Esajas
66 Hør hvad Jehova siger:
“Himlen er min trone, og jorden er min fodskammel.+
“Det er denne jeg vil se til:
Den ydmyge og den der føler sig sønderknust, den der skælver for* mit ord.+
3 Den der slagter en okse, er som en der slår en mand ned.+
Den der ofrer et får, er som en der brækker halsen på en hund.+
Den der bringer en offergave, er som en der ofrer svineblod!+
Den der kommer med et mindeoffer af røgelse,*+ er som en der udtaler en velsignelse med okkulte formler.*+
De har valgt deres egne veje,
og de elsker det der er ækelt.
4 Jeg vil finde måder at straffe dem på,+
og de ting de er bange for, vil jeg ramme dem med,
for når jeg kaldte, var der ingen der svarede;
når jeg talte, var der ingen der lyttede.+
De blev ved med at gøre det der var ondt i mine øjne,
og de valgte at gøre det jeg ikke brød mig om.”+
5 Hør Jehovas ord, I der skælver for* hans ord:
“Jeres brødre der hader jer og udelukker jer på grund af mit navn, har sagt: ‘Lad Jehova blive herliggjort!’+
Men Han vil træde frem og fylde jer med glæde,
og det er dem der vil blive ydmyget.”+
6 Der lyder larm fra byen, støj fra templet!
Det man hører, er at Jehova giver sine fjender hvad de har fortjent.
7 Allerede før hun fik veer, fødte hun.+
Før fødselsveerne kom over hende, fødte hun en dreng.
8 Hvem har nogensinde hørt noget lignende?
Hvem har set noget lignende?
Bliver et land født på én dag?
Eller fødes en nation på et øjeblik?
Men så snart Zion fik veer, fødte hun sine sønner.
9 “Ville jeg lade fødslen begynde uden at lade barnet komme ud?” siger Jehova.
“Eller ville jeg lade fødslen gå i gang og så lukke livmoderen?” siger din Gud.
10 I skal juble sammen med Jerusalem og glæde jer sammen med hende,+ alle I der elsker hende.+
Råb af glæde sammen med hende, alle I der sørger over hende,
11 for I vil die og blive mætte ved hendes trøstende bryst,
og I vil suge til jer og glæde jer over al hendes herlighed.
12 Hør hvad Jehova siger:
“Som en flod leder jeg freden til hende;+
nationernes herlighed lader jeg komme til hende som en rivende strøm.+
I vil komme til at die og blive båret på hoften,
og I vil sidde på skødet.
13 Som en mor trøster sin søn,
vil jeg blive ved med at trøste jer,+
og I vil blive trøstet over det der er sket med Jerusalem.+
14 I vil se dette, og jeres hjerte vil glæde sig;
jeres knogler vil være stærke som det nye græs der spirer frem.
Han vil gøre gengæld med brændende vrede,
straffe med flammende ild.+
16 Ja, med ild vil Jehova fælde dom.
Med sit sværd vil han gå imod alle mennesker,
og mange vil blive dræbt af Jehova.
17 De der helliger sig og renser sig for at gå ind i haverne*+ og stille sig bag en der står i midten, de der spiser svinekød,+ ækle ting og mus,+ bliver alle sammen udryddet,” erklærer Jehova. 18 “Fordi jeg ved hvad de foretager sig, og kender deres tanker, vil jeg gå ud for at samle folk fra alle nationer og alle sprog, og de vil komme og se min herlighed.”
19 “Jeg vil sætte et tegn iblandt dem, og jeg vil sende nogle af dem der undslipper, ud til nationerne – ud til Tarshish,+ Pul og Lud,+ til dem der spænder buen, til Tubal og Javan+ og til de fjerntliggende øer – til nationer der ikke har hørt om mig eller set min herlighed. Og de skal fortælle nationerne om min herlighed.+ 20 De vil bringe alle jeres brødre ud fra alle nationerne+ som en gave til Jehova, på heste, i vogne, i overdækkede kærrer, på muldyr og på hurtige kameler, op til mit hellige bjerg, Jerusalem,” siger Jehova, “ligesom når Israels folk bringer deres gave til Jehovas hus i et rent kar.”
21 “Jeg vil også tage nogle af dem til at være præster og nogle til at være levitter,” siger Jehova.
22 “Ligesom de nye himle og den nye jord+ jeg skaber, vil bestå foran mit ansigt,” erklærer Jehova, “sådan vil jeres afkom og jeres navn bestå.”+