Esajas
25 Jehova, du er min Gud.
Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn,
for du har gjort vidunderlige ting,+
ting der har været bestemt fra gammel tid+
– du har gennemført dem trofast+ og pålideligt.
2 Du har gjort en by til en stendynge,
en befæstet by til en smuldrende ruin.
De fremmedes tårnborg er ikke længere en by;
den vil aldrig blive genopbygget.
4 Du er blevet en fæstning for den svage,
en fæstning for den fattige i hans nød,+
et tilflugtssted mod uvejrsregnen
og en skygge mod heden.+
Når tyrannernes raseri er som uvejrsregn der slår mod en mur,
5 som heden i et afsvedet land,
tæmmer du de fremmedes råben og skrigen.
Som brændende hede der bliver dæmpet af skyggen fra en sky,
sådan vil tyrannernes sang blive dæmpet.
6 På dette bjerg+ vil Jehova, Hærstyrkers Gud, dække bord for alle folkeslagene.
Han vil servere et festmåltid med fede retter,+
et festmåltid med gode* vine,
med fede, marvfulde retter,
med gode, klare vine.
7 På dette bjerg vil han fjerne* det slør der indhyller alle folkeslagene,
og det vævede stof der ligger som et dække over alle nationerne.
8 Han vil opsluge* døden for evigt.+
Den Suveræne Herre Jehova vil tørre tårerne af alle ansigter.+
Overalt på jorden vil han fjerne sit folks vanære;
Jehova har selv sagt det.
9 Den dag vil de sige:
“Se! Dette er vores Gud!+
Dette er Jehova!
Vi har knyttet vores håb til ham.
Lad os juble og glæde os over frelsen fra ham.”+
10 Jehovas hånd kommer til at hvile over dette bjerg,+
og Moab vil blive trådt ned+
som halm der bliver trådt ned i en mødding.
11 Han vil slå sine hænder ud imod Moab
som når en svømmer slår ud med hænderne for at svømme,
og han vil feje dets stolthed væk+
med sine hænders præcise bevægelser.
12 Og den befæstede by med dens høje, beskyttende mure
vil han rive ned;
han vil jævne den med jorden, lægge den i støvet.