Prædikeren
1 Ord af den der samler menigheden,*+ Davids søn, konge i Jerusalem.+ 2 „Fuldstændig tomhed!“*+ sagde den der samler menigheden, „fuldstændig tomhed! Alt er tomhed!“+ 3 Hvilken fordel har et menneske* af al den møje+ som det har under solen?*+ 4 En generation går bort,+ og en generation kommer;+ men jorden består evindelig.+ 5 Og solen står op, og solen går ned,+ og den iler til det sted hvor den [atter] står op.+
6 Vinden* går mod syd, og den drejer rundt mod nord.+ Den* bliver ved med at gå rundt og rundt,+ ja, vinden* begynder igen på sine runder.+
7 Alle regnfloderne+ løber i havet,+ men havet bliver ikke fuldt.+ Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for [atter] at løbe.+ 8 Alting trætter;+ ingen kan tale om det [hele]. Øjet bliver ikke mæt af at se,+ og øret bliver ikke fyldt af at høre.+ 9 Det der er sket, er det der vil ske;+ og det der er gjort, er det der vil blive gjort; ja, der er slet intet nyt under solen.*+ 10 Findes der noget om hvilket man siger: „Se dette; det er nyt“? Det har allerede været til i lange tider;+ det der er til, er fra før vor [tid].+ 11 Der er intet minde om dem der var til før, og det vil der heller ikke blive om dem der kommer efter.+ Der vil ikke blive noget minde om dem blandt dem der kommer efter dem igen.+
12 Jeg, den der samler menigheden,* blev konge over Israel i Jerusalem.+ 13 Og jeg lod mit hjerte søge og udforske visdommen+ i alt hvad der er gjort under himmelen — det ulykkelige slid som Gud har givet menneskenes* sønner at slide med.+ 14 Jeg så alle de gerninger der gøres under solen,+ og se! alt var tomhed og jag efter vind.*+
15 Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud,+ og det der mangler, kan ikke tælles. 16 Jeg talte i mit hjerte+ og sagde: „Se! Jeg har øget [min] visdom langt mere end nogen der var før mig i Jerusalem,+ og mit hjerte har set megen visdom og kundskab.“+ 17 Så overgav jeg mit hjerte til at kende visdom og kende galskab,+ og tåbelighed kom jeg til at kende+ — også det er jag efter vind.*+ 18 For ved megen visdom er der megen græmmelse,+ så at den der øger [sin] kundskab, øger [sin] lidelse.+