Jeremias
50 Her er det ord Jehova udtalte om Babylon,+ om kaldæernes land, gennem profeten Jeremias:
2 “Meddel det blandt nationerne og forkynd det.
Rejs et signal* og forkynd det.
Skjul ikke noget!
Sig: ‘Babylon er blevet indtaget.+
Bel er blevet gjort til skamme.+
Merodak er blevet skrækslagen.
Hendes afguder er blevet gjort til skamme.
Hendes ækle afguder* er blevet skrækslagne.’
3 For en nation er rykket ud imod hende fra nord.+
Den gør hendes land til noget man chokeres over;
ingen bor der.
Både mennesker og dyr er flygtet;
de er forsvundet.”
4 “I de dage og til den tid,” erklærer Jehova, “vil Israels folk komme, og Judas folk sammen med dem.+ De vil græde mens de kommer gående,+ og sammen vil de søge Jehova deres Gud.+ 5 De spørger om vej til Zion med deres ansigter vendt i den retning.+ De siger: ‘Kom, lad os slutte os til Jehova i en evig pagt der aldrig vil blive glemt.’+ 6 Mit folk er blevet en fåreflok der er faret vild.+ Deres egne hyrder har fået dem til at flakke om.+ De har ført dem på afveje i bjergene og ladet dem strejfe om i bjerge og på bakker. De har glemt deres hvilested. 7 Alle der fandt dem, fortærede dem,+ og deres fjender sagde: ‘Vi er uden skyld, for de har syndet mod Jehova, mod retfærdighedens bolig og deres forfædres håb, Jehova.’”
De kommer imod hende i kampformation.
Fra den retning vil hun blive indtaget.
Deres pile er som en krigers pile
der berøver forældre deres børn;+
de vender ikke tilbage uden at have udrettet hvad de skal.
10 Kaldæa skal blive til bytte.+
Alle der tager bytte derfra, vil få mere end rigeligt,”+ erklærer Jehova.
For I stampede som en kvie på græs,
og I vrinskede som hingste.
12 Jeres mor er blevet gjort til skamme.+
Kvinden der fødte jer, er blevet skuffet.
Hun er den mindste af nationerne,
en tør ødemark og en ørken.+
Enhver der kommer forbi Babylon, vil stirre chokeret
og pifte hånligt over alle hendes plager.+
15 Udstød et krigsråb mod hende fra alle sider.
Hun har overgivet sig.*
Hendes søjler er faldet, hendes mure er revet ned.+
For det er Jehovas hævn.+
Hævn jer på hende.
Gør mod hende som hun har gjort.+
På grund af det grusomme sværd skal hver og en vende tilbage til sit folk,
enhver vil flygte til sit eget land.+
17 Israel er som får der er blevet spredt.+ Løver har drevet dem væk.+ Først fortærede Assyriens konge dem,+ og så gnavede Babylons konge Nebukadnesar* på deres knogler.+ 18 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg vil straffe Babylons konge og hans land på samme måde som jeg straffede Assyriens konge.+ 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til hans græsgang,+ og han skal græsse på Karmel og på Bashan.+ På Efraims+ og Gileads+ bjerge skal han spise sig mæt.’”
20 “I de dage og til den tid,” erklærer Jehova,
“skal man søge efter Israels skyld,
men der er ikke nogen,
og Judas synder findes ikke,
for jeg tilgiver dem jeg lader blive tilbage.”+
21 “Drag op imod landet Meratajim og imod indbyggerne i Pekod.+
Du skal hugge dem ned og udslette dem fuldstændigt,”* erklærer Jehova.
“Gør alt hvad jeg har befalet dig.
22 Lyden af krig høres i landet,
en stor katastrofe.
23 Hele jordens smedehammer er blevet hugget i stykker og knækket!+
Babylon er blevet noget som alle nationerne chokeres over.+
24 Jeg lagde en fælde for dig, og du blev fanget, Babylon,
uden at du var klar over det.
Du blev fundet og taget til fange,+
for det var Jehova du satte dig op imod.
For Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
har et arbejde at udføre i kaldæernes land.
26 Ryk frem imod hende fra de fjerneste steder.+
Luk hendes kornkamre op.+
Dyng hende op som korn.
Lad ingen blive tilbage hos hende.
27 Hug alle hendes ungtyre ned.+
Før dem til slagtning.
Ulykken vil ramme dem, for deres dag er kommet,
regnskabets time!
28 Man hører lyden af dem der flygter,
dem der undslipper landet Babylon,
for at forkynde på Zion om Jehova vores Guds hævn,
hævnen for hans tempel.+
Slå lejr hele vejen rundt om hende, lad ingen undslippe.
Gør gengæld mod hende for hendes handlinger.+
Gør mod hende som hun har gjort.+
For hun har optrådt arrogant over for Jehova,
over for Israels Hellige.+
30 Derfor skal hendes unge mænd falde på torvene,+
og alle hendes soldater skal dø* den dag,” erklærer Jehova.
31 “Jeg er imod dig,+ du trodsige,”+ erklærer Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
“for din dag kommer, det tidspunkt hvor jeg vil kræve dig til regnskab.
Og jeg vil sætte ild til dine byer,
og ilden skal fortære alt omkring dig.”
33 Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:
“Israels og Judas folk bliver undertrykt.
Alle som har taget dem til fange, holder dem tilbage.+
De nægter at lade dem gå.+
34 Men deres Løskøber er stærk.+
Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.+
35 “Et sværd er rettet imod kaldæerne,” erklærer Jehova,
“imod Babylons indbyggere og fyrster og vismænd.+
36 Et sværd er rettet imod de falske profeter,* og de vil handle tåbeligt.
Et sværd er rettet imod hendes krigere, og de vil blive skrækslagne.+
37 Et sværd er rettet imod deres heste og deres stridsvogne
og imod alle de blandede befolkninger der bor hos hende,
og de vil blive som kvinder.+
Et sværd er rettet imod hendes skatte, og de vil blive plyndret.+
38 Ødelæggelse over vandet, det skal tørre ud!+
For det er et land fyldt med gudebilleder,+
og skræmmende syner får dem til at opføre sig vanvittigt.
Byen vil aldrig igen blive beboet,
og i alle kommende generationer vil der ikke bo nogen.”+
40 “Det skal blive ligesom dengang Gud ødelagde Sodoma og Gomorra+ og deres nabobyer,”+ erklærer Jehova. “Ingen skal bo der, og intet menneske vil slå sig ned der.+
41 Et folk kommer fra nord;
en stor nation og store konger+ vil rejse sig
fra jordens fjerneste egne.+
42 De er bevæbnet med bue og kastespyd.+
De er grusomme og viser ingen barmhjertighed.+
Lyden af dem er som havets buldren+
når de rider på deres heste.
Som én mand stiller de op i kampformation imod dig, Babylons datter.+
Han bliver ramt af angst,
af smerte som hos en fødende kvinde.
44 Som en løve kommer frem fra det tætte krat langs Jordanfloden, vil nogen komme imod den trygge græsgang, men på et øjeblik vil jeg få dem til at flygte fra hende. Og den udvalgte vil jeg sætte over hende.+ For hvem er som mig, og hvem kan udfordre mig? Hvilken hyrde kan klare sig mod mig?+ 45 Hør derfor hvad Jehova har besluttet* mod Babylon,+ og hvad han har udtænkt mod kaldæernes land:
De små i hjorden vil blive slæbt væk.
Han vil gøre deres bolig øde på grund af dem.+