21 En konges hjerte er som vandstrømme i Jehovas hånd.+
Han leder det i den retning Han vil.+
2 En mand synes selv at alt hvad han gør, er rigtigt,+
men Jehova undersøger hjerterne.+
3 At man gør hvad der er rigtigt og retfærdigt,
glæder Jehova mere end et slagtoffer.+
4 Stolte øjne og et indbildsk hjerte
– den lampe der leder de onde, er synden.+
5 Den flittiges planer vil føre til noget godt,+
men alle der handler forhastet, styrer mod fattigdom.+
6 Værdier man skaffer sig ved at lyve,
er som en tåge der forsvinder, en dødelig fælde.+
7 De onde vil blive fejet væk af deres egne voldshandlinger,+
for de nægter at handle retfærdigt.
8 Den skyldige mand følger krogede veje,
men en mand der har et rent hjerte, er retlinet.+
9 Det er bedre at bo i en krog på taget
end at dele hus med en kone der altid kritiserer.+
10 Den onde mand længes efter alt hvad der er ondt;+
han viser ingen barmhjertighed over for andre.+
11 Den uerfarne bliver klogere når han ser den respektløse blive straffet;
når den kloge får indsigt i en sag, ved han hvad han skal gøre.+
12 Den retfærdige Gud lægger mærke til det hus hvor den onde bor;
han styrter de onde i ulykke.+
13 Den der stopper øret til for den svages nødråb,
vil selv komme til at råbe uden at få svar.+
14 En gave givet i hemmelighed formilder vrede,+
og en skjult bestikkelse dæmper raseri.
15 Det er en glæde for den retfærdige at gøre det rigtige,+
men for dem der gør det onde, er det en skræmmende tanke.
16 Den der bevæger sig væk fra den kloge vej,
vil ende i selskab med dem der ligger magtesløse i døden.+
17 Den der elsker fornøjelser, vil blive fattig;+
den der elsker vin og olie, bliver ikke rig.
18 Den onde er en løsesum for den retfærdige,
og det vil gå ud over forræderen i stedet for de retskafne.+
19 Hellere bo i en ørken
end sammen med en kone der er diskussionslysten og irritabel.+
20 De vise har et forråd af skønne ting og olie i deres hjem,+
men den tåbelige sætter det han har, over styr.+
21 Den der stræber efter at være retfærdig og vise loyal kærlighed,
opnår liv, retfærdighed og ære.+
22 En klog mand kan indtage en by fuld af stærke mænd
og nedbryde den styrke de stoler på.+
23 Den der vogter sin mund og sin tunge,
undgår problemer.+
24 Fræk, arrogant og pralende – det vil man kalde
den der opfører sig indbildsk og hensynsløst.+
25 Det den dovne begærer, ender med at tage livet af ham,
for hans hænder nægter at arbejde;+
26 dagen lang plejer han sit begær,
men den retfærdige giver uden at holde igen.+
27 Det offer de onde bringer, er afskyeligt,+
og endnu værre er det når det gives med onde bagtanker!
28 Et vidne der lyver, vil forsvinde,+
men en mand der lytter, vil blive taget alvorligt når han vidner.
29 Den onde har en selvsikker mine på,+
men det er den retfærdige der følger en sikker kurs.+
30 Ingen visdom, ingen tanker og ingen planer kan stilles op imod Jehova.+
31 Hesten gøres klar til den dag hvor slaget skal stå,+
men det er Jehova der giver frelse.+