Til hebræerne

5 Enhver ypperstepræst der er udtaget blandt mennesker, bliver indsat til at tage sig af tjenesten for Gud+ til gavn for mennesker så han kan bringe offergaver og slagtofre for synder.+ 2 Han kan føle med* dem der er uvidende og begår fejl,* for han har selv svagheder som han må se i øjnene,* 3 og derfor må han bringe ofre for sine egne synder ligesom han gør for folkets.+

4 Et menneske tager ikke selv denne ære. Den får han kun hvis han bliver indsat af Gud, ligesom Aron blev.+ 5 Kristus ophøjede heller ikke sig selv+ til at blive ypperstepræst, men blev æret af Ham der sagde til ham: “Du er min søn; i dag er jeg blevet din far.”+ 6 Og et andet sted siger han: “Du er præst for evigt på samme måde som Melkisedek.”+

7 Mens Kristus levede på jorden, opsendte han anmodninger og indtrængende bønner, med intense råb og tårer,+ til Ham der kunne redde ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. 8 Selvom han var søn, lærte han lydighed af de lidelser han gennemgik.+ 9 Og efter at han var blevet gjort fuldkommen,+ fik han ansvaret for at føre alle der adlyder ham, frem til evig frelse+ 10 fordi han af Gud blev udpeget til at være ypperstepræst på samme måde som Melkisedek.+

11 Vi har meget at sige om ham, men det er vanskeligt at forklare det for jer, for I er blevet sløve til at høre.* 12 På nuværende tidspunkt* burde I være lærere, men alligevel har I behov for at nogen igen underviser jer helt forfra i det elementære i Guds hellige udsagn.+ Ja, det er gået tilbage for jer så I nu skal have mælk, ikke fast føde. 13 Den der bliver ved med at drikke mælk, forstår ikke Guds retfærdige ord, for han er et spædbarn.+ 14 Men den faste føde er for modne mennesker, for dem der har brugt deres evne til at tænke* så den er blevet trænet og de er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert.