Ifølge Lukas
24 Den første dag i ugen kom de meget tidligt til graven* med de aromatiske stoffer de havde tilberedt.+ 2 Men de så at stenen var rullet væk fra graven,*+ 3 og da de gik ind, fandt de ikke liget af Herren Jesus.+ 4 Det gjorde dem helt forvirrede. Pludselig stod der to mænd i strålende klæder ved siden af dem. 5 Kvinderne blev forskrækkede og bøjede hovedet, og mændene sagde til dem: “Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?+ 6 Han er ikke her, men er blevet oprejst. Husk hvad han sagde til jer mens han stadig var i Galilæa. 7 Han sagde at Menneskesønnen skulle overgives til syndige mennesker og pælfæstes og opstå på den tredje dag.”+ 8 Så huskede de hvad han havde sagt,+ 9 og de vendte tilbage fra graven* og fortalte det hele til de elleve og til alle de andre.+ 10 Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor. Også de andre kvinder der var sammen med dem, fortalte alt dette til apostlene. 11 De syntes dog at det lød som noget vrøvl, og ville ikke tro på kvinderne.
12 Men Peter rejste sig og løb ud til graven,* og da han bøjede sig og kiggede ind, så han kun ligklæderne. Så gik han, og han undrede sig over hvad der var sket.
13 Samme dag var to af dem på vej til landsbyen Emmaus, der ligger lidt over 11 kilometer* fra Jerusalem, 14 og de talte med hinanden om alt det der var sket.
15 Mens de snakkede sammen og drøftede disse ting, kom Jesus selv hen til dem og begyndte at følges med dem, 16 men deres øjne blev forhindret i at genkende ham.+ 17 Han sagde til dem: “Hvad er det I går og drøfter med hinanden?” De stoppede op og så triste ud. 18 Den ene, der hed Kleofas, svarede ham: “Hvordan kan det være at du ikke ved hvad der er sket i Jerusalem i de seneste dage? Bor du for dig selv i byen, eller er du udlænding?”* 19 Han spurgte dem: “Hvad er der sket?” De sagde til ham: “Det med Jesus fra Nazaret,+ der viste sig at være en profet og gjorde store gerninger og talte magtfulde ord foran Gud og hele folket.+ 20 Og vores øverste præster og ledere fik ham dømt til døden+ og pælfæstede ham. 21 Men vi havde håbet at han var den der skulle befri Israel.+ Nu er det den tredje dag siden det skete. 22 Desuden har nogle af kvinderne blandt os gjort os forvirrede, for de gik tidligt ud til graven,*+ 23 men fandt ikke hans lig, og de kom tilbage og fortalte at de også havde set et overnaturligt syn af engle der sagde at han er i live. 24 Så gik nogle af dem der var med os, ud til graven,*+ og de så at det som kvinderne havde sagt, var rigtigt, men ham så de ikke.”
25 Så sagde han til dem: “Åh, I uforstandige, hvor er I langsomme* til at tro på alt det profeterne har sagt! 26 Skulle Kristus ikke lide på den måde+ og gå ind til sin herlighed?”+ 27 Og så forklarede han det der stod om ham i alle Skrifterne.+ Han begyndte med Moses og alle Profeterne.
28 De nærmede sig nu den landsby de var på vej til, og han lod som om han ville gå videre. 29 Men de pressede ham til at blive og sagde: “Bliv hos os, for det er næsten aften, og dagen er snart gået.” Så gik han ind og blev hos dem. 30 Og da han spiste* sammen med dem, tog han brødet, velsignede det, brækkede det i stykker og begyndte at række det til dem.+ 31 Så blev deres øjne helt åbnet, og de genkendte ham, men han blev usynlig for dem.+ 32 Og de sagde til hinanden: “Brændte vores hjerter ikke i os mens han talte til os på vejen og tydeligt forklarede* Skrifterne for os?” 33 Og straks rejste de sig og tog afsted, og da de var kommet tilbage til Jerusalem, var de elleve og alle de andre forsamlet. 34 De sagde: “Herren er virkelig blevet oprejst, og han har vist sig for Simon!”+ 35 Så fortalte de hvad der var sket på vejen, og hvordan de genkendte ham da han brækkede brødet i stykker.+
36 Mens de talte om de ting, stod han selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: “Fred være med jer.”+ 37 Men de blev forskrækkede og chokerede og troede at de så en ånd. 38 Så han sagde til dem: “Hvorfor er I foruroligede, og hvorfor tvivler I i jeres hjerte? 39 Se mine hænder og fødder – det er mig. Rør ved mig og se, for en ånd har ikke kød og knogler, som I kan se at jeg har.” 40 Samtidig med at han sagde det, viste han dem sine hænder og fødder. 41 Men da de af ren og skær glæde og forbløffelse stadig ikke troede, sagde han til dem: “Har I noget at spise her?” 42 Så gav de ham et stykke stegt fisk, 43 og han tog det og spiste det mens de så på det.
44 Han sagde nu til dem: “Husk at da jeg endnu var hos jer, fortalte jeg at alt det der står skrevet+ om mig i Moses’ Lov og i Profeterne og Salmerne, nødvendigvis må opfyldes.”+ 45 Så åbnede han deres sind helt for at de kunne forstå Skrifterne,+ 46 og han sagde til dem: “Der står skrevet at Kristus skulle lide og opstå fra de døde på den tredje dag,+ 47 og i hans navn skulle det forkyndes blandt alle nationerne+ at angrende syndere kan få tilgivelse+ – det skulle begynde i Jerusalem.+ 48 I skal være vidner om de ting.+ 49 Og det min Far har lovet, sender jeg over jer. Men bliv i byen indtil I er blevet fyldt med kraft ovenfra.”+
50 Så førte han dem ud af byen helt til Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem. 51 Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til himlen.+ 52 De bøjede sig respektfuldt for ham og vendte så tilbage til Jerusalem med stor glæde.+ 53 Og de var hver dag i templet, hvor de lovpriste Gud.+