Til galaterne
1 Fra Paulus – en apostel som ikke er udsendt af mennesker og heller ikke er udnævnt af et menneske, men af Jesus Kristus+ og af Gud, Faren,+ der oprejste Kristus fra de døde – 2 og fra alle de brødre der er sammen med mig, til menighederne i Galatien:+
3 Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus. 4 Han gav sit liv for vores synder+ for at han kunne redde os ud af den nuværende onde verdensordning,+ sådan som vores Gud og Far vil.+ 5 Al ære tilhører Gud til evig tid. Amen.
6 Det overrasker mig at I så hurtigt vender jer væk fra ham der kaldte jer med Kristus’ ufortjente godhed, og tager imod et andet budskab som en god nyhed.+ 7 Der findes jo ikke nogen anden god nyhed. Der er bare nogle som forvirrer jer+ og prøver at forvrænge den gode nyhed om Kristus. 8 Men selv hvis en af os eller endda en engel fra himlen forkyndte noget der var anderledes end det vi har forkyndt for jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.+ 9 Hvad vi har sagt før, siger jeg nu igen: Hvis nogen, uanset hvem, forkynder noget for jer som er anderledes end den gode nyhed I har modtaget, så lad ham være forbandet.
10 Er det mennesker jeg prøver at blive godkendt af, eller er det Gud? Prøver jeg at behage mennesker? Hvis det stadig var mennesker jeg ville gøre tilfredse, ville det ikke være Kristus jeg var tjener for. 11 I skal vide, brødre, at den gode nyhed jeg har forkyndt for jer, ikke stammer fra mennesker.+ 12 Jeg har jo ikke modtaget den fra noget menneske og er heller ikke blevet undervist i den af nogen, men jeg har fået den gennem en åbenbaring fra Jesus Kristus.
13 I har selvfølgelig hørt hvordan jeg opførte mig dengang jeg hørte til jødedommen.+ Jeg forfulgte Guds menighed fanatisk og prøvede at udrydde den,+ 14 og inden for jødedommen gjorde jeg større fremskridt end mange andre jøder på min alder, for jeg var meget mere nidkær for mine forfædres traditioner end de var.+ 15 Men da Gud – som lod mig blive født,* og som kaldte mig på grund af sin ufortjente godhed+ – besluttede 16 at gøre sin Søn kendt gennem mig så jeg kunne forkynde den gode nyhed om ham for nationerne,+ gik jeg ikke straks til noget menneske for at søge råd. 17 Jeg tog heller ikke op til Jerusalem til dem der var blevet apostle før mig, men jeg rejste til Arabien, og senere vendte jeg tilbage til Damaskus.+
18 Tre år senere rejste jeg så til Jerusalem+ for at besøge Kefas,+ og jeg blev hos ham i 15 dage. 19 Men jeg så ingen af de andre apostle, jeg mødte kun Herrens bror Jakob.+ 20 Og hvad angår de ting jeg skriver til jer om, kan jeg for Guds øjne forsikre jer om at jeg ikke lyver.
21 Derefter rejste jeg til Syrien og Kilikien.+ 22 Men de kristne menigheder i Judæa kendte mig ikke personligt. 23 De hørte bare andre sige: “Den mand der før forfulgte os,+ forkynder nu den gode nyhed, den tro som han tidligere prøvede at udrydde.”+ 24 Og de begyndte at lovprise Gud på grund af mig.