Esajas
25 Jehova, du er min Gud.*+ Jeg ophøjer dig,+ jeg priser dit navn,+ for du har gjort undere,+ [fuldbyrdet] beslutninger+ fra fortiden, i trofasthed,+ i pålidelighed.+ 2 For du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.+ 3 Af den grund vil et stærkt folk herliggøre dig; de tyranniske nationers stad vil frygte dig.+ 4 For du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval,+ et tilflugtssted mod uvejrsregnen,* en skygge+ mod heden, når tyrannernes åndepust* er som uvejrsregn mod en mur. 5 Som [du kuer] heden i et ørkenland, kuer du fremmedes larm, [ja, som] heden [kues] med skyens skygge.+ Tyrannernes sang og musik undertrykkes.+
6 Og Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg+ berede et festmåltid for alle folkeslagene+ med retter der er rige på olie,+ et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde+ retter der er rige på olie, med vellagrede,+ klarede vine.+ 7 Og på dette bjerg vil han opsluge det slør der tilslører alle folkeslagene,+ og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne. 8 Han vil opsluge døden for bestandig,+ og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.+ Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden,*+ for Jehova har selv udtalt det.
9 Og på den dag skal man sige: „Se, dette er vor Gud.*+ Vi har sat vort håb til ham,+ og han frelser os.+ Dette er Jehova.+ Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“*+
10 For Jehovas hånd kommer til at hvile på dette bjerg,+ men Moʹab skal trædes ned+ på sit eget sted, som når en halmdynge trædes ned i en mødding.+ 11 Og Han skal brede sine hænder ud midt i det,* som når en svømmer breder [sine hænder] ud for at svømme, og han skal ydmyge dets hovmod+ med sine hænders kunstgreb. 12 Og den befæstede by, med dine høje, beskyttende mure, vil han omstyrte, ydmyge, jævne med jorden, [lægge] i støvet.+