Det første brev til korintherne
9 Er jeg ikke fri til at gøre hvad jeg vil? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vores Herre?+ Er I ikke et resultat af min tjeneste for Herren? 2 Selv hvis jeg ikke var en apostel for andre, har jeg i hvert fald været det for jer! I er jo det segl der bekræfter at jeg er en apostel for Herren.
3 Her er mit forsvar over for dem der kritiserer mig: 4 Har vi ikke ret til at spise og drikke? 5 Har vi ikke ret til at have en troende hustru+ med os rundt, ligesom de andre apostle og Herrens brødre+ og Kefas?*+ 6 Eller er det kun Barnabas+ og mig der ikke har ret til at afholde os fra at arbejde for at tjene penge? 7 Hvem tjener som soldat og betaler sin egen løn? Hvem planter en vinmark og spiser ikke selv af dens frugt?+ Eller hvem er hyrde for en hjord og drikker ikke af mælken?
8 Siger jeg bare dette ud fra et menneskeligt synspunkt? Siger Loven det ikke også? 9 Der står jo i Moses’ Lov: “I må ikke binde munden til på en okse der tærsker korn.”+ Er det okserne Gud tænker på? 10 Eller er det i virkeligheden for vores skyld han siger det? Ja, det blev skrevet for vores skyld, for den der pløjer, og den der tærsker, bør kunne gøre det i håb om at få sin del af udbyttet.
11 Når nu vi har sået noget åndeligt hos jer, ville det så være for meget hvis vi høstede noget materielt fra jer?+ 12 Hvis andre har ret til at tage imod noget fra jer, har vi det så ikke endnu mere? Alligevel har vi ikke gjort brug af denne ret,+ men vi finder os i alt for at vi ikke på nogen måde skal komme til at lægge hindringer i vejen for den gode nyhed om Kristus.+ 13 Ved I ikke at de der tager sig af de hellige pligter, får deres måltider fra templet, og at de der tjener ved altret, får deres andel af de ofre der bringes på altret?+ 14 På samme måde har Herren bestemt at de der forkynder den gode nyhed, skal leve af den gode nyhed.+
15 Men jeg har ikke gjort brug af en eneste af disse rettigheder.+ Og jeg skriver ikke dette for nu at gøre krav på dem. Nej, jeg ville hellere dø – ingen skal fratage mig min grund til at rose mig!+ 16 At jeg forkynder den gode nyhed, giver mig ikke grund til at rose mig, for det er noget jeg er nødt til. Ja, ve mig hvis jeg ikke forkynder den gode nyhed!+ 17 Hvis jeg gør det frivilligt, får jeg en løn. Men hvis jeg gør det imod min vilje, er det ikke desto mindre et ansvar jeg har fået betroet som forvalter.+ 18 Hvad er det så for en løn jeg får? At jeg, når jeg forkynder den gode nyhed, kan fremholde den uden at det koster nogen noget, så jeg ikke misbruger den ret* den gode nyhed giver mig.
19 Selvom jeg er fri i forhold til alle, har jeg gjort mig til træl for alle, for at jeg kan vinde så mange som muligt. 20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder.+ For dem der følger Loven, er jeg blevet som en der følger Loven, selvom jeg ikke er underlagt Loven, for at kunne vinde dem der følger Loven.+ 21 For dem der ikke er underlagt Loven, er jeg blevet som en der ikke er underlagt Loven – selvom jeg naturligvis er bundet af Guds lov og underlagt Kristus’ lov+ – for at kunne vinde dem der ikke er underlagt Loven. 22 For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage.+ For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for i hvert fald at frelse nogle. 23 Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne give andre del i budskabet.+
24 I et løb løber alle deltagerne, men som I ved, er der kun én der vinder præmien. Løb på sådan en måde at I kan vinde den.+ 25 Alle der deltager i en idrætskonkurrence,* viser selvkontrol i alt. De gør det selvfølgelig for at vinde en krans der kan visne,+ men vi gør det for at vinde en der ikke visner.+ 26 Derfor løber jeg ikke uden at have et mål.+ Jeg sørger for at rette mine slag så jeg ikke bare slår i luften. 27 Jeg er streng over for* min egen krop+ og behandler den som en træl for at jeg, der har forkyndt for andre, ikke selv skal blive forkastet* af en eller anden årsag.