Ifølge Lukas
18 Så fortalte han dem en lignelse for at vise at de altid skulle bede og ikke give op.+ 2 Han sagde: “I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker. 3 I samme by var der også en enke som blev ved med at komme til ham og sige: ‘Skaf mig min ret over for min modpart.’ 4 I et stykke tid ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selvom jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for nogen mennesker, 5 vil jeg, fordi denne enke bliver ved med at plage mig, skaffe hende hendes ret så hun ikke bliver ved med at komme og udmatte mig med sit krav.’”+ 6 Så sagde Herren: “Hørte I hvad dommeren sagde til trods for at han var uretfærdig? 7 Vil Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, dem som råber til ham dag og nat,+ mens han er tålmodig med dem?+ 8 Jeg siger jer at han hurtigt vil skaffe dem deres ret. Mon Menneskesønnen vil finde en sådan tro på jorden når han kommer?”
9 Han fortalte også følgende lignelse til nogle der stolede på deres egen retfærdighed+ og så ned på andre: 10 “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, og den anden skatteopkræver. 11 Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede for sig selv: ‘Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom alle andre – afpressere, uretfærdige, ægteskabsbrydere – eller som denne skatteopkræver.+ 12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver en tiendedel* af alt hvad jeg får ind.’+ 13 Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte blikket mod himlen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ‘Gud, bær over med en synder som mig.’+ 14 Jeg siger jer at denne mand gik mere retfærdig ned til sit hjem end farisæeren.+ For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”+
15 Nu kom folk også til ham med deres små børn for at han skulle lægge hænderne på dem, men da disciplene så det, begyndte de at skælde dem ud.+ 16 Men Jesus kaldte på børnene og sagde: “Lad de små børn komme hen til mig, og prøv ikke at forhindre dem i det, for Guds rige tilhører dem der er som disse børn.+ 17 Det siger jeg jer: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.”+
18 Og en af jødernes ledere spurgte ham: “Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 19 Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Der er kun én der er god, og det er Gud.+ 20 Du kender buddene: ‘Begå ikke ægteskabsbrud,+ myrd ikke,+ stjæl ikke,+ afgiv ikke falsk vidneforklaring,+ vis din far og din mor ære.’”+ 21 Så sagde han: “Jeg har holdt dem alle sammen siden jeg var ung.” 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Du mangler stadig en ting: Sælg alt hvad du har, og del overskuddet ud til de fattige, så vil du have værdier i himlene, og kom så og følg mig.”+ 23 Da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, for han var meget rig.+
24 Jesus så på ham og sagde: “Hvor vil det være vanskeligt for dem der har penge, at komme ind i Guds rige!+ 25 Ja, det er faktisk lettere for en kamel at komme igennem øjet i en synål end for en rig at komme ind i Guds rige.”+ 26 De der hørte det, sagde: “Hvem kan så blive frelst?”+ 27 Han sagde: “Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.”+ 28 Men Peter sagde: “Hør! Vi har forladt hvad vi havde, og fulgt dig.”+ 29 Han sagde til dem: “Jeg siger jer – der er ikke nogen der har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,+ 30 som ikke vil få mange gange mere i denne tid* – og i den kommende verdensordning evigt liv.”+
31 Så tog han de tolv til side og sagde til dem: “Vi går nu op til Jerusalem, og alt det profeterne+ har nedskrevet om Menneskesønnen, vil blive opfyldt.+ 32 For eksempel vil han blive overgivet til folk fra nationerne,+ og man vil gøre nar af ham,+ og han vil blive mishandlet og spyttet på.+ 33 Og efter at man har pisket ham, vil man dræbe ham,+ men på den tredje dag skal han opstå fra de døde.”+ 34 De fattede dog ikke noget af det, for ordenes betydning var skjult for dem, og de forstod ikke det der blev sagt.+
35 Da Jesus nu nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede.+ 36 Han hørte mange komme gående forbi, og derfor spurgte han hvad der foregik. 37 Man svarede ham: “Det er Jesus fra Nazaret der kommer forbi.” 38 Så råbte han: “Jesus, Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 39 De der var foran ham, gav sig til at irettesætte ham og sagde at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 40 Jesus stoppede op og befalede at man skulle føre manden hen til ham. Da han kom derhen, spurgte Jesus ham: 41 “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Han sagde: “Herre, lad mig få mit syn igen.” 42 Så sagde Jesus til ham: “Bliv seende igen. Din tro har gjort dig rask.”*+ 43 Og straks fik han sit syn igen, og han begyndte at følge Jesus+ og ophøje Gud. Da folk så det, lovpriste de også Gud.+