Johannes
16 Jeg har sagt jer disse ting for at I ikke skal bringes til snublen og fald.+ 2 Man vil udstøde jer af synagogen.*+ Ja, den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.*+ 3 Men disse ting vil de gøre fordi de hverken har lært Faderen eller mig at kende.+ 4 Dog, jeg har sagt jer disse ting for at I, når deres time kommer, kan huske at jeg fortalte jer dem.+
Jeg fortalte jer imidlertid ikke disse ting i begyndelsen, fordi jeg jo var hos jer. 5 Men nu går jeg til ham som har sendt mig,+ og dog er der ingen af jer der spørger mig: ’Hvor går du hen?’ 6 Men fordi jeg har sagt jer disse ting, har bedrøvelse+ fyldt jeres hjerte. 7 Dog, jeg siger jer sandheden: Det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen*+ afgjort ikke komme til jer; men når jeg går bort, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer vil han give verden overbevisende vidnesbyrd* om synd og om retfærdighed og om dom:+ 9 først om synd,+ fordi man ikke tror på mig;+ 10 dernæst om retfærdighed,+ fordi jeg går til Faderen, og I ser mig ikke mere; 11 så om dom,+ fordi denne verdens hersker er blevet dømt.+
12 Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.+ 13 Men når han* kommer, sandhedens ånd,+ vil han lede jer til hele sandheden, for han vil ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører vil han sige, og han vil forkynde jer de kommende ting.+ 14 Han vil herliggøre mig,+ for han vil få af mit og forkynde jer det.+ 15 Alt hvad Faderen har er mit.+ Det er derfor jeg sagde at han får af mit og forkynder jer det. 16 Om kort tid ser I mig ikke mere,+ og igen om kort tid skal I se mig.“
17 Så sagde nogle af hans disciple til hinanden: „Hvad betyder det han siger til os: ’Om kort tid ser I mig ikke, og igen om kort tid skal I se mig,’ og: ’fordi jeg går til Faderen’?“ 18 De sagde altså: „Hvad betyder det at han siger: ’om kort tid’? Vi ved ikke hvad han taler om.“* 19 Jesus vidste+ at de gerne ville spørge ham, så han sagde til dem: „Spørger I hinanden om dette fordi jeg sagde: Om kort tid ser I mig ikke, og igen om kort tid skal I se mig? 20 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: I skal græde og klage, men verden vil glæde sig; I vil blive bedrøvede,+ men jeres bedrøvelse vil blive vendt til glæde.+ 21 En kvinde er bedrøvet når hun føder, fordi hendes time er kommet;+ men når hun har født barnet, husker hun ikke trængselen længere, på grund af glæden over at et menneske er blevet født til verden. 22 Derfor er I også nu bedrøvede; men jeg skal se jer igen, og jeres hjerte vil glæde sig,+ og ingen skal tage jeres glæde fra jer. 23 Og på den dag+ vil I slet ikke spørge mig om noget. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I beder Faderen om noget,+ vil han give jer det i mit navn.+ 24 Indtil nu har I slet ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld.+
25 Jeg har sagt dette til jer ved hjælp af sammenligninger.+ Den time kommer da jeg ikke mere skal tale til jer ved hjælp af sammenligninger, men åbent og rent ud vil fortælle jer om Faderen. 26 På den dag vil I bede i mit navn, og jeg siger jer ikke at jeg vil rette en anmodning til Faderen om jer. 27 For Faderen selv holder af jer, fordi I har holdt af mig+ og har fået tro på at jeg er udgået som Faderens sendebud.+ 28 Jeg er udgået fra Faderen og er kommet til verden. Endvidere forlader jeg verden og går til Faderen.“+
29 Hans disciple sagde: „Se! Nu taler du rent ud og fremfører ikke nogen sammenligning. 30 Nu ved vi at du ved alle ting+ og ikke har brug for at nogen spørger dig.+ Derfor tror vi at du er udgået fra Gud.“+ 31 Jesus svarede dem: „Tror I nu? 32 Se! Den time kommer, ja den er kommet, da I skal spredes hver til sit+ og vil efterlade mig alene; og dog er jeg ikke alene, for Faderen er hos mig.+ 33 Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig.*+ I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“+