Salmerne

119* Lykkelige er de der er uangribelige på [deres] vej,+

de der vandrer efter Jehovas lov.+

 2 Lykkelige er de der retter sig efter hans formaninger;+

af hele [deres] hjerte søger de ham.+

 3 Ja, de har ikke øvet uret.+

På hans veje har de vandret.+

 4 Du har ved påbud givet dine bestemmelser,+

for at de omhyggeligt skal overholdes.+

 5 Blot mine veje var grundfæstede,+

så [jeg] overholdt dine forordninger!+

 6 Da bliver jeg ikke til skamme,+

når jeg ser hen til alle dine bud.+

 7 Jeg vil prise dig af et retskaffent hjerte,+

når jeg lærer dine retfærdige domme.*+

 8 Dine forordninger bliver jeg ved med at overholde.+

Forlad mig ikke fuldstændigt.+

 9 Hvordan holder en ung mand+ sin sti ren?

Ved at være på vagt [og handle] efter dit ord.*+

10 Af hele mit hjerte har jeg søgt dig.+

Før mig ikke vild fra dine bud.+

11 I mit hjerte har jeg gemt* hvad du har sagt,+

for at jeg ikke skal synde imod dig.+

12 Velsignet er du, Jehova.

Lær mig dine forordninger.+

13 Med mine læber har jeg forkyndt+

alle din munds domme.+

14 Jeg har glædet mig over dine formaningers vej+

som over al slags velstand.*+

15 Dine bestemmelser vil jeg have i tanke,+

og jeg vil betragte dine stier.+

16 Dine forskrifter holder jeg af.+

Jeg glemmer ikke dit ord.+

17 Gør vel imod din tjener, så jeg må leve+

og overholde dit ord.+

18 Luk mine øjne op,+ så jeg kan se

de undere der er i din lov.+

19 Jeg bor som udlænding i landet.+

Skjul ikke dine bud for mig.+

20 Hele tiden tæres min sjæl af længsel+

efter dine domme.+

21 Du har revset de overmodige, som er forbandede,+

som farer vild fra dine bud.+

22 Vælt forsmædelse og foragt bort fra mig,+

for jeg har rettet mig efter dine formaninger.+

23 Endog fyrster har sat sig [og] talt sammen imod mig.+

Din tjener, derimod, har dine forordninger i tanke.+

24 Også dine formaninger holder jeg af;+

[de er som] mænd der rådgiver mig.+

25 Min sjæl har klæbet til støvet.+

Bevar mig i live* efter dit ord.+

26 Jeg har berettet om mine veje, så du kan svare mig.+

Lær mig dine forordninger.+

27 Lad mig forstå dine bestemmelsers vej,+

så jeg kan have dine undergerninger i tanke.+

28 Min sjæl har været søvnløs af sorg.+

Rejs mig efter dit ord.+

29 Fjern den falske vej fra mig,+

og lad det være med din lov du viser mig din gunst.+

30 Trofasthedens vej har jeg valgt.+

Dine domme samstemmer jeg med.+

31 Jeg holder mig nær til dine formaninger.+

Jehova, gør mig ikke til skamme.+

32 Jeg vil løbe på dine buds vej,+

for du giver mit hjerte rigelig plads.*+

33 Lær mig, Jehova, dine forordningers vej,+

så jeg følger den til det yderste.+

34 Giv mig forstand, så jeg retter mig efter din lov+

og holder den af hele [mit] hjerte.+

35 Lad mig gå på dine buds sti,+

for i den har jeg behag.+

36 Bøj mit hjerte til dine formaninger+ —

og ikke til vinding.*+

37 Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi;+

bevar mig i live på din vej.+

38 Opfyld for din tjener hvad du har sagt;+

det [tilskynder] til frygt for dig.+

39 Lad min forsmædelse, som jeg gruer for, vige [fra mig],+

for dine domme er gode.+

40 Se! Jeg har længtes efter dine bestemmelser.+

Bevar mig i live i din retfærdighed.+

41 Og måtte al din loyale hengivenhed* nå mig, Jehova,+

din frelse efter hvad du har sagt,+

42 så jeg har et ord at svare den der smæder mig,+

for jeg har sat min lid til dit ord.+

43 Og tag ikke sandhedsordet helt bort fra min mund,+

for jeg har ventet på din dom.+

44 Og jeg vil uden ophør holde din lov,+

til fjerne tider, ja, for evigt.+

45 Og jeg skal vandre hvor der er rigelig plads,+

for jeg har søgt dine bestemmelser.+

46 Og jeg vil tale om dine formaninger foran konger+

uden at skamme mig.+

47 Og jeg vil holde af dine bud,+

som jeg elsker.+

48 Og jeg vil løfte mine hænder til dine bud, som jeg elsker,+

og jeg vil have dine forordninger i tanke.+

49 Husk det ord til din tjener+

som du har givet mig at vente på.+

50 Dette er min trøst i min nød,+

for det du har sagt har bevaret mig i live.+

51 De overmodige har spottet mig meget.+

Fra din lov er jeg ikke afveget.+

52 Jeg husker dine domme fra svundne tider, Jehova,+

og det trøster mig.+

53 En flammende vrede har grebet mig på grund af de ugudelige,+

som forlader din lov.+

54 Dine forordninger er blevet som sang og spil for mig+

i min udlændigheds hus.+

55 Om natten mindes jeg dit navn, Jehova,+

så jeg holder din lov.+

56 Dette er blevet mit,

fordi jeg har rettet mig efter dine bestemmelser.+

57 Jehova er min del;+

jeg har lovet at overholde dine ord.+

58 Jeg har af hele [mit] hjerte søgt at formilde dit ansigt.+

Vis mig din gunst som du har lovet.+

59 Jeg har tænkt over mine veje,+

så jeg vender mine fødder om mod dine formaninger.+

60 Jeg skyndte mig — og tøvede ikke+ —

med at holde dine bud.+

61 De ugudeliges reb omsluttede mig.+

Din lov glemte jeg ikke.+

62 Ved midnat står jeg op for at takke dig+

for dine retfærdige domme.+

63 Jeg har fællesskab med alle der frygter dig,+

og med dem der overholder dine bestemmelser.+

64 Din loyale hengivenhed, Jehova, har fyldt jorden.+

Lær mig dine forordninger.+

65 Du har gjort godt mod din tjener,+

Jehova, efter dit ord.+

66 Lær mig godhed,+ fornuft+ og kundskab,+

for jeg tror på dine bud.+

67 Før jeg kom i nød, fejlede jeg gang på gang,+

men nu overholder jeg hvad du har sagt.+

68 Du er god og gør godt.+

Lær mig dine forordninger.+

69 De overmodige har sølet mig til med løgn.+

Jeg vil af hele [mit] hjerte rette mig efter dine bestemmelser.+

70 Deres hjerte er blevet ufølsomt ligesom fedt.+

Jeg holder af din lov.+

71 Det er godt for mig at jeg har været i nød,+

så jeg kunne lære dine forordninger.+

72 Din munds lov+ er god for mig,+

bedre end stykker af guld og sølv i tusindvis.+

73 Dine hænder har frembragt og derpå grundfæstet mig.+

Giv mig forstand, så jeg kan lære dine bud.+

74 De der frygter dig, ser mig og fryder sig,+

for jeg har ventet på dit ord.+

75 Jeg ved, Jehova, at dine domme er retfærdige+

og at det er i trofasthed du har ladet mig lide nød.+

76 Måtte din loyale hengivenhed være til trøst for mig,+

som du har sagt til din tjener.+

77 Måtte din barmhjertighed nå mig, så jeg kan blive i live;+

for jeg holder af din lov.+

78 Lad de overmodige blive til skamme, for det er uden grund* de har ført mig på vildspor.+

Jeg, derimod, har dine bestemmelser i tanke.+

79 Lad dem der frygter dig vende tilbage til mig,+

ja, dem der kender dine formaninger.*+

80 Måtte mit hjerte være uangribeligt i henhold til dine forordninger,+

for at jeg ikke skal blive til skamme.+

81 Min sjæl hentæres [af længsel] efter din frelse;+

på dit ord har jeg ventet.+

82 Mine øjne hentæres [af længsel] efter [opfyldelsen af] det du har sagt,+

idet jeg siger: „Hvornår vil du trøste mig?“+

83 For jeg er som en læderflaske+ [der hænger] i røgen.

Dine forordninger har jeg ikke glemt.+

84 Hvor mange er din tjeners dage?+

Hvornår vil du fuldbyrde dommen over dem der forfølger mig?+

85 De overmodige har gravet faldgruber for mig,+

de som ikke [lever] efter din lov.+

86 Alle dine bud er trofasthed.+

Uden grund har de forfulgt mig. Hjælp mig.+

87 De var lige ved at udslette mig på jorden;+

men jeg forlod ikke dine bestemmelser.+

88 Bevar mig i live i din loyale hengivenhed,+

så jeg kan overholde din munds formaning.+

89 For stedse, Jehova,+

står dit ord fast i himmelen.*+

90 Din trofasthed varer generation efter generation.*+

Du har grundfæstet jorden, så den bliver stående.+

91 Ved dine domme har de stået [til] i dag,+

for de er alle dine tjenere.+

92 Havde jeg ikke holdt af din lov,+

da ville jeg være gået til grunde i min nød.+

93 Aldrig glemmer jeg dine bestemmelser,+

for ved dem har du bevaret mig i live.+

94 Jeg er din; frels mig,+

for jeg har søgt dine bestemmelser.+

95 De ugudelige har ventet på mig, for at udrydde mig.+

Jeg bliver ved med at give agt på dine formaninger.+

96 På al fuldkommenhed har jeg set en ende.+

Dit bud er meget vidtrækkende.

97 Hvor jeg elsker din lov!+

Dagen lang har jeg den i tanke.+

98 Dit bud* gør mig visere end mine fjender,+

for det er mit for stedse.+

99 Jeg har opnået større indsigt end alle mine lærere,+

for jeg har dine formaninger i tanke.+

100 Jeg handler mere forstandigt end de ældre mænd,+

for jeg har rettet mig efter dine bestemmelser.+

101 Jeg har holdt mine fødder tilbage fra enhver ond sti,+

for at jeg kan overholde dit ord.+

102 Jeg har ikke vendt mig bort fra dine domme,+

for du har selv belært mig.+

103 Hvor er de ord du har sagt* dog glatte for min gane,

mere end honning for min mund!+

104 Ved dine bestemmelser handler jeg forstandigt.+

Derfor hader jeg enhver falsk sti.+

105 Dit ord er en lampe for min fod*+

og et lys på min sti.+

106 Jeg har svoret det, og jeg vil gennemføre det:+

at overholde dine retfærdige domme.+

107 Jeg har været i stor nød.+

Jehova, bevar mig i live efter dit ord.+

108 Godkend dog min munds frivillige gaver, Jehova,+

og lær mig dine domme.+

109 Jeg går ustandselig med min sjæl i hænderne;+

men din lov har jeg ikke glemt.+

110 De ugudelige har lagt en fælde for mig,+

men jeg har ikke forvildet mig bort fra dine bestemmelser.+

111 Jeg har taget dine formaninger i eje for stedse,+

for de er mit hjertes glæde.+

112 Jeg har bøjet mit hjerte til at handle efter dine forordninger+

for stedse, til det yderste.+

113 De tvesindede hader jeg,+

men din lov elsker jeg.+

114 Du er mit skjulested og mit skjold.+

Jeg har ventet på dit ord.+

115 Fjern jer fra mig, I onde,+

så jeg kan rette mig efter min Guds bud.+

116 Støt mig som du har lovet, så jeg kan blive i live,+

og gør mig ikke til skamme i mit håb.+

117 Hold mig oppe, så jeg kan blive frelst,+

og jeg vil uden ophør se hen til dine forordninger.+

118 Du har forkastet alle der farer vild fra dine forordninger;+

for deres svig er falskhed.+

119 Som afskummede slagger har du skaffet alle jordens ugudelige bort.+

Derfor elsker jeg dine formaninger.+

120 Af rædsel for dig mærker mit kød en gysen;+

og for dine domme nærer jeg frygt.+

121 Jeg har øvet ret* og retfærdighed.+

Overlad mig ikke til dem der udbytter mig!+

122 Stå inde for din tjener til [hans] bedste.+

Lad ikke de overmodige udbytte mig.+

123 Mine øjne hentæres [af længsel] efter din frelse

og efter det du har lovet i din retfærdighed.+

124 Gør med din tjener efter din loyale hengivenhed,+

og lær mig dine forordninger.+

125 Jeg er din tjener.+ Giv mig forstand,+

så jeg kan kende dine formaninger.+

126 Det er tid for Jehova at gribe ind.+

De har brudt din lov.+

127 Derfor elsker jeg dine bud+

mere end guld, ja, mere end fint guld.+

128 Derfor regner jeg alle [dine] bestemmelser om alting for rigtige;+

enhver falsk sti hader jeg.+

129 Dine formaninger er underfulde.+

Derfor har min sjæl rettet sig efter dem.+

130 Når der lukkes op for dine ord, giver det lys;+

det giver de uerfarne forstand.+

131 Jeg har åbnet munden vidt og gisper,+

for jeg længes efter dine bud.+

132 Vend dig til mig og vis mig din gunst,+

sådan som dommen* [tilsiger] dem der elsker dit navn.+

133 Gør mine skridt faste ved det du har sagt,+

og lad slet intet ondt få magten over mig.+

134 Løskøb mig fra menneskers* udbytning,+

og jeg vil overholde dine bestemmelser.+

135 Lad dit ansigt lyse over din tjener,+

og lær mig dine forordninger.+

136 Strømme af vand er løbet ned fra mine øjne+

over at man ikke har holdt din lov.+

137 Du er retfærdig, Jehova,+

og dine domme er retskafne.+

138 Du har givet dine formaninger+ som påbud i retfærdighed

og i stor trofasthed.+

139 Min nidkærhed gør ende på mig,+

for mine modstandere har glemt dine ord.+

140 Det du har sagt er gennemlutret,+

og din tjener elsker det.+

141 Jeg er uanselig og ringeagtet.+

Dine bestemmelser har jeg ikke glemt.+

142 Din retfærdighed er retfærdighed for stedse,+

og din lov er sandhed.+

143 Kval og trængsel har fundet mig.+

Dine bud holder jeg af.+

144 Dine formaningers retfærdighed varer for stedse.+

Giv mig forstand, så jeg kan blive i live.+

145 Jeg har kaldt af hele [mit] hjerte.+ Svar mig, Jehova.+

Dine forordninger vil jeg rette mig efter.+

146 Jeg har kaldt på dig. Frels mig!+

Og jeg vil overholde dine formaninger.+

147 Jeg var oppe før morgengry+ for at råbe om hjælp.+

På dine ord har jeg ventet.+

148 Mine øjne var åbne før nattevagterne,+

for at [jeg kunne] have det du har sagt, i tanke.+

149 Hør min røst i din loyale hengivenhed.+

Jehova, bevar mig i live ifølge din dom.+

150 De der jager efter skamløshed*+ er kommet nær;*

de er langt borte fra din lov.+

151 Du er nær, Jehova,+

og alle dine bud er sandhed.+

152 Fra gammel tid har jeg kendt nogle af dine formaninger,+

for du har grundlagt dem til [at gælde] for stedse.+

153 Se min nød, og red mig;+

for jeg har ikke glemt din lov.+

154 Før min sag og genløs mig;+

bevar mig i live som du har lovet.+

155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige,+

for de har ikke søgt dine forordninger.+

156 Din barmhjertighed er stor, Jehova.+

Bevar mig i live ifølge dine domme.+

157 Mine forfølgere og mine modstandere er mange.+

Fra dine formaninger er jeg ikke afveget.+

158 Jeg har set dem der handler forræderisk,+

og jeg føler lede [ved dem], fordi de ikke har overholdt hvad du har sagt.+

159 Se at jeg elsker dine bestemmelser.+

Jehova, bevar mig i live i din loyale hengivenhed.+

160 Summen* af dit ord er sandhed,+

og alle dine retfærdige domme varer for stedse.+

161 Fyrster har forfulgt mig uden grund,+

men mit hjerte nærer rædsel for dine ord.+

162 Jeg glæder mig over hvad du har sagt+

som en der finder stort bytte.+

163 Falskhed hader,+ ja, afskyr jeg.+

Din lov elsker jeg.+

164 Syv gange om dagen har jeg lovsunget dig+

for dine retfærdige domme.+

165 Stor fred har de der elsker din lov,+

og for dem er der ingen snublesten.+

166 Jeg har sat mit håb til din frelse, Jehova,+

og jeg har handlet efter dine bud.+

167 Min sjæl har overholdt dine formaninger,+

og jeg elsker dem meget.+

168 Jeg har overholdt dine bestemmelser og dine formaninger,+

for alle mine veje ligger foran dig.+

169 Måtte mit bedende råb komme frem for dit ansigt, Jehova.+

Giv mig forstand, efter dit ord.+

170 Måtte min tryglen nå frem for dit ansigt.+

Udfri mig som du har lovet.+

171 Måtte mine læber lade lovsang vælde frem,+

for du lærer mig dine forordninger.+

172 Måtte min tunge synge ud hvad du har sagt,+

for alle dine bud er retfærdighed.+

173 Måtte din hånd komme mig til hjælp,+

for dine bestemmelser har jeg valgt.+

174 Jeg længes efter din frelse, Jehova,+

og din lov holder jeg af.+

175 Lad min sjæl blive i live og lovsynge dig,+

og lad dine domme hjælpe mig.+

176 Jeg flakker om som et bortkommet får;+ led efter din tjener,+

for jeg har ikke glemt dine bud.*+