Første Mosebog
25 Abraham tog sig igen en hustru, og hendes navn var Ketura. 2 Hun fødte ham Zimran, Jokshan, Medan, Midjan,+ Jishbak og Shua.+
3 Jokshan blev far til Saba og Dedan.
Dedans sønner var Ashurim, Letushim og Leumim.
4 Midjans sønner var Efa, Efer, Enok, Abida og Eldaa.
Det var alle Keturas sønner.
5 Senere gav Abraham Isak alt hvad han ejede,+ 6 men de sønner han havde fået med sine medhustruer, gav han gaver. Og mens han levede, sendte han dem østpå, væk fra sin søn Isak,+ til Østens land. 7 Abraham levede i 175 år. 8 Så udåndede og døde Abraham i en høj alder, efter et langt og godt liv,* og han blev samlet til sit folk.* 9 Hans sønner Isak og Ismael begravede ham i Makpelas hule på den mark der havde tilhørt Efron, hittitten Sohars søn, den som ligger ved Mamre,+ 10 den mark som Abraham havde købt af Hets sønner. Der blev Abraham begravet, samme sted som sin hustru Sara.+ 11 Efter Abrahams død fortsatte Gud med at velsigne hans søn Isak,+ og Isak boede i nærheden af Beer-Lahaj-Roi.+
12 Her er den historiske beretning om Abrahams søn Ismael,+ som egypteren Hagar,+ Saras tjenestepige, fik med Abraham.
13 Dette er navnene på Ismaels sønner, hans efterkommere: Nebajot,+ Ismaels førstefødte, derefter Kedar,+ Adbeel, Mibsam,+ 14 Mishma, Duma, Massa, 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. 16 Det var Ismaels sønner, 12 klaners høvdinger.+ De steder de slog sig ned, og de steder de slog lejr,* er opkaldt efter dem. 17 Ismael levede i 137 år. Så udåndede og døde han, og han blev samlet til sit folk.* 18 Og de bosatte sig i området fra Havila+ i nærheden af Shur,+ som ligger tæt på Egypten, og helt til Assyrien. De slog sig ned i nærheden af alle deres brødre.*+
19 Og her er den historiske beretning om Abrahams søn Isak.+
Abraham blev far til Isak. 20 Isak var 40 år da han giftede sig med Rebekka, datter af aramæeren Betuel+ fra Paddan-Aram og søster til aramæeren Laban. 21 Isak bad ofte og inderligt til Jehova for Rebekkas skyld, for hun kunne ikke få børn. Og Jehova lyttede til hans bøn, og hans hustru blev gravid. 22 Sønnerne i hende begyndte at slås med hinanden,+ så hun sagde: “Hvis det skal være på den måde, hvorfor skal jeg så leve?” Derfor bad hun til Jehova om det. 23 Jehova sagde til hende: “Du bærer på+ to nationer, og to forskellige folkeslag skal komme fra dit indre;+ den ene nation skal være stærkere end den anden,+ og den ældste skal tjene den yngste.”+
24 Da tiden kom hvor hun skulle føde, viste det sig at hun bar tvillinger. 25 Den første kom ud og var rød over det hele og lignede en klædning af hår,+ så de gav ham navnet Esau.*+ 26 Derefter kom hans bror ud, og hans hånd holdt om Esaus hæl,+ så han fik navnet Jakob.*+ Isak var 60 år da Rebekka fødte dem.
27 Drengene voksede op, og Esau blev en dygtig jæger+ der holdt til i vildmarken, men Jakob boede i telte,+ og han var en fredelig* mand. 28 Og Isak kunne bedst lide Esau, for han sørgede for vildt til ham, hvorimod Rebekka bedst kunne lide Jakob.+ 29 Engang da Jakob var ved at koge en ret mad, kom Esau udmattet hjem fra vildmarken. 30 Esau sagde nu til Jakob: “Skynd dig at give mig noget* af den røde ret du har dér,* for jeg er udmattet!”* Af den grund blev han kaldt Edom.*+ 31 Til det sagde Jakob: “Sælg mig først din førstefødselsret!”+ 32 Esau fortsatte: “Jeg er lige ved at dø. Hvad skal jeg bruge en førstefødselsret til?” 33 Så sagde Jakob: “Sværg først over for mig!” Derfor sværgede han over for Jakob og solgte sin førstefødselsret til ham.+ 34 Jakob gav Esau brød og en portion kogte linser, og han spiste og drak, og bagefter rejste han sig og gik. Så lidt betød førstefødselsretten for Esau.