Det andet brev til korintherne
5 Vi ved jo at hvis vores jordiske hus, dette telt, bliver revet ned,*+ så vil vi få en bygning fra Gud, et hus der ikke er bygget med hænder,+ men som er evigt og er i himlen. 2 Mens vi er i denne jordiske bolig, sukker vi fordi vi længes efter at iføre os den fra himlen+ 3 så vi, når vi endelig ifører os den, ikke længere skal være nøgne. 4 Ja, vi der er i dette telt, sukker og føler os tyngede, for vi har ikke lyst til at afføre os dette telt, men samtidig ønsker vi at iføre os det andet+ – for at det der er dødeligt, kan blive opslugt af livet.+ 5 Den der har formet os til dette, er Gud,+ der gav os ånden som et forskud på* det der skal komme.+
6 Vi er altid ved godt mod. Vi ved at så længe vi har vores bolig i kroppen, er vi væk fra Herren,+ 7 for vi lever efter det vi tror, ikke efter det vi ser. 8 Men vi er ved godt mod og ville foretrække at være væk fra kroppen og få vores hjem hos Herren.+ 9 Uanset om vi er hos ham eller er væk fra ham, er det derfor vores mål at være nogle han kan godkende. 10 Vi skal nemlig alle sammen stilles frem for Kristus’ dommersæde, og vi vil hver især få løn efter det vi har gjort mens vi var i vores krop som menneske, uanset om det er noget godt eller noget dårligt.+
11 Da vi altså selv ved hvad det indebærer at have respekt for Herren, bliver vi ved med at forsøge at overbevise mennesker om hvad vi indeholder. Gud ved det, men jeg håber at I* også kan se hvad vi indeholder. 12 Nu er vi ikke igen ved at anbefale os over for jer. Nej, vi giver jer bare en grund til at være stolte af os, og så vil I kunne svare dem der er stolte af det ydre+ og ikke af det der er i hjertet. 13 Hvis vi talte ufornuftigt,+ var det for Gud. Hvis vi taler fornuftigt, er det for jeres skyld. 14 Den kærlighed Kristus har til os, forpligter* os, for vi har forstået dette: Ét menneske døde for alle,+ for egentlig var alle døde. 15 Ja, han døde for alle, for at de der lever, ikke længere skal leve for deres egen skyld,+ men for ham der døde for dem og blev oprejst.
16 Fra nu af betragter vi ikke længere nogen ud fra et rent menneskeligt synspunkt.+ Og selv hvis vi engang har betragtet Kristus på en rent menneskelig måde, betragter vi ham slet ikke på den måde længere.+ 17 Hvis nogen er forenet med Kristus, er han derfor en ny skabning.+ Det gamle er forsvundet, og se, noget nyt er blevet til! 18 Men alt kommer fra Gud, der gennem Kristus+ har sørget for at vi er blevet forsonet med ham,* og han har betroet os den tjeneste at hjælpe andre til at blive forsonet med ham.+ 19 Ja, gennem Kristus sørgede Gud for at en hel verden blev forsonet med ham+ ved at han ikke tilregnede dem deres synder.+ Og han betroede os det budskab at mennesker kunne blive forsonet med ham.+
20 Vi er altså ambassadører+ på Kristus’ vegne,+ som om Gud appellerer til mennesker gennem os. Ja, på Kristus’ vegne beder vi: “Bliv forsonet med Gud.” 21 Den der ikke selv havde syndet,+ gjorde Gud til et syndoffer for vores skyld så vi ved hjælp af ham kunne blive retfærdige i Guds øjne.+