2. Peter
1 Simon Peter, en Jesu Kristi træl+ og apostel,+ til dem der ligesom vi har opnået troens privilegium+ ved vor Guds* og [vor] Frelsers, Jesu Kristi,*+ retfærdighed:+
2 Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del+ ved nøjagtig kundskab+ om Gud og om Jesus,* vor Herre, 3 eftersom hans guddommelige magt* frit har givet os alt det der vedrører liv+ og gudhengivenhed,+ gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte+ os ved herlighed+ og dyd. 4 Derved har han frit givet os de dyrebare og største løfter,+ for at I ved dem kan blive delagtige i guddommelig+ natur*+ efter at være undsluppet det fordærv der er i verden+ som følge af begær.
5 Ja, af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor,+ til jeres tro føje dyd,+ til [jeres] dyd kundskab,+ 6 til [jeres] kundskab selvbeherskelse, til [jeres] selvbeherskelse+ udholdenhed, til [jeres] udholdenhed gudhengivenhed,+ 7 til [jeres] gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til [jeres] broderlige hengivenhed kærlighed.+ 8 For hvis disse [egenskaber] er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt*+ med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.
9 Den i hvem disse [egenskaber] ikke er til stede er nemlig blind, idet han lukker sine øjne [for lyset]*+ og er blevet glemsom+ med hensyn til renselsen+ fra sine synder i fortiden. 10 Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse+ og udvælgelse;+ for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble.+ 11 Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang+ til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige+ rige.+
12 Derfor vil jeg altid være indstillet på at minde jer om+ disse ting, skønt I kender [dem] og er befæstede i sandheden+ som er nærværende [hos jer].+ 13 Men jeg anser det for ret, så længe jeg er i dette telt,+ at vække jer ved påmindelse,+ 14 idet jeg ved at jeg snart* skal lægge mit telt væk,+ sådan som også vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig det.+ 15 Så jeg vil også til enhver tid gøre mit yderste for at I efter min bortgang+ skal kunne minde jer selv om disse ting.
16 Det var jo ikke snedigt opfundne fabler+ vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse;*+ nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed.+ 17 For han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen,+ da ord som disse* blev fremført for ham af den storslåede herlighed: „Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.“*+ 18 Ja, disse ord* hørte+ vi blive fremført* fra himmelen mens vi var sammen med ham på Det Hellige Bjerg.+
19 Derfor har vi det profetiske ord+ mere stadfæstet;+ det gør I vel i at give agt på — som på en lampe+ der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne*+ står op — i jeres hjerter. 20 For I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning.*+ 21 For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje,+ men mennesker udtalte [ord] fra Gud+ idet de blev ført af hellig ånd.+