Johannes’ Første Brev
3 Se hvilken kærlighed Faren har vist os:+ Vi kan kaldes Guds børn!+ Og det er vi. Det er derfor verden ikke kender os,+ for den har ikke lært ham at kende.+ 2 Mine elskede venner, nu er vi Guds børn,+ men det er endnu ikke blevet åbenbaret hvad vi vil blive.+ Vi ved at når han bliver åbenbaret, vil vi blive som ham, for vi skal se ham som han er. 3 Og enhver der har dette håb, som er baseret på ham, renser sig selv,+ ligesom han er ren.
4 Enhver der bliver ved med at synde, gør sig også skyldig i lovløshed, for synd er lovløshed. 5 I ved også at Jesus blev gjort kendt for at fjerne vores synder,+ og der er ingen synd i ham. 6 Ingen som bliver ved med at være forenet med ham, bliver ved med at synde;+ ingen som bliver ved med at synde, har set ham eller lært ham at kende. 7 Kære børn, lad ingen vildlede jer. Den der bliver ved med at gøre det der er rigtigt, er retfærdig, ligesom Jesus er retfærdig. 8 Den der bliver ved med at synde, lader sig lede af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen.*+ Guds Søn blev gjort kendt for at nedbryde* alt det Djævelen har gjort.+
9 Ingen der er født som barn af Gud, bliver ved med at synde,+ for det Gud har sået,* bliver i ham. Han kan ikke blive ved med at synde, for han er født som barn af Gud.+ 10 Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Den der ikke praktiserer retfærdighed, er ikke af Gud, og den der ikke elsker sin bror,+ er det heller ikke, 11 for dette er det budskab I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden.+ 12 Vi skal ikke være som Kain, der lod sig lede af den onde og slog sin bror ihjel.+ Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde+ men hans brors var retfærdige.+
13 Brødre, I skal ikke undre jer over at verden hader jer.+ 14 Vi ved at vi er gået over fra døden til livet,+ for vi elsker brødrene.+ Den der ikke elsker, forbliver i døden.+ 15 Den der hader sin bror, er en morder,+ og I ved at ingen morder har evigt liv i sig.+ 16 Vi har lært hvad kærlighed er, ved at han gav sit liv* for os.+ Og vi er forpligtet til at give vores liv* for vores brødre.+ 17 Den der selv har rigeligt at leve af og ser sin bror være i nød, men alligevel ikke viser ham medfølelse, hvordan kan han blive ved med at have Guds kærlighed?+ 18 Mine kære børn, vores kærlighed bør ikke kun komme til udtryk i ord,+ men i handlinger+ og sandhed.+
19 På denne måde kan vi vide at vi er af sandheden, og vi kan overbevise* vores hjerte om at Gud elsker os, 20 uanset hvad vores hjerte måtte fordømme os for, for Gud er større end vores hjerte og ved alt.+ 21 Mine elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi henvende os til Gud med frimodighed,+ 22 og uanset hvad vi beder om, så får vi det fra ham+ fordi vi holder hans bud og gør det der glæder ham. 23 Ja, dette er hans bud: Vi skal tro på hans Søns, Jesus Kristus’, navn+ og elske hinanden,+ sådan som han har givet os bud om. 24 Og den der holder hans bud, vil blive ved med at være forenet med Gud, og Gud vil være forenet med ham.+ Og på grund af den ånd han gav os, ved vi at han vil blive ved med at være forenet med os.+