Daniel

2 I sit andet regeringsår havde kong Nebukadnesar en række drømme, og de gjorde ham* så urolig+ at han ikke kunne sove. 2 Kongen gav så ordre til at man skulle tilkalde alle de præster der praktiserede magi, spåmændene, troldmændene og kaldæerne* for at de kunne fortælle kongen hvad han havde drømt. Da de var ankommet, stillede de sig foran kongen.+ 3 Kongen sagde til dem: “Jeg har haft en drøm, og jeg* kan ikke finde ro før jeg har fået at vide hvad det var jeg drømte.” 4 Kaldæerne svarede kongen på aramæisk:*+ “Måtte kongen leve evigt! Fortæl dine tjenere hvad du har drømt, så skal vi fortælle dig hvad det betyder.”

5 Kongen svarede kaldæerne: “Dette er min beslutning, og den står fast: Hvis I ikke fortæller mig hvad jeg har drømt, og hvad det betyder, skal I hugges i småstykker, og jeres huse skal gøres til offentlige latriner.* 6 Men hvis I fortæller mig hvad jeg har drømt, og hvad det betyder, vil jeg give jer gaver, belønne jer og give jer stor ære.+ Så fortæl mig nu hvad jeg drømte, og hvordan det skal forstås.”

7 De sagde igen: “Hvis kongen fortæller sine tjenere om drømmen, vil vi fortælle hvad den betyder.”

8 Kongen svarede: “Jeg er udmærket klar over at I prøver at vinde tid fordi I ved hvad min endelige beslutning er. 9 Hvis I ikke fortæller mig hvad jeg drømte, venter der jer alle den samme straf. Men I er blevet enige om at holde mig hen med løgn og bedrag i håb om at omstændighederne vil ændre sig. Fortæl mig derfor hvad jeg drømte. Så ved jeg om I også kan tyde det for mig.”

10 Kaldæerne svarede kongen: “Intet menneske på jorden* kan gøre det kongen kræver, og aldrig før har en stor konge eller hersker bedt en præst der praktiserer magi, en spåmand eller en kaldæer om noget lignende. 11 Det kongen beder om, er umuligt. Der findes ingen der kan fortælle kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke blandt de dødelige.”

12 Det gjorde kongen rasende, og han befalede at alle vismænd i Babylon skulle udryddes.+ 13 Da befalingen blev udstedt og vismændene skulle dræbes, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel.

14 På det tidspunkt henvendte Daniel sig på en klog og taktfuld måde til Arjok, chefen for kongens livvagt, der var gået ud for at slå vismændene i Babylon ihjel. 15 Han spurgte Arjok, kongens officer: “Hvorfor er der kommet sådan en streng ordre fra kongen?” Og så fortalte Arjok Daniel hvad sagen drejede sig om.+ 16 Daniel gik nu ind og bad kongen om at give ham tid til at tyde drømmen for ham.

17 Derefter gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Mishael og Azarja ind i sagen. 18 Daniel anmodede dem om at bede himlens Gud om at vise barmhjertighed og åbenbare denne hemmelighed så han og hans venner ikke skulle blive udryddet sammen med resten af vismændene i Babylon.

19 Hemmeligheden blev så åbenbaret for Daniel i et syn om natten,+ og Daniel lovpriste himlens Gud. 20 Daniel sagde:

Det er ham der giver de vise visdom og de kloge kundskab.+

24 Så henvendte Daniel sig til Arjok, som kongen havde sat til at udrydde vismændene i Babylon,+ og sagde til ham: “Slå ikke nogen af Babylons vismænd ihjel. Før mig ind til kongen, så skal jeg nok fortælle kongen hvad hans drøm betyder.”

25 Arjok skyndte sig at føre Daniel ind til kongen, og han sagde til kongen: “Jeg har fundet en mand blandt de deporterede fra Juda+ som kan fortælle kongen hvordan drømmen skal tydes.” 26 Kongen sagde til Daniel, der havde fået navnet Beltshassar:+ “Kan du virkelig fortælle mig hvad jeg drømte, og hvordan det skal tydes?”+ 27 Daniel svarede kongen: “Ingen af vismændene, spåmændene, præsterne der praktiserer magi, eller astrologerne kan fortælle kongen de skjulte ting han beder om at få at vide.+ 28 Men der er en Gud i himlen som åbenbarer hemmeligheder,+ og han har givet kong Nebukadnesar kendskab til det der vil ske i de sidste dage. Her er din drøm og de syner der gik gennem dit hoved mens du lå på din seng:

29 Mens du lå på din seng, min konge, begyndte dine tanker at kredse om hvad der vil ske i fremtiden, og Han som åbenbarer hemmeligheder, har givet dig indblik i hvad der vil ske. 30 Jeg selv har ikke fået indblik i denne hemmelighed fordi jeg har større visdom end alle andre levende. Nej, den er blevet åbenbaret for mig for at tydningen kan blive gjort kendt for kongen, og for at du kan vide hvilke tanker der var i dit hjerte.+

31 Det du så, konge, var en kæmpestor statue. Statuen var kolossal og skinnede kraftigt; den stod foran dig og så meget skræmmende ud. 32 Statuens hoved var af fint guld,+ dens bryst og dens arme var af sølv,+ dens mave, hofter og lår var af kobber,+ 33 dens ben var af jern,+ og dens fødder var en blanding af jern og ler.*+ 34 Du blev ved med at kigge på statuen indtil en sten blev brudt løs, men ikke med menneskehænder, og den ramte statuen på dens fødder af jern og ler og knuste dem.+ 35 I det øjeblik blev jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet fuldstændigt knust. Det hele blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar støvet væk så der ikke var noget spor tilbage. Men den sten der havde ramt statuen, blev til et stort bjerg som fyldte hele jorden.

36 Sådan var din drøm, og nu vil vi fortælle kongen hvad den betyder. 37 Du, min konge – du som er konge over alle konger, og som himlens Gud har givet riget, magten,+ kraften og æren, 38 som han har givet herredømme over menneskene overalt hvor de bor, over dyrene på marken og himlens fugle, og som han har gjort til hersker over dem alle sammen+ – du er selv hovedet af guld.+

39 Men efter dig vil der opstå et andet rige,+ et der er ringere end dit. Derefter kommer der et tredje rige, som er af kobber, og det skal herske over hele jorden.+

40 Det fjerde rige vil være stærkt som jern,+ for ligesom jern knuser og pulveriserer alt andet, ja, ligesom jern slår alt andet i stykker, sådan vil det knuse og splintre alle de andre.+

41 Og ligesom du så at fødderne og tæerne var dels af pottemagerler og dels af jern, sådan vil dette rige være splittet. Men det vil have noget af jernets hårdhed i sig, for du så jo at jernet var blandet med blødt ler. 42 Og ligesom tæerne på fødderne var dels af jern og dels af ler, sådan vil riget dels være stærkt og dels være svagt. 43 Ligesom du så at jern var blandet med blødt ler, sådan vil de* være blandet med folket;* men de vil ikke holde sammen indbyrdes, præcis som jern ikke kan blandes med ler.

44 I de kongers dage vil himlens Gud oprette et rige+ som aldrig vil blive ødelagt.+ Og dette rige vil ikke blive overdraget til noget andet folk.+ Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,+ og dét alene vil bestå for evigt,+ 45 for du så jo at en sten blev brudt løs fra bjerget, men ikke med menneskehænder, og at den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet.+ Den Store Gud har ladet kongen vide hvad der vil ske i fremtiden.+ Drømmen er sand, og tydningen af den er pålidelig.”

46 Så kastede kong Nebukadnesar sig ned foran Daniel med ansigtet mod jorden for at hylde ham. Og han gav ordre til at man skulle give Daniel en gave og brænde røgelse til ære for ham. 47 Kongen sagde til Daniel: “Jeres Gud er sandelig gudernes Gud, kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder, for du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed!”+ 48 Så forfremmede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon+ og til øverste præfekt over alle Babylons vismænd. 49 Og fordi Daniel anmodede om det, satte kongen Shadrak, Meshak og Abed-Nego+ til at forvalte provinsen Babylon, mens Daniel selv blev ved kongens hof.