Ifølge Matthæus
3 Senere kom Johannes+ Døber og forkyndte+ i Judæas ørken. 2 Han sagde: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+ 3 Det er ham profeten+ Esajas+ talte om da han sagde: “En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas vej! Gør hans veje lige!’”+ 4 Johannes gik med klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet.+ Han levede af græshopper+ og vild honning.+ 5 Folk fra Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen gik nu ud til ham,+ 6 og han døbte dem i Jordanfloden,+ og de bekendte åbent deres synder.
7 Da han så at mange af farisæerne+ og saddukæerne+ var kommet til stedet hvor han døbte, sagde han til dem: “Giftslangeyngel,+ hvem har fortalt jer at I kan flygte fra den kommende vrede?+ 8 Vis derfor i handling* at I har angret. 9 Tro ikke at I kan sige til jer selv: ‘Vi er Abrahams børn.’+ For jeg siger jer at Gud er i stand til at gøre disse sten til Abrahams børn. 10 Øksen ligger allerede ved foden af træerne. De træer som ikke giver god frugt, vil altså blive fældet og kastet i ilden.+ 11 Jeg døber jer med vand fordi I angrer,+ men den der kommer efter mig,+ er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at tage hans sandaler af.+ Han vil døbe jer med hellig ånd+ og med ild.+ 12 Han har sin kasteskovl i hånden, og han vil rydde sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i laden, men avnerne vil han brænde med en ild+ der ikke kan slukkes.”
13 Så kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordanfloden for at blive døbt af ham.+ 14 Men Johannes protesterede og sagde: “Det er mig der har brug for at blive døbt af dig, og så kommer du til mig!” 15 Jesus svarede ham: “Gør det alligevel, for det er passende at vi på den måde gør alt det Gud har bestemt.” Derfor gjorde Johannes som Jesus sagde. 16 Straks efter at Jesus var blevet døbt, kom han op af vandet, og himlene åbnede sig,+ og han* så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham.+ 17 Og en stemme fra himlene+ sagde: “Det er min Søn,+ som jeg elsker og har godkendt.”+