Jeremias
7 Det ord der kom til Jeremias* fra Jehova, idet der blev sagt: 2 „Stil dig i porten til Jehovas hus, og udråb dér dette ord+ og sig: ’Hør Jehovas ord, alle I fra Juda som går ind ad disse porte for at bøje jer for Jehova. 3 Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* sagt: „I skal forbedre jeres veje og jeres handlinger, så vil jeg fortsat lade jer bo på dette sted.+ 4 Sæt ikke jeres lid til løgnagtige ord*+ som lyder: ’Det* er Jehovas tempel,* Jehovas tempel, Jehovas tempel!’ 5 For hvis I virkelig vil forbedre jeres veje og jeres handlinger, hvis I virkelig vil gennemføre ret, mand og mand imellem,*+ 6 hvis I ikke undertrykker den fastboende udlænding,* den faderløse og enken,+ og I ikke udgyder uskyldigt blod på dette sted,+ og I ikke til jeres ulykke går efter andre guder,*+ 7 så vil jeg lade jer bo på dette sted, i det land som jeg gav jeres forfædre, fra en fjern fortid til en fjern fremtid.“’“+
8 „Se, I sætter jeres lid til løgnagtige ord — til ingen gavn.+ 9 Kan I stjæle,+ myrde+ og begå ægteskabsbrud+ og sværge falsk+ og bringe røgofre til Baʹal+ og vandre efter andre guder som I ikke kender,+ 10 og samtidig komme og stå foran mig i dette hus som mit navn er nævnt over,+ og sige: ’Vi vil med sikkerhed blive udfriet,’ — for at blive ved med at gøre alle disse vederstyggeligheder? 11 Er dette hus som mit navn er nævnt over,+ blevet en røverhule i jeres øjne?+ Se, jeg har også selv set [det],“ lyder Jehovas udsagn.+
12 „’Men, tag engang til mit sted som var i Siʹlo,+ dér hvor jeg først lod mit navn bo,+ og se hvad jeg gjorde ved det på grund af mit folk Israels ondskab.+ 13 Og nu, fordi I blev ved med at gøre alle disse gerninger,’ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg talte til jer, talte igen og igen,+ uden at I hørte efter,+ og jeg kaldte på jer, uden at I svarede,+ 14 så vil jeg også gøre med det hus som mit navn er nævnt over+ [og] som I stoler på,+ og med det sted som jeg gav jer og jeres forfædre, ligesom jeg gjorde med Siʹlo.+ 15 Og jeg vil kaste jer bort fra mit ansigt,+ ligesom jeg kastede alle jeres brødre bort, hele Eʹfraims afkom.’+
16 Og du, bed ikke for dette folk, opløft heller ikke for deres skyld et bedende råb eller en bøn og træng ikke ind på mig,+ for jeg hører dig ikke.+ 17 Ser du ikke hvad de gør i Judas byer og på Jerusalems gader?+ 18 Sønnerne samler træstykker op, og fædrene tænder ild, og kvinderne* ælter dej for at lave offerkager til ’himmelens dronning’;*+ og der udgydes* drikofre+ til andre guder for at krænke mig.+ 19 ’Er det mig de krænker?’ lyder Jehovas udsagn.+ ’Er det ikke sig selv, til skam for deres egne ansigter?’+ 20 Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se! Min vrede og min forbitrelse udøses over dette sted,+ over mennesker* og over dyr, over markens træer+ og over jordens frugt; og den skal brænde og ikke slukkes.’+
21 Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* sagt: ’Føj jeres brændofre til jeres slagtofre og spis kød.+ 22 For den dag jeg førte jeres forfædre ud af Ægyptens land talte jeg ikke med dem og gav dem ingen påbud angående spørgsmålene om brændoffer og slagtoffer.+ 23 Men dette ord har jeg påbudt dem, idet jeg sagde: „Adlyd min røst,+ så vil jeg være jeres Gud,+ og I skal være mit folk; og I skal vandre på hele den vej+ som jeg vil give jer påbud om, for at det kan gå jer godt.“’+ 24 Men de hørte ikke efter, de bøjede heller ikke deres øre,+ men de blev ved med at vandre efter [deres egne] råd i deres onde hjertes trods,+ så de vendte ryggen til og ikke ansigtet,+ 25 lige fra den dag da jeres forfædre gik ud af Ægyptens land og indtil denne dag;+ og jeg blev ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer, idet jeg sendte dem daglig, igen og igen.+ 26 Men de hørte ikke på mig, og de bøjede ikke deres øre,+ og de blev ved med at gøre deres nakke stiv.+ De handlede værre end deres forfædre!+
27 Og du skal tale alle disse ord til dem,+ men de vil ikke høre på dig; og du skal råbe til dem, men de vil ikke svare dig.+ 28 Og du skal sige til dem: ’Dette er den nation hvis folk ikke har adlydt Jehova deres Guds røst,+ og som ikke har taget imod tugt.+ Trofasthed er gået til grunde, ja, den er blevet udryddet af deres mund.’+
29 Klip dit* uklippede hår* af og kast [det] bort+ og istem en klagesang+ på de nøgne høje, for Jehova har forkastet+ og vil forlade den generation hans heftige vrede er rettet imod.*+ 30 ’For Judas sønner har gjort hvad der er ondt i mine øjne,’ lyder Jehovas udsagn. ’De har sat deres afskyeligheder i det hus som mit navn er nævnt over, for at gøre det urent.+ 31 Og de har bygget Toʹfets offerhøje,+ der er i Hinʹnoms Søns Dal,*+ for at brænde deres sønner og deres døtre i ilden,+ noget som jeg ikke har påbudt og som ikke er opkommet i mit hjerte.’+
32 ’Derfor, se! der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da man ikke mere siger Toʹfet og Hinʹnoms Søns Dal, men Drabsdalen;+ og man skal begrave [folk] i Toʹfet uden at der er plads nok.*+ 33 Og ligene af dette folk skal blive til føde for himmelens flyvende skabninger og for jordens dyr, og ingen skræmmer [dem] bort.+ 34 Og fra Judas byer og fra Jerusalems gader vil jeg lade glædens stemme og frydens stemme, brudgommens stemme og brudens stemme, forsvinde;+ for landet vil blive et fuldstændig øde sted.’“+