Til hebræerne

1 For længe siden talte Gud ved mange lejligheder og på mange måder til vores forfædre gennem profeterne.+ 2 Men nu, ved slutningen af disse dage, har han talt til os gennem en Søn,+ som han har indsat til at arve alt,+ og gennem hvem han har dannet det der er i verden.*+ 3 Han afspejler Guds herlighed,+ han er det nøjagtige billede af hvordan Gud er,+ og han opretholder alt i kraft af Hans magtfulde ord. Og efter at han havde renset os for vores synder,+ satte han sig ved Majestætens højre hånd i det høje.+ 4 Sådan er han blevet langt større end englene,+ for han har arvet et navn der overgår deres.+

5 For eksempel: Til hvem af englene har Gud nogensinde sagt: “Du er min søn; i dag er jeg blevet din far”?+ Eller: “Jeg vil være hans far, og han skal være min søn”?+ 6 Og når Gud igen bringer sin Førstefødte+ til menneskenes verden, siger han: “Lad alle Guds engle vise ham dyb respekt.”*

7 Om englene siger han* også: “Han gør sine engle magtfulde,* sine tjenere*+ til en flamme af ild.”+ 8 Men om Sønnen siger han: “Gud er din trone+ til evig tid, og dit riges scepter er retfærdighedens* scepter. 9 Du har elsket retfærdighed og hadet lovløshed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig+ med glædens olie frem for andre konger.”+ 10 Og: “Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden, og himlen er dine hænders værk. 11 De vil gå til grunde, men du vil forblive; de slides op ligesom en klædning. 12 Du vil folde dem sammen som en kappe, som en klædning, og de vil blive udskiftet. Men du er den samme, og dine år vil aldrig ende.”+

13 Men til hvem af englene har han nogensinde sagt: “Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder”?+ 14 Er alle englene ikke ånder der udfører hellig tjeneste,*+ udsendt for at betjene dem der skal arve frelse?