Ifølge Markus
11 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania+ ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple afsted+ 2 og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Så snart I kommer derind, vil I se et føl der står bundet, og som ingen endnu har siddet på. Løs det og kom med det. 3 Og hvis nogen siger til jer: ‘Hvorfor gør I det?’, så sig: ‘Herren skal bruge det, og han vil straks sende det tilbage hertil.’” 4 Så gik de, og de fandt føllet bundet ved en dør i en sidegade, og de løste det.+ 5 Men nogle af dem der stod der, sagde til dem: “Hvad laver I? Løser I føllet?” 6 De svarede præcis som Jesus havde sagt de skulle, og så lod de dem gå.
7 Og de kom med føllet+ til Jesus og lagde deres yderklæder på det, og han satte sig op på det.+ 8 Der var også mange som bredte deres yderklæder ud på vejen,+ men andre skar grønne grene af på markerne.+ 9 Og de der gik foran, og de der fulgte bagefter, blev ved med at råbe: “Frels ham, beder vi!+ Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!+ 10 Velsignet er vores far Davids kommende rige!+ Frels ham, beder vi, du som er i det højeste!”* 11 Han red ind i Jerusalem og gik ind i templet og så rundt på alt det der var der, men det var allerede blevet sent, så han gik ud til Betania sammen med de tolv.+
12 Næste dag, da de var på vej ud af Betania, blev han sulten.+ 13 På afstand fik han øje på et figentræ som havde blade, og han gik hen for at se om han kunne finde noget på det. Men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. 14 Så han sagde til det: “Ingen skal spise frugt fra dig mere.”+ Og det hørte hans disciple.
15 Så kom de til Jerusalem. Der gik han ind i templet og begyndte at jage dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke,+ 16 og han lod ikke nogen bære noget som helst redskab gennem templet. 17 Han underviste dem og sagde: “Står der ikke skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus for alle nationer’?+ Men I har gjort det til et tilholdssted for røvere.”+ 18 Og de øverste præster og de skriftlærde hørte det, og de gav sig til at undersøge hvordan de kunne dræbe ham.+ De var nemlig bange for ham fordi hans undervisning gjorde et stærkt indtryk på hele folkemængden.+
19 Sidst på dagen gik de ud af byen. 20 Da de tidligt næste morgen kom forbi figentræet, så de at det allerede var visnet fra roden af.+ 21 Peter kom i tanke om hvad der var sket, og sagde til Jesus: “Rabbi, se! Figentræet som du forbandede, er visnet.”+ 22 Jesus sagde til dem: “Tro på Gud. 23 Det siger jeg jer: Den som siger til dette bjerg: ‘Løft dig op og kast dig i havet’, og som ikke tvivler i sit hjerte men tror på at det han siger, vil ske, for ham vil det ske.+ 24 Derfor siger jeg til jer: Alt det I beder om i jeres bønner – tro på at I har fået det, så vil I få det.+ 25 Og når I står og beder, så tilgiv andre det I har imod dem, så jeres Far i himlene også kan tilgive jer jeres overtrædelser.”+ 26 ——
27 De kom igen til Jerusalem. Og mens han gik rundt i templet, kom de øverste præster og de skriftlærde og de ældste, 28 og de spurgte ham: “Hvilken ret har du til at gøre det her? Eller hvem har givet dig lov til at gøre det her?”+ 29 Jesus svarede dem: “Jeg vil spørge jer om en ting. Hvis I svarer mig, vil jeg fortælle jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør. 30 Var Johannes’ dåb+ fra Gud* eller fra mennesker? Svar mig.”+ 31 Så begyndte de at diskutere indbyrdes: “Hvis vi svarer: ‘Fra Gud’,* vil han sige: ‘Hvorfor troede I så ikke på ham?’ 32 Men tør vi svare: ‘Fra mennesker’?” De var bange for folket, for alle mente at Johannes virkelig havde været en profet.+ 33 De svarede derfor Jesus: “Vi ved det ikke.” Jesus sagde til dem: “Så fortæller jeg heller ikke jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør.”