Ordsprogene
8 Råber visdommen ikke,+ og lader dømmekraften ikke sin røst lyde?+ 2 Den har stillet sig på toppen af højdedragene,+ ved vejen, hvor stierne krydser hinanden. 3 Den råber højt ved siden af portene, ved adgangen til staden,+ hvor man går ind gennem indgangene:+
4 „Det er til jer, I mænd,* jeg råber, og min røst er henvendt til menneskenes* sønner.+ 5 I uerfarne, forstå hvad klogskab er,+ og I tåber, forstå hvad [et forstandigt] hjerte er.*+ 6 Hør, for jeg taler om noget der er vigtigt,+ og jeg åbner mine læber med det der er retskaffent.+ 7 For min gane udtrykker sandhed,+ og ugudelighed er vederstyggeligt for mine læber.+ 8 Alt hvad min mund siger, stemmer med det der er retfærdigt.+ Der er intet fordrejet eller kroget i det.+ 9 Det er alt sammen redeligt for den forstandige, retskaffent for dem der finder kundskab.+ 10 Tag imod min tugt, ikke imod sølv, og imod kundskab frem for udsøgt guld.+ 11 For visdom er bedre end koraller;+ og intet andet man kunne have lyst til, kan ligestilles med den.+
12 Jeg, visdommen, har bosat mig hos klogskab,+ og jeg finder frem til den kundskab der er forbundet med evnen til at tænke.+ 13 Frygt for Jehova er at hade det onde.+ Jeg hader hovmod og stolthed+ og den onde vej og den fordærvede mund.+ 14 Råd+ og praktisk visdom+ tilhører mig. Jeg er forstand;+ mig tilhører styrke.+ 15 Det er ved mig konger regerer og magthavere giver forordninger med retfærdighed.+ 16 Det er ved mig fyrster styrer+ og alle fornemme dømmer med retfærdighed.+ 17 Jeg elsker dem der elsker mig,*+ og de der søger efter mig finder mig.+ 18 Hos mig er der rigdom og ære,*+ arvegods og retfærdighed.+ 19 Min frugt er bedre end guld,* ja, end lutret guld, og min afgrøde [bedre] end udsøgt sølv.+ 20 Jeg vandrer på retfærdighedens sti,+ midt på rettens veje,+ 21 for at give dem der elsker mig besiddelser i arv+ og fylde deres forrådshuse.+
22 Jehova frembragte mig* som begyndelsen* til sin vej,+ det tidligste af sine værker fra gammel tid.+ 23 Jeg har været indsat fra den fjerne fortid,+ fra begyndelsen,* tidligere end jorden.+ 24 Dengang dybene* ikke fandtes blev jeg til som under fødselsveer,+ dengang der ikke var kilder fyldt med vand. 25 Før bjergene blev anbragt,+ før højene, blev jeg til som under fødselsveer, 26 da han endnu ikke havde dannet jorden+ og det åbne land og de første af det frugtbare lands*+ støvmasser. 27 Da han beredte himmelen, var jeg der;+ da han forordnede en kreds på dybets flade,+ 28 da han gjorde skymasserne oventil stærke,+ da han gav dybets kilder kraft,+ 29 da han satte sin forordning for havet så vandene ikke skulle overskride hans befaling,*+ da han forordnede jordens grundvolde,+ 30 da var jeg hos ham som værkmester;*+ jeg var den han* holdt af dag efter dag.+ Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt,+ 31 glædede mig over det frugtbare land* på hans jord,+ og menneskenes* sønner holdt jeg af.+
32 Og nu, I sønner, hør på mig, ja, lykkelig er den der holder sig på mine veje.+ 33 Hør på tugt og bliv vise,+ ja, sky den ikke.+ 34 Lykkeligt er det menneske som hører på mig ved at våge ved mine døre dag efter dag, ved at stå vagt ved mine dørstolper.+ 35 For den der finder mig, har fundet livet+ og opnår velvilje fra Jehova.+ 36 Men den der går fejl af mig, gør vold mod sin sjæl;+ enhver som hader mig, elsker døden.“+