blive helbredt. 8 For jeg er selv under kommando og har soldater under mig, og hvis jeg siger ‘Gå!’ til en af dem, så går han, og ‘Kom!’ til en anden, så kommer han, og ‘Gør det og det!’ til min tjener, så gør han det.” 9 Da Jesus hørte ham sige det, blev han forbavset, og han vendte sig om mod de mange mennesker der fulgte ham, og sagde: “Ikke engang blandt Israels folk har jeg fundet så stor en tro!”+ 10 Og udsendingene vendte tilbage til huset og så at tjeneren var blevet rask.+
11 Kort efter tog han til en by der hedder Nain, og hans disciple og mange andre var med ham. 12 Da han nærmede sig byens port, blev en død mand båret ud. Mandens mor var enke, og han var hendes eneste søn.+ Og mange fra byen var sammen med hende. 13 Da Herren så hende, fik han dyb medfølelse med hende+ og sagde: “Græd ikke længere.”+ 14 Han gik hen og rørte ved ligbåren. Bærerne stod stille, og han sagde: “Unge mand, jeg siger til dig: Rejs dig op!”*+ 15 Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og Jesus overlod ham til hans mor.+ 16 De blev alle fyldt med ærefrygt, og de begyndte at lovprise Gud og sige: “En stor profet er fremstået iblandt os”+ og: “Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.”+ 17 Og nyheden om det han havde gjort, blev spredt i hele Judæa og omegn.
18 Nu fortalte Johannes’ disciple ham alle disse ting.+ 19 Johannes tilkaldte så to af sine disciple og sendte dem til Herren for at spørge: “Er du den der kommer,+ eller skal vi vente en anden?” 20 Da mændene kom til ham, sagde de: “Johannes Døber har sendt os for at spørge dig: ‘Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?’” 21 På det tidspunkt helbredte han mange mennesker for sygdomme+ og alvorlige lidelser, og han uddrev onde ånder og fik mange blinde til at se. 22 Som svar sagde han derfor til dem: “Gå hen og fortæl Johannes hvad I har set og hørt: Blinde ser,+ halte går omkring, spedalske bliver helbredt, døve hører,+ døde bliver oprejst, og fattige får den gode nyhed fortalt.+ 23 Lykkelig er den der ikke tager anstød* på grund af mig.”+
24 Da de disciple Johannes havde sendt, var gået, begyndte Jesus at tale til de mange mennesker om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv der bevæger sig i vinden?+ 25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske klædt i fint* tøj?+ Jamen, dem der går i fornemt tøj og lever i luksus, finder man jo i kongelige paladser. 26 Hvad gik I så ud for at se? En profet? Ja, og jeg siger jer, meget mere end en profet.+ 27 Det er om ham der står skrevet: ‘Se, jeg sender mit sendebud foran dig,* og han vil bane vejen for dig.’+ 28 Jeg siger jer, blandt dem der er født af kvinder, er der ingen større end Johannes, men en af de mindre i Guds rige er større end ham.”+ 29 (Alle der hørte det, også skatteopkræverne, erkendte* at Gud er retfærdig, for de var blevet døbt af Johannes.+ 30 Men farisæerne og de lovkyndige forkastede den vejledning Gud havde givet dem,*+ for de var ikke blevet døbt af Johannes).
31 “Hvad skal jeg sammenligne mennesker i denne generation med, og hvem ligner de?+ 32 De er som børn der sidder på torvet og råber til hinanden: ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke. Vi sang sørgesange, men I græd ikke.’ 33 Og her er Johannes Døber kommet, som hverken spiser brød eller drikker vin,+ men I siger: ‘Han er dæmonbesat.’ 34 Nu er Menneskesønnen kommet, og han både spiser og drikker, men I siger: ‘Se! En ædedolk og drukkenbolt der er ven med skatteopkrævere og syndere!’+ 35 Dog, visdommen ses tydeligt af resultaterne.”+
36 En af farisæerne blev ved med at bede ham om at komme og spise sammen med sig. Så han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet.+ 37 Og en kvinde som i byen var kendt for at være en synder, fik at vide at han spiste* hos farisæeren, og hun kom med en alabasterkrukke med parfumeret olie.+ 38 Hun lagde sig på knæ ved hans fødder, græd og begyndte at gøre hans fødder våde med sine tårer, og hun tørrede dem med sit hår. Hun kyssede også ømt hans fødder og hældte den parfumerede olie ud over dem. 39 Da farisæeren der havde indbudt ham, så det, sagde han til sig selv: “Hvis denne mand virkelig var profet, ville han vide hvad det er for en kvinde der rører ved ham, at hun er en synder.”+ 40 Men Jesus sagde til ham: “Simon, jeg har noget jeg gerne vil sige til dig.” “Hvad er det, Lærer?” spurgte han.
41 “Der var to mænd som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte ham 500 denarer, og den anden 50. 42 Men de havde ikke noget at betale ham tilbage med, så han eftergav dem uden videre deres gæld. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43 Simon svarede: “Jeg går ud fra at det er ham der fik eftergivet mest.” “Det har du ret i,” sagde han til ham. 44 Så vendte han sig om mod kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne kvinde? Da jeg gik ind i dit hus, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men denne kvinde har gjort mine fødder våde+ med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget velkomstkys, men lige siden jeg kom, har denne kvinde ømt kysset mine fødder. 46 Du hældte ikke olie ud over mit hoved, men denne kvinde har hældt parfumeret olie ud over mine fødder. 47 Derfor siger jeg til dig at selvom hun har begået mange* synder, er de tilgivet,+ for hun har vist stor kærlighed.+ Men den der kun har fået lidt tilgivet, viser kun lidt kærlighed.” 48 Så sagde han til hende: “Dine synder er tilgivet.”+ 49 De der lå til bords sammen med ham, begyndte at sige til hinanden: “Hvem er denne mand der endda tilgiver synder?”+ 50 Men han sagde til kvinden: “Din tro har frelst dig.+ Gå med fred.”