Ifølge Lukas

9 Så kaldte han de tolv sammen og gav dem magt og myndighed til at uddrive dæmoner+ og helbrede sygdomme.+ 2 Og han sendte dem ud for at forkynde Guds rige og for at helbrede. 3 Han sagde til dem: “I skal ikke tage noget med jer på rejsen, hverken stav eller madpose eller brød eller penge,* og heller ikke en ekstra klædning.*+ 4 Men når I går ind i et hus, skal I blive der indtil I rejser videre.+ 5 Og hvis folk ikke tager imod jer, skal I forlade byen og ryste støvet af jeres fødder for at vise at de er blevet advaret.”+ 6 Så tog de ud og gik gennem området fra landsby til landsby, og overalt forkyndte de den gode nyhed og helbredte folk.+

7 Nu hørte lokalfyrsten Herodes om alt hvad der var sket, og han blev helt forvirret fordi nogle sagde at Johannes var blevet oprejst fra de døde,+ 8 men andre sagde at Elias havde vist sig, og andre igen at en af fortidens profeter var opstået fra de døde.+ 9 Herodes sagde: “Johannes har jeg halshugget.+ Hvem er det så jeg hører alt det om?” Og han prøvede at komme til at møde ham.+

10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus alt hvad de havde gjort.+ Så tog han dem med og trak sig tilbage til en by der bliver kaldt Betsajda, så de kunne være alene.+ 11 Men folkeskarerne opdagede det og fulgte efter ham. Han tog venligt imod dem og begyndte at fortælle dem om Guds rige, og han helbredte dem der havde behov for det.+ 12 Men sidst på dagen kom de tolv hen og sagde til ham: “Send de mange mennesker afsted så de kan gå ind til landsbyerne eller til gårdene i nærheden og finde et sted at overnatte og noget at spise. Vi er jo på et øde sted.”+ 13 Men han sagde til dem: “Giv I dem noget at spise.”+ De sagde: “Vi har ikke andet end fem brød og to fisk – hvis vi altså ikke selv skal gå hen og købe mad til alle de mennesker.” 14 Der var nemlig omkring 5.000 mænd. Han sagde til sine disciple: “Sørg for at de sætter sig i grupper på cirka 50.” 15 Og det gjorde de. De fik dem alle til at sætte sig ned. 16 Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og bad en bøn.* Bagefter brækkede han brødet i stykker og begyndte at give brødet og fiskene til disciplene så de kunne dele det ud til folkemængden. 17 Så spiste de alle og blev mætte, og man samlede de stykker sammen der var tilovers, og fyldte 12 kurve.+

18 Senere, mens han bad alene, kom disciplene til ham,* og han spurgte dem: “Hvem siger folk jeg er?”+ 19 De svarede: “Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen siger at en af fortidens profeter er opstået fra de døde.”+ 20 Så sagde han til dem: “Hvad med jer, hvem siger I jeg er?” Peter svarede: “Guds Salvede.”*+ 21 Han forbød dem strengt at fortælle det til nogen,+ 22 og han sagde: “Menneskesønnen skal gennemgå mange lidelser og vil blive forkastet af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde. Han vil blive dræbt+ og på den tredje dag oprejst fra de døde.”+

23 Henvendt til alle sagde han nu: “Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv+ og dag efter dag bære sin torturpæl og blive ved med at følge mig.+ 24 For enhver der ønsker at redde sit liv, vil miste det, men enhver der mister sit liv for min skyld, vil redde det.+ 25 Hvad gavn har et menneske af at opnå alt det verden har at tilbyde, hvis han mister sig selv eller går til grunde?+ 26 For enhver som skammer sig over mig og mine ord, ham vil Menneskesønnen skamme sig over når han kommer i sin herlighed og i Farens og de hellige engles herlighed.+ 27 Men det siger jeg jer: Nogle af dem der står her, skal slet ikke dø før de har set Guds rige.”+

28 Omkring otte dage efter at han havde sagt det, tog han Peter, Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede.+ 29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans tøj blev skinnende hvidt.* 30 Pludselig var der to mænd som stod og talte med ham – det var Moses og Elias. 31 De kom til syne i herlighed og begyndte at tale om at han snart skulle gå bort, og at det skulle ske* i Jerusalem.+ 32 Peter og de der var med ham, var faldet i søvn, men da de vågnede, så de hans herlighed+ og de to mænd der stod sammen med ham. 33 Og da de to mænd skulle til at forlade Jesus, sagde Peter til ham: “Lærer, det er godt at vi er her. Så kan vi rejse tre telte, et til dig, et til Moses og et til Elias.” Han vidste ikke hvad det var han sagde. 34 I det samme kom der en sky ned over dem.+ Og da skyen dækkede dem, blev de bange. 35 Inde fra skyen lød en stemme:+ “Det er min Søn, som jeg har udvalgt.+ Lyt til ham.”+ 36 Da de hørte stemmen, så de at Jesus var alene. I et stykke tid fortalte de ikke nogen hvad de havde set, men holdt det for sig selv.+

37 Dagen efter gik de ned fra bjerget, og en stor folkemængde kom ham i møde.+ 38 En mand råbte: “Lærer, vil du ikke nok hjælpe* min søn, for han er mit eneste barn?+ 39 En ånd angriber ham, og pludselig skriger han, og den giver ham krampeanfald så han får fråde om munden. Og selv efter at den har mishandlet ham, er den meget uvillig til at forlade ham igen.+ 40 Jeg bad dine disciple om at uddrive den, men det kunne de ikke.” 41 Jesus sagde: “Åh, fordærvede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer og holde jer ud? Kom herhen med din søn.”+ 42 Netop som drengen nærmede sig, kastede dæmonen ham til jorden og gav ham et voldsomt krampeanfald. Men Jesus talte hårdt til den urene ånd og helbredte drengen og overlod ham til hans far. 43 De blev alle overrasket over Guds majestætiske magt.+

Mens de alle undrede sig over alt det han gjorde, sagde han til sine disciple: 44 “Lyt opmærksomt og husk hvad jeg siger, for Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender.”*+ 45 Men de forstod ikke hvad han sagde. Nej, det var skjult for dem så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham.

46 Så begyndte de at diskutere hvem af dem der var den største.+ 47 Men Jesus, som vidste hvad de tænkte i deres hjerte, tog en lille dreng, stillede ham ved siden af sig 48 og sagde til dem: “Enhver som tager imod dette lille barn på grundlag af mit navn, tager også imod mig, og enhver som tager imod mig, tager også imod den der har sendt mig.+ For den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.”+

49 Johannes sagde nu: “Lærer, vi så en der uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi prøvede at forhindre ham i det, for han følges jo ikke med os.”+ 50 Men Jesus sagde til ham: “I skal ikke prøve at forhindre ham i det, for enhver der ikke er imod jer, er med jer.”

51 Tiden hvor han skulle tages op til himlen, nærmede sig,*+ og han var fast besluttet på at gå til Jerusalem.+ 52 Derfor sendte han nogle i forvejen, og de gik ind i en samaritansk landsby for at skaffe logi til ham. 53 Men man tog ikke imod ham+ fordi han var på vej til Jerusalem. 54 Da disciplene Jakob og Johannes+ blev klar over det, sagde de: “Herre, ønsker du at vi skal kalde ild ned fra himlen for at udslette dem?”+ 55 Men han vendte sig om og irettesatte dem. 56 Så de gik videre til en anden landsby.

57 Mens de nu var på vej, var der en der sagde til ham: “Jeg vil følge dig uanset hvor du går hen.”+ 58 Men Jesus sagde til ham: “Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.”+ 59 Så sagde Jesus til en anden: “Følg mig.” Manden svarede: “Herre, giv mig lov til først at tage hen og begrave min far.”+ 60 “Lad de døde+ begrave deres døde,” sagde Jesus til ham. “Men gå du ud og forkynd Guds rige.”+ 61 En anden igen sagde: “Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig først lov til at sige farvel til dem derhjemme.”* 62 Jesus sagde til ham: “Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage,+ egner sig til at komme ind i Guds rige.”+