Esajas
48 Hør dette, Jakobs hus,
I der kalder jer ved navnet Israel,+
I der er udgået fra Judas vande,*
I der sværger ved Jehovas navn,+
og som påkalder Israels Gud,
men ikke gør det i sandhed og retfærdighed.+
2 De opkalder sig efter den hellige by+
og søger hjælp fra Israels Gud,+
hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.
3 “De tidligere* ting som jeg fortalte jer om for længe siden,
udgik af min egen mund,
og jeg gjorde dem kendt.+
Pludselig greb jeg ind, og så skete det jeg havde forudsagt.+
4 Fordi jeg vidste hvor stædig du er
– at din nakke er en sene af jern, og at din pande er af kobber+ –
5 fortalte jeg dig det for længe siden.
Før det skete, lod jeg dig høre om det
så du ikke kunne sige: ‘Det er mit gudebillede der har gjort det;
min udskårne gud og min støbte statue* har befalet det.’
6 I har hørt og set alt dette.
Vil I ikke fortælle det?+
Fra nu af forkynder jeg nye ting for jer,+
skjulte hemmeligheder som I ikke har kendt.
7 Det er først nu de bliver til, ikke for længe siden.
Det er ting som du aldrig har hørt om før i dag,
så du kan ikke sige: ‘Det vidste jeg allerede.’
8 Nej, du har ikke hørt noget,+ og du har ikke vidst noget,
og før i tiden var dine ører ikke åbne,
for jeg ved at du er meget upålidelig,+
og at du er blevet kaldt en overtræder lige fra du blev født.+
9 Men for mit navns skyld vil jeg holde min vrede tilbage;+
af hensyn til min egen ære vil jeg beherske mig over for dig,
og jeg vil ikke udrydde dig.+
10 Se! Jeg har lutret dig, men ikke som sølv.+
Det er i lidelsernes smelteovn jeg har prøvet* dig.+
11 For min egen skyld, ja, for min egen skyld vil jeg gribe ind,+
for hvordan kunne jeg lade mig selv blive vanæret?+
Jeg giver ikke min herlighed til* nogen anden.
12 Lyt til mig, Jakob, og Israel, som jeg har kaldet.
Jeg er altid den samme.+ Jeg er den første, og jeg er også den sidste.+
Når jeg kalder på dem, træder de frem sammen.
14 Nu skal I samle jer, alle sammen, og lytte.
Hvem af dem* har fortalt om disse ting?
Den Jehova elsker,+
vil gøre det der er Hans vilje, over for Babylon,+
og han vil løfte sin arm mod kaldæerne.+
15 Jeg har selv talt, og jeg har tilkaldt ham.+
Jeg har hentet ham, og det han gør, vil lykkes.+
16 Kom hen til mig, og hør dette.
Lige fra begyndelsen har jeg ikke sagt noget i hemmelighed.+
Lige fra det skete, har jeg været der.”
Og nu har Den Suveræne Herre Jehova sendt mig – og* sin ånd.
17 Dette er hvad Jehova, din Løskøber, Israels Hellige,+ siger:
“Jeg, Jehova, er din Gud,
den som lærer dig at gøre det der gavner dig,*+
den som leder dig ad den vej du bør gå.+
18 Hvis bare du ville lytte til mine bud!+
19 Dine efterkommere ville blive som sandet,
og dine børn efter dig ville blive så talrige som sandkornene.+
Deres navn ville aldrig blive fjernet eller udslettet for mine øjne.”
Flygt fra kaldæerne!
Råb det ud med glæde!+ Forkynd det!
Lad det blive kendt helt til jordens ender.+
Sig: “Jehova har løskøbt sin tjener Jakob.+
21 De tørstede ikke da han førte dem gennem øde områder.+
Han fik vand til at strømme ud fra klippen til dem;
han kløvede en klippe og fik vand til at fosse ud.”+