Prædikeren
7 Et godt navn* er bedre end god olie,+ og den dag man dør, er bedre end den dag man blev født. 2 Det er bedre at gå ind i et hus hvor man sørger, end ind i et hus hvor man holder fest,+ for alle mennesker ender med at dø, og det bør de der lever, huske på. 3 Bedrøvelse er bedre end latter,+ for når ansigtet er trist, forbedres hjertet.+ 4 Den kloges hjerte er i det hus hvor man sørger, men den ufornuftiges hjerte er i det hus hvor man morer sig.+
5 Det er bedre at lytte til en klog mands irettesættelse+ end at lytte til tåbelige menneskers sang, 6 for den tåbeliges latter er som tornekviste der knitrer under gryden;+ også dette er tomt og meningsløst. 7 Men undertrykkelse kan drive den kloge til vanvid, og bestikkelse fordærver hjertet.+
8 Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Det er bedre at være tålmodig end at være stolt.+ 9 Vær ikke hurtig* til at blive fornærmet,+ for kun tåbelige mennesker gemmer på fornærmelse.*+
10 Sig ikke: “Hvorfor var alting bedre før i tiden?” Det er ikke visdom der får dig til at spørge på den måde.+
11 Visdom sammen med en arv er en god ting, en fordel for alle der lever,* 12 for visdom er en beskyttelse+ ligesom penge er en beskyttelse,+ men fordelen ved kundskab og visdom er at de holder en i live.+
13 Tænk over de ting den sande Gud har gjort; når han har bøjet noget, hvem kan så rette det ud?+ 14 Når du har en god dag, skal du selv gøre noget godt,+ men på en hård dag* skal du huske at Gud har skabt både den ene og den anden dag+ – og menneskene kan ikke være sikre på* hvad der vil ske med dem i fremtiden.+
15 I løbet af mit meningsløse liv+ har jeg set alt – lige fra den retfærdige der dør selvom han er retfærdig,+ til den onde der lever længe trods sin ondskab.+
16 Optræd ikke overdrevet retfærdigt,+ og vær ikke alt for klog.+ Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?+ 17 Vær heller ikke overdrevet uretfærdig eller tåbelig.+ Hvorfor skulle du dø for tidligt?+ 18 Det er bedst at tage den ene advarsel til sig uden at slippe den anden,+ for den der har respekt for* Gud, vil følge dem begge.
19 Visdom giver en klog mand større magt end ti stærke mænd i en by.+ 20 Der findes ikke noget retfærdigt menneske på jorden der altid gør det gode og aldrig synder.+
21 Tag dig heller ikke af alt hvad folk siger;+ ellers kunne du risikere at høre din tjener tale dårligt om* dig, 22 og inderst inde ved du at du også selv mange gange har talt dårligt om andre.+
23 Alt dette vurderede jeg i min visdom, og jeg sagde: “Jeg vil være vis.” Men det var uden for min rækkevidde. 24 Det der findes, kan ikke nås og ligger meget dybt. Hvem kan forstå det?+ 25 Nu satte jeg mig for at lære visdommen at kende, at udforske og at søge efter den og at finde alle tings årsag, at forstå det skadelige ved tåbeligheden og det tåbelige ved alt hvad der er vanvittigt.+ 26 Jeg fandt frem til dette: Mere bitter end døden er den kvinde der er som en jægers net, hvis hjerte er som et fiskegarn, og hvis hænder er som fangelænker. Den der glæder den sande Gud, undslipper hende,+ men synderen bliver indfanget af hende.+
27 “Se, dette er hvad jeg har fundet frem til,” siger den der samler menigheden.+ “Jeg har undersøgt den ene ting efter den anden for at nå frem til min konklusion, 28 men det jeg hele tiden har søgt efter, har jeg ikke fundet. Ud af tusind mennesker fandt jeg én mand,* men en kvinde fandt jeg ikke iblandt dem. 29 Det eneste jeg har fundet ud af, er dette: Den sande Gud skabte menneskene retskafne,+ men de har selv fundet på så mange ting.”+