Esajas
40 “Trøst mit folk, giv det trøst,” siger jeres Gud.+
2 “Tal til Jerusalems hjerte,*
og forkynd for hende at hendes tvangsarbejde er overstået,
at hendes skyld er betalt.+
Fra Jehovas hånd har hun modtaget den fulde løn* for alle sine synder.”+
3 En stemme råber i ørkenen:
“I skal rydde Jehovas vej!+
I skal lave en lige vej+ gennem ørkenen for vores Gud.+
4 Lad hver dal blive hævet
og hvert bjerg og hver høj blive sænket.
Det ujævne land skal jævnes ud,
og det stenede landskab skal blive en ryddet slette.+
6 Hør, der er en der siger: “Råb!”
En anden spørger: “Hvad skal jeg råbe?”
“Alle mennesker er som grønt græs.
Al deres loyale kærlighed er som blomsten på marken.+
Ja, mennesker er ikke andet end grønt græs.
Råb højt,
du kvinde der bringer gode nyheder til Jerusalem.
Råb, og vær ikke bange.
Proklamér for Judas byer: “Her er jeres Gud!”+
Se! Han medbringer den belønning han vil give;
den løn han udbetaler, er foran ham.+
11 Som en hyrde vil han tage sig af* sin flok.+
Han vil samle lammene med sin arm,
og han vil bære dem i sin favn.
Han vil nænsomt lede de får der giver die til deres lam.+
14 Hvem har han rådført sig med for at få indsigt,
hvem belærer ham om den rette vej?
Hvem giver ham kundskab
eller viser ham vejen til den sande indsigt?+
15 Se! Nationerne er som en dråbe i en spand,
og de regnes ikke for andet end fint støv på vægtskåle.+
Se! Han løfter øerne op som om de var støvfnug.
17 Alle nationerne er som intet for ham;+
han betragter dem som ingenting, som noget der slet ikke findes.+
18 Hvem kan I sammenligne Gud med?+
Hvad kan I frembringe der ligner ham?+
Han leder efter en dygtig håndværker
som kan lave en afgud af det, en der ikke vælter.+
21 Ved I det ikke?
Har I ikke hørt det?
Har man ikke fortalt jer det lige fra begyndelsen?
Har I ikke forstået det lige siden jordens fundamenter blev lagt?+
Han spænder himlen ud som et tyndt slør,
og han breder den ud som et telt til at bo i.+
23 Han gør høje embedsmænd til intet,
og han gør dommerne* på jorden til noget der ingenting betyder.
24 De er knap nok plantet,
de er knap nok sået,
deres stilk har knap nok slået rod i jorden
før de bliver blæst omkuld og tørrer ud
og vinden bærer dem væk som halmstrå.+
25 “Hvem kan I sammenligne mig med? Hvem er min ligemand?” siger Den Hellige.
26 “Vend jeres blik mod himlen, og se!
Hvem er det der har skabt alt dette?+
Det er ham der fører dem ud som en hær, og som har tal på dem alle.
Han kalder dem alle ved navn,+
og på grund af hans stærke dynamiske kraft og hans ærefrygtindgydende magt+
mangler ikke en eneste af dem.
27 Jakob, hvorfor siger du, og Israel, hvorfor erklærer du:
‘Min vej er skjult for Jehova,
og Gud behandler mig ikke retfærdigt’?+
28 Ved du det ikke? Har du ikke hørt det?
Jehova, Skaberen af hele jorden, er Gud til evig tid.+
Han bliver aldrig træt eller udmattet.+
Ingen kan udforske* hans forstand.+
30 Drenge bliver trætte og udmattede,
og unge mænd vil snuble og falde,
31 men de der knytter deres håb til Jehova, vil få ny energi.
De vil løfte sig og svæve som med ørnens vinger.+
De vil løbe og ikke blive udmattede.
De vil vandre og ikke blive trætte.”+