Ifølge Matthæus
15 Nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem kom nu til Jesus,+ og de sagde: 2 “Hvorfor bryder dine disciple vores forfædres traditioner? For eksempel vasker de ikke hænder+ før de spiser et måltid.”+
3 Han svarede dem: “Hvorfor bryder I Guds bud på grund af jeres traditioner?+ 4 For eksempel har Gud sagt: ‘Vis din far og din mor ære’+ og: ‘Den der taler hånligt om* sin far eller mor, skal dø.’+ 5 Men I siger: ‘Enhver der siger til sin far eller mor: “Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud”,+ 6 han behøver slet ikke at vise sin far ære.’ I har altså gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres traditioner.+ 7 Hyklere! Esajas profeterede rammende om jer da han sagde:+ 8 ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. 9 Det nytter ikke noget at de bliver ved med at tilbede mig, for de lærer andre at følge menneskers bud.’”+ 10 Han kaldte nu folkemængden til sig og sagde: “Hør efter, og få fat i meningen:+ 11 Det er ikke det der kommer ind i munden, men det der kommer ud af munden, der gør et menneske urent.”+
12 Så kom disciplene og sagde til ham: “Er du klar over at farisæerne tog anstød af* det du sagde?”+ 13 Han svarede: “Enhver plante som min Far i himlen ikke har plantet, vil blive rykket op med rode. 14 Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.”*+ 15 Peter sagde: “Forklar illustrationen for os.”+ 16 “Forstår I det heller ikke endnu?” spurgte Jesus.+ 17 “Er I ikke klar over at alt hvad der kommer ind i munden, går gennem maven og tømmes ud i kloakken?* 18 Men alt hvad der kommer ud af munden, kommer fra hjertet, og det gør et menneske urent.+ 19 For eksempel kommer der fra hjertet onde tanker+ der fører til mord, ægteskabsbrud, umoralske seksuelle forhold, tyveri, falske vidnesbyrd, blasfemi. 20 Det er de ting der gør et menneske urent, men at spise med uvaskede hænder gør ikke et menneske urent.”
21 Jesus forlod nu stedet og tog til området omkring Tyrus og Sidon.+ 22 En fønikisk kvinde fra det område kom imod ham og råbte: “Vis mig barmhjertighed, Herre, Davids Søn. Min datter har det forfærdeligt, for hun er besat af en dæmon.”+ 23 Men han svarede hende ikke. Så kom hans disciple og sagde til ham: “Send hende væk, for hun bliver ved med at råbe efter os.” 24 Han sagde: “Jeg er ikke sendt til andre end de bortkomne får blandt Israels folk.”+ 25 Men kvinden kom hen og bøjede sig respektfuldt for ham og sagde: “Herre, hjælp mig!” 26 Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.” 27 Hun sagde: “Du har ret, Herre, men de små hunde æder dog krummerne der falder fra deres herrers bord.”+ 28 Så svarede Jesus hende: “Kvinde, din tro er stor, lad det gå dig som du ønsker.” Og i samme øjeblik blev hendes datter helbredt.
29 Jesus tog så derfra og kom til Galilæas Sø.+ Han gik op på bjerget og satte sig der. 30 Store folkeskarer kom til ham, og de havde halte, tilskadekomne, blinde, stumme og mange andre med, og de lagde dem for hans fødder, og han gjorde dem raske.+ 31 De mange mennesker blev forbløffet over at se stumme tale og tilskadekomne blive helbredt og halte gå og blinde se, og de priste Israels Gud.+
32 Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: “Jeg har ondt af de mange mennesker,+ for de har allerede været hos mig i tre dage, og de har ikke fået noget at spise. Jeg vil ikke lade dem gå sultne* herfra, for de falder måske om af udmattelse på vejen.”+ 33 Men disciplene sagde til ham: “Hvordan skal vi på det her øde sted få fat i brød nok til alle de mennesker?”+ 34 Så sagde Jesus til dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de, “og nogle småfisk.” 35 Efter at have sagt til de mange mennesker at de skulle sætte sig på jorden, 36 tog han de syv brød og fiskene, og efter at have takket Gud brækkede han dem i stykker og begyndte at give dem til disciplene, og disciplene gav dem til de mange mennesker.+ 37 Og alle spiste og blev mætte, og de fyldte syv store kurve med det der blev tilovers.+ 38 Der var 4.000 mænd der havde spist, foruden kvinder og børn. 39 Til sidst, efter at have sendt folkemængden bort, gik han ombord i båden og kom til egnen ved Magadan.+