Habakkuk
1 Et budskab som profeten Habakkuk* fik i et syn:
2 Jehova, hvor længe skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?+
Hvor længe skal jeg bede om hjælp på grund af vold uden at du griber ind?*+
3 Hvorfor lader du mig være vidne til ondskab?
Og hvorfor tolererer du undertrykkelse?
Hvorfor er der ødelæggelse og vold foran mig?
Og hvorfor er der stridigheder og konflikter alle vegne?
Det er derfor retfærdigheden bliver fordrejet.+
5 “Se blandt nationerne, ja, se godt efter!
I vil stirre forbløffet og blive overrasket,
for der vil ske noget i jeres dage
som I ikke vil tro selv hvis I får det fortalt.+
De tilbagelægger store afstande i en susende fart
for at overtage huse der ikke er deres.+
7 De er skræmmende og grusomme.
De opstiller deres egen retfærdighed og myndighed.*+
Deres stridsheste galoperer afsted;
deres heste kommer langvejsfra.
De slår ned som ørnen der jager efter bytte.+
Når de rykker frem i samlet flok, er de som østenvinden,+
og de skovler fanger sammen som sand.
De ler ad alle fæstninger;+
de dynger jord sammen til en rampe og indtager dem.
12 Er du ikke fra evigheden, Jehova?+
Min Gud, min Hellige, du* dør ikke.+
Jehova, du har udset dem til at eksekvere dom.
Min Klippe,+ du har udvalgt dem til at straffe.*+
Hvorfor tolererer du så forrædere+
og forholder dig tavs når en der er ond, opsluger en der er mere retfærdig end han selv er?+
14 Hvorfor lader du mennesker blive behandlet som havets fisk,
som havets smådyr der ingen hersker har?
15 Alle disse trækker han* op med fiskekrog.
Han fanger dem i sit net,
og han samler dem i sit garn.
Det er derfor han jubler.+
16 Det er derfor han ofrer slagtofre til sit net
og bringer ofre* til sit garn,
for takket være dem lever han godt og fedt,*
og han spiser udsøgt mad.
17 Vil han blive ved med at fylde og tømme sit net?*
Vil han fortsætte med at nedslagte nationer uden medfølelse?+