Det andet brev til korintherne

1 Fra Paulus, som er en apostel for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje, og fra vores bror Timotheus+ til Guds menighed i Korinth og til alle de hellige der er i Akaja:+

2 Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.

3 Lad Gud blive lovprist, ham som er Gud og Far for vores Herre Jesus Kristus+ og den inderlige barmhjertigheds Far,+ den Gud som giver al trøst.+ 4 Han trøster os under alle vores prøvelser+ så vi kan trøste andre+ uanset hvilke prøvelser de gennemgår, ved at give dem del i den trøst vi selv modtager fra Gud.+ 5 Ligesom lidelserne for Kristus’ skyld kommer til os i overflod,+ sådan kommer der også en overflod af trøst til os gennem Kristus. 6 Når vi bliver udsat for prøvelser, er det for at I kan blive trøstet og blive frelst. Og når vi bliver trøstet, er det også en trøst for jer, for det hjælper jer til at holde ud under de samme lidelser som dem vi er udsat for.+ 7 Vi har urokkelig tillid til jer. Vi ved at ligesom I har jeres andel af lidelser, vil I også få jeres andel af trøst.+

8 Vi ønsker at I skal vide hvor store prøvelser vi var ude for i provinsen Asien.+ Vi var under et pres der var så voldsomt at vi ikke kunne klare det ved egen kraft, og vi var slet ikke sikre på at vi ville overleve.+ 9 Vi følte at vi havde fået dødsdommen. Det skete for at vi ikke skulle stole på os selv, men på den Gud+ der oprejser de døde. 10 Ja, han bragte os ud af stor livsfare, og det vil han også gøre igen. Det er vores håb at han vil blive ved med at redde os.+ 11 Også I kan hjælpe os ved at bede for os.+ Så vil mange kunne sige tak på vores vegne for den hjælp vi har fået fordi så mange har bedt for os.+

12 Det vi er stolte af, er dette: Vi kan med god samvittighed sige at vi i verden, og specielt over for jer, har opført os på en måde der er hellig, med en oprigtighed der stammer fra Gud. Og vi har ikke støttet os til menneskelig visdom+ men til Guds ufortjente godhed. 13 Det vi skriver til jer, er noget I let kan læse og forstå, og jeg håber at I vil blive ved med at forstå disse ting fuldt ud. 14 I har jo til en vis grad forstået at I godt kan være stolte af os, ligesom vi vil være stolte af jer på vores Herre Jesus’ dag.+

15 Fordi jeg var sikker på dette, havde jeg tænkt mig at jeg ville besøge jer først+ så I endnu en gang kunne få noget at glæde jer over. 16 Jeg ville nemlig besøge jer på vejen til Makedonien og så komme tilbage til jer på hjemvejen. Derefter kunne I så følge mig på vej til Judæa.+ 17 Når dette nu var min hensigt, tog jeg ikke let på det, vel? Eller lægger jeg planer på en selvisk måde sådan at jeg først siger “ja, ja” og så siger “nej, nej”? 18 Så sandt som man kan stole på Gud, siger vi ikke “ja” til jer hvis vi mener “nej”. 19 Budskabet om Guds Søn, Jesus Kristus, som vi – det vil sige jeg, Silvanus og Timotheus+ – forkyndte for jer, var ikke “ja” og samtidig “nej”, men “ja” er blevet “ja” i hans tilfælde, 20 for uanset hvor mange løfter Gud har givet, så er de alle blevet “ja” gennem ham.+ Derfor siger vi også “amen” til Gud gennem ham,+ og på den måde viser vi Gud ære. 21 Men Gud er den som garanterer at både I og vi tilhører Kristus, og Han er den som har salvet os.+ 22 Han har også sat sit segl på os+ og givet os ånden i vores hjerter som et forskud på+ det der vil komme.

23 Jeg sværger ved mit liv, og Gud er mit vidne: Det er for at skåne jer at jeg endnu ikke er kommet til Korinth. 24 Vi er selvfølgelig ikke herrer over jeres tro.+ Nej, vi er jeres medarbejdere med henblik på jeres glæde, og det er i kraft af jeres tro I står fast.