Ifølge Matthæus
17 Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med op på et højt bjerg hvor de var for sig selv.+ 2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinnede som solen, og hans yderklæder strålede* som lyset.+ 3 Pludselig viste Moses og Elias sig for dem, og de stod og talte med ham. 4 Så sagde Peter til Jesus: “Herre, det er godt at vi er her. Hvis du vil have det, kan jeg rejse tre telte her, et til dig, et til Moses og et til Elias.” 5 Mens han talte, kom en lysende sky ned over dem, og inde fra skyen lød en stemme: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.+ Lyt til ham.”+ 6 Da disciplene hørte det, blev de forskrækkede og kastede sig til jorden. 7 Jesus kom så hen og rørte ved dem og sagde: “Rejs jer, og vær ikke bange.” 8 De kiggede op, men så ikke andre end Jesus. 9 Mens de var på vej ned fra bjerget, befalede Jesus dem: “Fortæl ikke nogen om synet før Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.”+
10 “Hvorfor siger de skriftlærde at Elias først skal komme?” spurgte disciplene ham.+ 11 Han sagde: “Det er rigtigt at Elias skal komme og genoprette alt.+ 12 Men jeg siger jer at Elias allerede er kommet, og de anerkendte ham ikke. De gjorde med ham hvad de ville.+ På samme måde skal Menneskesønnen også lide på grund af dem.”+ 13 Så forstod disciplene at han talte om Johannes Døber.
14 De nærmede sig nu folkemængden,+ og en mand kom hen til ham, knælede for ham og sagde: 15 “Herre, vis min søn barmhjertighed, for han har epilepsi og er meget syg. Han falder ofte ind i ilden og i vandet.+ 16 Jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.” 17 Jesus sagde: “Åh, fordærvede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.” 18 Så talte Jesus hårdt til dæmonen, og den kom ud af drengen, og fra det øjeblik var han rask.+ 19 Da disciplene var blevet alene med Jesus, sagde de: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?” 20 Han sagde til dem: “Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer at hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til bjerget dér: ‘Flyt dig herfra og derhen’, og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.”+ 21 *——
22 Det var mens de var samlet i Galilæa, at Jesus sagde til dem: “Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender,+ 23 og de vil dræbe ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+ Og de blev meget bedrøvede.
24 Efter at de var kommet til Kapernaum, henvendte de der opkræver tempelskatten,* sig til Peter og sagde: “Betaler jeres lærer ikke tempelskat?”+ 25 “Jo,” svarede han. Men da han gik ind i huset, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: “Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter og skat* af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?” 26 Han svarede: “Af de fremmede.” Jesus sagde til ham: “Så er sønnerne altså fritaget for at betale skat. 27 Men for at vi ikke skal være årsag til at de tager anstød,*+ så gå ned til søen, kast en fiskekrog ud, og tag den første fisk der kommer op, og når du åbner munden på den, finder du en sølvmønt.* Tag den, og giv den til dem for mig og dig.”