2. Korinther
7 Derfor, da vi har disse løfter,+ I elskede, så lad os rense+ os for enhver besmittelse af kød og ånd,+ idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.+
2 Giv rum for os.*+ Vi har ikke gjort nogen uret, vi har ikke fordærvet nogen, vi har ikke udnyttet nogen.+ 3 Jeg siger ikke dette for at fordømme jer. Jeg har jo før sagt at I er i vore hjerter, så I dør og lever sammen med os.+ 4 Jeg taler med stor frimodighed* til jer. Jeg roser mig meget af jer.+ Jeg er fyldt med trøst,+ min glæde strømmer over i al vor trængsel.+
5 For da vi kom til Makedoʹnien+ fik vort kød ingen lindring,+ men vi blev fortsat trængt på enhver måde+ — der var stridigheder udadtil, frygt indadtil. 6 Men Gud, som trøster+ dem der er nedslåede, gav os trøst ved Titus’ nærværelse;* 7 dog ikke alene ved hans nærværelse, men også ved den trøst hvormed han var blevet trøstet over jer, idet han bragte os bud+ tilbage om jeres længsel, jeres klagen, jeres nidkærhed for mig, så jeg glædede mig endnu mere.
8 Selv om jeg bedrøvede jer med mit brev,+ fortryder jeg det altså ikke. Selv om jeg først fortrød det (jeg ser at det brev bedrøvede jer, skønt kun en kort tid),* 9 glæder jeg mig nu, ikke over at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede til sindsændring;+ for I blev bedrøvede på en måde som Gud vil det,+ for at I ikke på nogen måde skulle lide skade som følge af os. 10 For bedrøvelse på en måde som Gud vil det, bevirker sindsændring* til frelse som ikke fortrydes;+ men verdens bedrøvelse udvirker død.+ 11 For se! netop dette at I blev bedrøvede på en måde som Gud vil det,+ hvilken stor alvor og iver udvirkede det ikke hos jer, ja, at I rensede jer, ja, [at I blev fyldt med] harme, ja, frygt, ja, længsel, ja, nidkærhed, ja, at I rettede det urette!+ I enhver henseende viste I at I var rene i denne sag. 12 Når jeg skrev til jer, var det altså hverken for hans skyld der havde gjort uret,+ eller for hans skyld der havde lidt uret, men for at jeres alvor og iver for os kunne blive gjort kendt iblandt jer for Guds øjne. 13 Det er derfor vi er blevet trøstet.
Men foruden vor trøst så glæder vi os endnu mere som følge af Titus’ glæde, fordi hans ånd+ er blevet styrket af jer alle. 14 For hvis jeg har rost mig af jer over for ham, er jeg ikke blevet gjort til skamme; men ligesom alt hvad vi har sagt til jer er sandhed, således har vor rosende tale over for Titus også vist sig at være sand.+ 15 Og hans inderlige hengivenhed for jer er endnu større når han husker den lydighed+ I alle viste, hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. 16 Jeg glæder mig over at jeg i enhver henseende kan være ved godt mod på grund af jer.+