Det andet brev til korintherne
12 Her bliver jeg nødt til at prale, og selvom det ikke gavner, vil jeg tale om nogle overnaturlige syner+ og åbenbaringer fra Herren.+ 2 Jeg kender et menneske som er discipel af Kristus, og som for 14 år siden blev overført til den tredje himmel – om det var i kroppen eller uden for kroppen, ved jeg ikke, det ved kun Gud. 3 Ja, jeg ved om dette menneske – om det var i kroppen eller uden for kroppen, ved jeg ikke, det ved kun Gud – 4 at han blev overført til paradiset og hørte ord som ikke kan siges, ord som et menneske ikke må udtale. 5 Det er det menneske jeg vil prale af, men jeg vil ikke prale af mig selv, undtagen af mine svagheder.+ 6 Hvis jeg ville prale, ville det ikke være urimeligt, for jeg ville kun sige sandheden. Men jeg lader være for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem han får ved at se eller høre mig, 7 og ikke mindst fordi de åbenbaringer jeg har fået, er så usædvanlige.
For at jeg ikke skal føle mig alt for overlegen, har jeg fået en torn i kødet,+ en engel fra Satan der bliver ved med at slå mig så jeg ikke skal føle mig alt for ophøjet. 8 Tre gange har jeg bedt til Herren om at den må blive fjernet fra mig. 9 Men han har sagt til mig: “Min ufortjente godhed er nok for dig, for min kraft bliver gjort fuldkommen i svaghed.”+ Derfor vil jeg med største glæde prale af mine svagheder for at kraften fra Kristus kan være over mig som et telt. 10 Ja, jeg glæder mig over svagheder, fornærmelser, tider med nød, forfølgelse og vanskeligheder for Kristus’ skyld. Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.+
11 Jeg er blevet ufornuftig. I tvang mig til det, for jeg burde have været anbefalet af jer.+ Selvom jeg ikke er noget, er der jo ikke ét eneste punkt hvor jeg står tilbage for jeres “superapostle”.+ 12 I så jo tegnene på at jeg er en apostel – jeg viste stor udholdenhed+ og udførte tegn, mirakler og kraftige gerninger.+ 13 Er I gået glip af noget som andre menigheder nyder godt af? Måske kun det at jeg ikke selv har været en byrde for jer.+ Den uretfærdighed må I tilgive mig!
14 Se, det er nu tredje gang jeg er klar til at komme til jer, og heller ikke denne gang vil jeg være en byrde for jer. Jeg er ikke interesseret i det I ejer,+ men i jer selv. Det er jo ikke børnene+ der skal spare sammen til deres forældre, men forældrene der skal spare sammen til deres børn.+ 15 Jeg selv vil med største glæde bruge hvad jeg har, og bruge mig selv helt og fuldt for jeres skyld.+ Når jeg nu elsker jer så meget, skal jeg så elskes mindre?+ 16 Men lad det være som det er, jeg har ikke været en byrde for jer.+ Ikke desto mindre siger I at jeg var “udspekuleret”, og at jeg fangede jer “med list”. 17 Jeg har da ikke udnyttet jer gennem nogen af dem jeg har sendt til jer, har jeg? 18 Jeg sendte Titus til jer sammen med en anden bror. Udnyttede Titus jer?+ Vi vandrede jo i den samme ånd, i de samme fodspor, gjorde vi ikke?
19 I har måske hele tiden ment at det er jer vi forsvarer os over for? Sådan er det ikke, men som disciple af Kristus taler vi sandt foran Gud. Og alt hvad vi gør, gør vi for at styrke jer, I elskede. 20 Jeg er nemlig bange for at I når jeg kommer, ikke vil være sådan som jeg ønsker det, og at jeg heller ikke vil være sådan som I ønsker det.+ Jeg frygter at der vil være konflikter, jalousi, hidsige udbrud, stridigheder, bagtalelse, sladder, stolthed og uorden. 21 Måske vil min Gud når jeg kommer på besøg hos jer igen, ydmyge mig iblandt jer, og jeg vil måske komme til at sørge over mange af dem der har syndet men ikke har angret deres urenhed, deres umoralske seksuelle forhold og deres skamløse opførsel.