Esajas
9 Mørket skal dog ikke være som dengang landet var i nød, som tidligere da Zebulons land og Naftalis land blev behandlet med foragt.+ Senere vil Han lade det blive æret – vejen til havet, egnen ved Jordanfloden, nationernes Galilæa.
2 De folk der vandrede i mørke,
har set et stort lys.
Og på dem der bor i den mørke skygges land,
har lyset skinnet.+
3 Du har gjort nationen folkerig,
og du har gjort dens glæde stor.
De fryder sig foran dig
ligesom man fryder sig i høsttiden,
og ligesom man glæder sig når man deler et bytte,
4 for du har splintret deres tunge åg,
staven på deres skuldre og arbejdslederens kæp,
ligesom den dag hvor Midjan blev besejret.+
5 Alle de støvler der marcherer så jorden ryster,
og alle de kapper der er gennemblødt af blod,
vil blive brændt, ædt op af ild,
6 for der er blevet født os et barn,+
der er blevet givet os en søn,
Hans navn skal være Vidunderlig Rådgiver,+ Vældig Gud,+ Evig Far, Fredsfyrste.
7 Hans herredømme* vil blive ved med at vokse,
og freden vil hvile for evigt+
over Davids trone+ og over hans rige.
Hærstyrkers Gud, Jehova, vil gøre dette i sin brændende iver.
9 Hele folket skal få kendskab til det
– både Efraim og indbyggerne i Samaria –
alle der i deres hjertes stolthed og frækhed siger:
Morbærfigentræer er blevet fældet,
men vi vil erstatte dem med cedertræer.”
11 Jehova vil sende Resins modstandere imod det
og ophidse Israels fjender til kamp,
12 Aram fra øst og filistrene fra vest;*+
de vil åbne munden og æde Israel.+
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå,+
13 for folket er ikke vendt tilbage til ham der slår det,
det har ikke søgt Hærstyrkers Gud, Jehova.+
15 De ældste og de højt ansete mænd er hovedet,
og profeten som giver vejledning der ikke er sand, er halen.+
16 De der vejleder dette folk, fører det på vildspor,
og de der bliver vejledt, er forvirrede.
17 Derfor vil Jehova ikke glæde sig over de unge mænd i folket,
og han vil ikke have medlidenhed med de faderløse børn* og enkerne,
for de er alle sammen frafaldne og onde,+
hver eneste mund taler tåbeligt.
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå,+
18 for ondskaben brænder som en ild;
den fortærer tornebuske og ukrudt.
Den vil antænde krattene i skoven,
og røgen fra dem vil stige op som skyer.
19 Fordi Hærstyrkers Gud, Jehova, er vred,
er landet sat i brand,
og folket bliver som brændsel for ilden.
Man vil ikke skåne nogen, ikke engang sin egen bror.
20 Man vil hugge ned til højre,
men vil stadig være sulten.
Man vil spise til venstre,
men vil alligevel ikke blive mæt.
Hver især vil de æde kødet af deres egen arm.
21 Manasse vil æde Efraim,
og Efraim Manasse.
Sammen vil de kæmpe mod Juda.+
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå.+