Anden Mosebog
22 Hvis en mand stjæler en okse eller et får og slagter eller sælger dyret, skal han erstatte oksen med fem okser og fåret med fire får.+
2 (Hvis en tyv+ bliver opdaget mens han er ved at begå indbrud, og han bliver ramt af et slag og dør, har den der dræbte ham, ikke blodskyld. 3 Men hvis det sker efter solopgang, har han blodskyld).
En tyv skal betale erstatning. Hvis han ikke ejer noget, skal han sælges som betaling for det han har stjålet. 4 Hvis det stjålne bliver fundet i live hos ham, skal han betale dobbelt erstatning, uanset om det er en okse, et æsel eller et får.
5 Hvis nogen sætter sine dyr på græs på en mark eller i en vingård og lader dem græsse på en andens mark, skal han betale erstatning med det bedste fra sin egen mark eller det bedste fra sin egen vingård.
6 Hvis der opstår en ild og den breder sig til et tjørnekrat og fortærer neg eller uhøstet korn eller en mark, skal den der antændte ilden, betale erstatning for det der er brændt op.
7 Hvis en mand får opbevaret penge eller ting hos en anden mand og de bliver stjålet fra mandens hus, skal tyven, hvis han bliver fundet, betale dobbelt erstatning.+ 8 Hvis tyven ikke bliver fundet, skal man føre ejeren af huset hen til den sande Gud+ for at fastslå om han har stjålet* den andens ejendele. 9 I enhver sag hvor en mand anklager en anden for at være i besiddelse af noget der ikke tilhører ham, hvad enten det er en okse, et æsel, et får, et stykke tøj eller en hvilken som helst anden ting han har mistet, skal begge parter fremlægge deres sag for den sande Gud.+ Den som Gud erklærer skyldig, skal betale dobbelt erstatning til den anden.+
10 Hvis en mand betror et æsel eller en okse eller et får eller et hvilket som helst andet dyr i en andens varetægt og det dør eller bliver kvæstet eller ført bort uden at nogen ser det, 11 skal den mand som havde dyret i sin varetægt, sværge foran Jehova at han ikke har stjålet den andens ejendele; og ejeren skal godtage det. Han skal ikke betale erstatning.+ 12 Men hvis dyret er blevet stjålet fra ham, skal han betale erstatning til ejeren. 13 Hvis det er blevet flået ihjel af et vildt dyr, skal han tage det med som bevis. Han skal ikke erstatte noget der er blevet dræbt af et vildt dyr.
14 Men hvis nogen låner et dyr af en anden og det bliver kvæstet eller dør mens ejeren ikke er til stede, skal den der lånte det, betale erstatning. 15 Hvis ejeren er til stede, skal han ikke betale erstatning. Hvis det var lejet, udgør de penge der er betalt i leje, erstatningen.
16 Hvis en mand forfører en jomfru som ikke er forlovet, og har samleje med hende, skal han betale brudeprisen for at få hende til hustru.+ 17 Hvis hendes far blankt afslår at give hende til ham, skal han alligevel betale det beløb der svarer til brudeprisen.
18 Du må ikke lade en troldkvinde leve.+
19 Enhver der har sex med et dyr, skal dø.+
20 Den der bringer ofre til andre guder end Jehova, skal dø.*+
21 Du må ikke behandle en udlænding dårligt eller undertrykke ham,+ for I har selv været udlændinge i Egypten.+
22 I må ikke udnytte en enke eller et faderløst barn.*+ 23 Hvis du på nogen måde udnytter dem, vil jeg høre deres råb;+ 24 min vrede vil flamme op, og jeg vil dræbe jer med sværd, og jeres hustruer skal blive enker, og jeres børn skal blive faderløse.
25 Hvis du låner penge til en i mit folk der er fattig,* må du ikke være som en pengeudlåner* over for ham. Du må ikke kræve renter af ham.+
26 Hvis du tager en andens klædning som sikkerhed for et lån,*+ skal du give ham den tilbage ved solnedgang. 27 Det er nemlig det eneste han har at dække sig med, hans klædning til at dække kroppen;* hvad skal han ellers have om sig når han sover?+ Når han råber til mig, vil jeg høre, for jeg er medfølende.+
28 Du må ikke forbande* Gud+ eller forbande en høvding* blandt dit folk.+
29 Du må ikke tøve med at bringe ofre af din rigelige høst og af overfloden fra dine persekar.*+ Den førstefødte af dine sønner skal du give til mig.+ 30 Sådan skal du gøre med den førstefødte af dine okser og får:+ I syv dage skal dyret blive hos sin mor. På den ottende dag skal du give det til mig.+
31 I skal være et helligt folk for mig,+ og I må ikke spise kødet af et dyr der er blevet flænset ihjel på marken af et vildt dyr.+ I skal kaste det ud til hundene.