LUKAS
Studienoter – Kapitel 1
Lukas: Den græske form af navnet er Loukas, der kommer af det latinske navn Lucas. Lukas, som var den der nedskrev dette evangelium og Apostlenes Gerninger, var læge og var en af apostlen Paulus’ trofaste medarbejdere. (Kol 4:14; se også “Introduktion til Lukas”). På grund af hans græske navn og hans skrivestil har nogle hævdet at Lukas ikke var jøde. De baserer også deres antagelse på at Paulus i Kol 4:10-14 først nævner “dem der hører til de omskårne”, og derefter Lukas. Det argument stemmer dog ikke med udtalelsen i Ro 3:1, 2, hvor der står at det var jøderne der ‘fik Guds hellige ord betroet’. Det er muligt at Lukas var en græsktalende jøde med et græsk navn.
Ifølge Lukas: Ingen af evangelieskribenterne identificerer sig i deres beretninger, og titlen er tydeligvis ikke en del af den oprindelige tekst. I nogle håndskrifter af Lukasevangeliet ses titlen Euaggelion kata Loukan (“Den gode nyhed [eller “Evangeliet”] ifølge Lukas”), mens der andre steder bruges den kortere titel Kata Loukan (“Ifølge Lukas”). Man kan ikke sige med sikkerhed hvornår den slags titler blev tilføjet eller brugt første gang. Nogle mener at det var i det andet århundrede e.v.t., for man har fundet eksempler på den lange titel i håndskrifter af evangelierne der er dateret til slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede. Nogle forskere mener at de indledende ord i Markus’ bog (“Her begynder den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds Søn”) må have været grunden til at ordet “evangelium” (bogst.: “god nyhed”) begyndte at blive brugt om disse beretninger. Den slags titler sammen med navnet på den der havde skrevet bogen, må være blevet til af praktiske grunde, for det hjalp til at identificere bøgerne.
vi har fuld tillid til: Det græske udtryk bruges om kendsgerninger som er blevet grundigt tjekket. Når der står vi har, fortæller det os at der blandt de kristne var bred enighed om at alt hvad der havde med Kristus at gøre, var blevet opfyldt og havde vist sig at være sandt, og at man kunne have fuld tillid til det. Derfor gengives det i nogle oversættelser med udtryk som “der fuldt ud bliver troet iblandt os”. I andre sammenhænge er det samme græske ord oversat med “helt overbevist om”, “overbevist om” og “fast overbevist om”. – Ro 4:21; 14:5; Kol 4:12.
forkyndte budskabet: Bogst.: “budskabets tjenere”. To oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18, 22 i Tillæg C) bruger her tetragrammet, så udtrykket er gengivet: “Jehovas ords tjenere.”
gået alle ting igennem: Eller “undersøgt alle ting”. Lukas havde ikke selv været øjenvidne til det han berettede om. Så ud over at han blev ledt af den hellige ånd, baserede han sikkert sin beretning på følgende kilder: (1) Skriftlige optegnelser der var tilgængelige da han udarbejdede Jesus’ slægtslinje. (Lu 3:23-38) (2) Den inspirerede beretning der var nedskrevet af Matthæus. (3) Personlige samtaler med mange øjenvidner (Lu 1:2), som for eksempel disciple der stadig var i live, og muligvis også Jesus’ mor, Maria. Næsten 60 procent af det der står i Lukas’ evangelium, findes kun i hans beretning. – Se “Introduktion til Lukas”.
i logisk rækkefølge: Eller “i ordnet rækkefølge”. Det græske udtryk kathexes, der gengives “i logisk rækkefølge”, kan henvise til rækkefølge med hensyn til tid, emne eller logik, men indikerer ikke nødvendigvis en streng kronologisk rækkefølge. At Lukas ikke altid nedskrev begivenhederne i kronologisk rækkefølge, fremgår af Lu 3:18-21. Man må derfor se på alle fire evangelier for at kunne fastslå rækkefølgen af begivenhederne i Jesus’ liv og tjeneste. Generelt nedskrev Lukas begivenhederne i kronologisk rækkefølge, men andre faktorer havde åbenbart også indflydelse på den rækkefølge han valgte at nedskrive begivenhederne i.
højtærede: Det græske ord for “højtærede” (kratistos) bruges formelt når man henvender sig til en højtstående embedsmand. (ApG 23:26; 24:3; 26:25) Derfor mener nogle forskere at udtrykket indikerer at Theofilus havde en høj stilling før han blev kristen. Andre mener at det græske ord bare er en venlig eller høflig måde at henvende sig til nogen på, eller at det bruges som et udtryk for respekt. Noget tyder på at Theofilus var kristen, for Lukas fortæller at han var “blevet mundtligt undervist”, og altså allerede havde lært om Jesus og hans tjeneste. (Lu 1:4) Lukas’ skriftlige beretning har sikkert styrket hans tillid til det han allerede havde lært mundtligt. Men der er også andre opfattelser af Theofilus. Nogle mener at Theofilus til at begynde med var interesseret i kristendommen og senere konverterede, mens andre mener at navnet, der betyder “elsket af Gud; Guds ven”, blev brugt som pseudonym for kristne i almindelighed. Da Lukas tiltalte Theofilus i indledningen til Apostlenes Gerninger, brugte han ikke udtrykket “højtærede”. – ApG 1:1.
Herodes: Sigter til Herodes den Store. – Se Ordforklaring.
Zakarias: Den græske form af det hebraiske navn Zekarja, der betyder “Jehova har husket”.
Abijas hold af præster: Abija var præst og efterkommer af Aron. På kong Davids tid var Abija anerkendt som overhoved for en af Israels slægter. David delte præsteskabet op i 24 hold, som på skift skulle tjene ved helligdommen i Jerusalem en uge ad gangen hver sjette måned. Abijas slægt blev ved lodkastning udvalgt til at stå i spidsen for det ottende hold af præster. (1Kr 24:3-10) Udtrykket “Abijas hold af præster” viser hvilket hold af præster Zakarias var tilknyttet, og havde ikke nødvendigvis noget at gøre med hans slægtslinje. – Se studienote til Lu 1:9.
Abijas: Det hebraiske navn Abija betyder “min far er Jehova”.
Elisabeth: Det græske navn Eleisabet kommer fra det hebraiske navn Elisheva (Elisheba), der betyder “min Gud er overflod; overflodens Gud”. Elisabeth var af Arons slægt, altså en efterkommer af Aron, så Johannes’ forældre var begge ud af en præsteslægt.
Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.
hans tur til at ofre røgelse: Ypperstepræsten Aron var den første der ofrede røgelse på guldaltret. (2Mo 30:7) Men tilsynet med røgelsen og redskaberne der hørte til telthelligdommen, blev overdraget til hans søn Eleazar. (4Mo 4:16) Det nævnes her at Zakarias, der var almindelig præst, ofrede røgelse, så det ser ud til at det ikke kun var ypperstepræsten der kunne udføre denne opgave – bortset fra på forsoningsdagen. Af de daglige opgaver der skulle udføres ved templet, var afbrændingen af røgelse måske den der var forbundet med størst ære. Afbrændingen foregik efter at ofret var blevet bragt, og mens det foregik, var folket samlet uden for helligdommen for at bede. Ifølge den rabbinske overlevering blev der kastet lod for at man kunne finde ud af hvem der skulle udføre denne tjeneste, men hvis en præst tidligere havde ofret røgelse, fik han ikke lov til at gøre det igen, medmindre alle de andre præster som var til stede, også havde udført denne tjeneste før. Hvis det forholdt sig sådan, ville en præst måske kun få denne ære én gang i sin levetid.
helligdom: I denne sammenhæng henviser det græske ord naos til templets centrale bygning. Da det blev Zakarias’ “tur til at ofre røgelse”, måtte han gå ind i Det Hellige, den yderste del af helligdommen, hvor røgelsesaltret stod. – Se studienoter til Mt 27:5; 27:51 og Tillæg B11.
Jehovas helligdom: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Eksempelvis indeholder udtryk der svarer til “Jehovas helligdom [eller “tempel”]”, ofte tetragrammet. (4Mo 19:20; 2Kg 18:16; 23:4; 24:13; 2Kr 26:16; 27:2; Jer 24:1; Eze 8:16; Hag 2:15) Som det fremgår af Tillæg C1, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:9.
Jehovas engel: Man støder ofte på dette udtryk i De Hebraiske Skrifter, første gang i 1Mo 16:7, hvor det hebraiske ord for “engel” står sammen med tetragrammet. I Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er blevet fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i Lu 1:11, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3.
Johannes: Se studienote til Mt 3:1.
i Jehovas øjne: Det græske udtryk enopion Kyriou (bogst.: “i [foran] Herrens øjne”) afspejler et hebraisk idiom og forekommer mere end 100 gange i eksisterende eksemplarer af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor tetragrammet bruges i den oprindelige tekst. (Dom 11:11; 1Sa 10:19; 2Sa 5:3; 6:5) Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, indikerer at Kyrios her er sat ind i stedet for Guds navn. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:15.
hellig ånd: Eller “hellig virksom kraft”. – Se Ordforklaring: “Hellig ånd”; “Ånd”.
Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af udtryk fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med deres Gud Jehova) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se udtrykket “Jehova din Gud” i Lu 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket Israels sønner er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. – 1Mo 36:31, fdn.; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:16.
Elias’: Fra det hebraiske navn Elijah eller Elijahu, der betyder “min Gud er Jehova”.
få fædres hjerter til at blive som børns hjerter: Eller “vende fædres hjerter om til børn”. Dette udtryk, der citerer profetien i Mal 4:6, forudsiger ikke en generel forsoning mellem fædre og deres børn. Det viser derimod at Johannes’ budskab ville få fædre til at angre og få deres hårde hjerter til at blive ydmyge hjerter der kunne tage imod undervisning – deres hjerter ville blive som lydige børns. Nogle af dem ville blive Guds børn. Malakias forudsagde også at sønners hjerter ville blive som fædres. Det betød at mænd der angrede deres handlinger, i højere grad ville komme til at ligne deres trofaste forfædre Abraham, Isak og Jakob.
gøre et folk klar til Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) indeholder hentydninger til vers som Mal 3:1; 4:5, 6 og Esa 40:3, hvor Guds navn står. (Se studienoter til Lu 1:15, 16). I Septuaginta forekommer der et græsk udtryk der svarer til udtrykket for at gøre et folk klar. Det er i 2Sa 7:24, hvor den hebraiske tekst lyder: “Du gjorde Israel til dit eget folk ..., Jehova.” – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:17.
Gabriel: Et hebraisk navn der betyder “En stærk Guds mand”. (Da 8:15, 16) Bortset fra Mikael er han den eneste engel der nævnes ved navn i Bibelen, og den eneste af de engle der har vist sig i menneskeskikkelse, som har fortalt hvad han hed.
fortælle ... denne gode nyhed: Det græske udsagnsord euaggelizomai er beslægtet med navneordet euaggelion, “god nyhed”. Her var det englen Gabriel der overbragte en god nyhed. – Se studienoter til Mt 4:23; 24:14; 26:13.
hellig tjeneste: Eller “offentlig tjeneste”. Det græske ord leitourgia, der bruges her, og de beslægtede ord leitourgeo (at udføre offentlig tjeneste) og leitourgos (offentlig tjener, eller arbejder) blev af oldtidens grækere og romere brugt om et arbejde eller en tjeneste man udførte for staten eller for de civile myndigheder til gavn for folket. I Ro 13:6 bliver de verdslige myndigheder for eksempel kaldt Guds “offentlige tjenere” (flertalsformen af leitourgos) fordi de udfører en tjeneste der er til gavn for borgerne. Udtrykket som det bruges her af Lukas, afspejler den måde det bruges på i Septuaginta, hvor det både som udsagnsord og som navneord ofte henviser til den tempeltjeneste som præsterne og levitterne udførte. (2Mo 28:35; 4Mo 8:22) Den tjeneste der blev udført ved templet, var en offentlig tjeneste som var til gavn for folket. Men det var også en hellig tjeneste, for de levitiske præster underviste i Guds Lov og bragte ofre der dækkede folkets synder. – 2Kr 15:3; Mal 2:7.
Jehova har gjort dette for mig: Eller “Dette er hvad Jehova har gjort for mig”. Her giver Elisabeth udtryk for sin taknemmelighed på en måde der får en til at tænke på det Sara oplevede, og som er beskrevet i 1Mo 21:1, hvor Guds navn forekommer. Elisabeths ord om at folk ikke længere ville se ned på hende fordi hun var barnløs, ligner det Rakel siger i 1Mo 30:23. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:25.
Da hun var seks måneder henne: Bogst.: “I den sjette måned”. Som sammenhængen viser, vers 24 og 25, er der tale om den sjette måned af Elisabeths graviditet.
var forlovet: Se studienote til Mt 1:18.
Maria: Svarer til det hebraiske navn “Mirjam”. Seks kvinder i De Kristne Græske Skrifter hedder Maria: (1) Maria, Jesus’ mor, (2) Maria Magdalene (Mt 27:56; Lu 8:2; 24:10), (3) Maria, Jakobs og Joses’ mor (Mt 27:56; Lu 24:10), (4) Maria, Marthas og Lazarus’ søster (Lu 10:39; Joh 11:1), (5) Maria, Johannes Markus’ mor (ApG 12:12), og (6) Maria fra Rom (Ro 16:6). På Jesus’ tid var Maria et af de mest almindelige pigenavne.
Jehova er med dig: Dette og lignende udtryk der knytter sig til Guds navn, forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter. (Ru 2:4; 2Sa 7:3; 2Kr 15:2; Jer 1:19) Den måde englen hilser Maria på, svarer til den hilsen Jehovas engel brugte over for Gideon i Dom 6:12: “Jehova er med dig, du store kriger.” – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:28.
Jesus: Se studienote til Mt 1:21.
Jehova Gud: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Englens ord om Davids trone er en hentydning til løftet i 2Sa 7:12, 13, 16, hvor Jehova taler til David gennem profeten Natan, og hvor tetragrammet forekommer adskillige gange i de omgivende vers. (2Sa 7:4-16) I De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket der her er gengivet med “Jehova Gud”, og lignende ordkombinationer hovedsageligt i citater fra De Hebraiske Skrifter eller i passager der afspejler hebraisk sprogbrug. – Se studienote til Lu 1:16 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:32.
Din slægtning: Denne form af det græske ord (stavet syggenis) forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter, men en anden stavemåde (syggenes) bruges flere steder. (Lu 1:58; 21:16; ApG 10:24; Ro 9:3) Begge ord henviser til en man er i familie med, en der hører til samme slægt eller stamme som en selv. Maria og Elisabeth var altså i familie, men vi ved ikke hvor nært beslægtede de var. Zakarias og Elisabeth kom fra Levis stamme, og Josef og Maria kom fra Judas stamme, så det er ikke sikkert de var i nær familie.
der er intet som Gud siger, der er umuligt for ham: Eller “intet ord fra Gud vil nogensinde slå fejl”. Eller muligvis: “intet vil være umuligt for Gud”. Det græske ord rhema, der her er gengivet med “som Gud siger”, kan sigte til “et ord; en udtalelse; en erklæring”. Det kan også sigte til en “ting”, en begivenhed eller en handling der sker som et resultat af det der er blevet sagt. Selvom den græske tekst kan oversættes på forskellige måder, er den overordnede mening den samme, at ingenting er umuligt når det gælder Gud eller nogen af de løfter han har givet. Ordlyden her svarer til formuleringen i 1Mo 18:14 i Septuaginta, hvor Jehova forsikrede Abraham om at hans kone, Sara, ville få sønnen Isak i sin alderdom.
Se! Jeg er Jehovas tjener!: Her bruger Maria et udtryk som kendes fra andre tjenere for Jehova der er omtalt i De Hebraiske Skrifter. For eksempel siger Hanna i en bøn der er nedskrevet i 1Sa 1:11: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det.” Den græske Septuaginta bruger det samme græske ord for “tjener” i 1Sa 1:11 som bruges i Lukas’ beretning. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:38.
tog ... afsted ... op i bjerglandet: Marias rejse fra hendes hjem i Nazaret op i Judæas bjerge kan have taget tre-fire dage, afhængigt af hvor den by lå som Zakarias og Elisabeth boede i. Rejsen kan have været på 100 km eller mere.
barnet du venter: Eller “din livmoders frugt”. Det græske ord for “frugt” (karpos) bliver her brugt i billedlig forstand sammen med udtrykket der er gengivet med “livmoder”, som en reference til et ufødt barn. Hele udtrykket afspejler et hebraisk idiom der omtaler afkom som en “frugt”, eller et resultat, af menneskets forplantningsevne. – 1Mo 30:2, fdn.; 5Mo 7:13, fdn.; 28:4, fdn.; Sl 127:3; 132:11, fdn.; Esa 13:18; Kl 2:20, fdn.
hvad Jehova har lovet dig: Det som englen sagde til Maria, stammede fra Jehova. Det græske udtryk para Kyriou, der her er gengivet med “hvad Jehova har lovet dig”, findes i eksisterende eksemplarer af den græske Septuaginta. Her bruges det som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor Guds navn ofte er med. – 1Mo 24:50; Dom 14:4; 1Sa 1:20; Esa 21:10; Jer 11:1; 18:1; 21:1; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:45.
Og Maria sagde: Marias lovprisning der følger i vers 46-55, indeholder over 20 citater fra eller hentydninger til De Hebraiske Skrifter. Mange af hendes udtryk minder om de ord Hanna, Samuels mor, brugte i en bøn da Jehova velsignede hende med et barn. (1Sa 2:1-10) Andre eksempler på udtryk Maria citerede eller hentydede til, findes i Sl 35:9; Hab 3:18; Esa 61:10 (v. 47); 1Mo 30:13; Mal 3:12 (v. 48); 5Mo 10:21; Sl 111:9 (v. 49); Job 12:19 (v. 52); Sl 107:9 (v. 53); Esa 41:8, 9; Sl 98:3 (v. 54); Mik 7:20; Esa 41:8 og 2Sa 22:51 (v. 55). Marias ord vidner om at hun var et åndeligsindet menneske, og at hun var godt kendt med Skrifterne. De viser at hun var taknemmelig, og vidner også om at hun havde en stærk tro, for hun taler om Jehova som en der ydmyger de stolte og magtfulde, og som en der hjælper jævne og fattige mennesker der ønsker at tjene ham.
Alt i mig: Eller “Min sjæl”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, refererer til en person som et hele. I denne sammenhæng kan det græske ord, der her er oversat med “alt i mig”, også oversættes med “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
Alt i mig ophøjer Jehova: Eller “Min sjæl priser (forkynder) Jehovas storhed”. Disse ord af Maria leder tanken hen på steder i De Hebraiske Skrifter som Sl 34:3 og 69:30, hvor Guds navn bruges i samme vers eller i konteksten. (Sl 69:31) I disse vers bruges det samme græske ord for “ophøje” (megalyno) i Septuaginta. – Se studienote til Og Maria sagde i dette vers og studienoter til Lu 1:6, 25, 38 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:46.
at Jehova havde vist hende stor barmhjertighed: Dette udtryk afspejler ordlyden i visse vers i De Hebraiske Skrifter, deriblandt 1Mo 19:18-20, hvor Lot siger til Jehova: “Jehova! ... du viser mig stor godhed.” – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:58.
Jehova var med ham: I den græske tekst står der at Guds “hånd” var med ham. På græsk bruges udtrykket “hånd” ofte som et symbol på “kraft”. Eftersom hånden anvender og styrer armens kraft, bruges ordet “hånd” også billedligt om “anvendt kraft”.
For Jehova var med ham: I den græske tekst står der at Jehovas “hånd” var med ham. Lignende formuleringer forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “hånd” står sammen med tetragrammet. (2Mo 9:3; 4Mo 11:23; Dom 2:15; Ru 1:13; 1Sa 5:6, 9; 7:13; 12:15; 1Kg 18:46; Ezr 7:6; Job 12:9; Esa 19:16; 40:2; Eze 1:3) Det græske udtryk som betyder “Jehovas hånd”, forekommer også i ApG 11:21; 13:11. – Se studienoter til Lu 1:6, 9; ApG 11:21; og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:66.
Lad Jehova ... blive lovprist: Eller “Velsignet være Jehova”. Den slags udtryk for lovprisning er almindelige i De Hebraiske Skrifter, hvor de ofte forekommer i forbindelse med Guds navn. – 1Sa 25:32; 1Kg 1:48; 8:15; Sl 41:13; 72:18; 106:48; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:68.
en magtfuld frelser: Bogst.: “et frelseshorn”. I Bibelen bruges horn ofte som et billede på styrke, erobring og sejr. (1Sa 2:1; Sl 75:4, 5, 10; 148:14; fodnoter) Også herskere og dynastier, både gode og onde, symboliseres ved horn, og deres magtkampe sammenlignes med det at stange med horn. (5Mo 33:17; Da 7:24; 8:2-10, 20-24) I denne sammenhæng henviser det bogstavelige udtryk “et frelseshorn” til Messias som en magtfuld frelser. – Se Ordforklaring: “Horn”.
at udføre hellig tjeneste for ham: Eller “at tilbede ham”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”. Sådan som ordet bruges i Bibelen, hentyder det til tjeneste for Gud (Mt 4:10; Lu 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), og det kan også dreje sig om en tjeneste ved telthelligdommen eller templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). Af den grund kan ordet i nogle sammenhænge gengives med “at tilbede”. I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. – ApG 7:42; Ro 1:25.
Jehova: De profetiske ord af Zakarias i den anden halvdel af dette vers afspejler ordlyden i Esa 40:3 og Mal 3:1, hvor Guds navn, der er skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. – Se studienoter til Lu 1:6, 16, 17; 3:4 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:76.
du vil gå foran Jehova: Johannes Døber ville “gå foran Jehova” i den forstand at han ville være en forløber for Jesus, der ville repræsentere sin Far og komme i sin Fars navn. – Joh 5:43; 8:29; se studienoten til Jehova i dette vers.
den dag han trådte frem for Israel: Henviser til det tidspunkt Johannes Døber begyndte sin offentlige tjeneste, altså i foråret år 29. – Se studienoter til Mr 1:9; Lu 3:1, 23.