Prædikeren
7 Et navn* er bedre end god olie,+ og dødsdagen [er bedre] end den dag man blev født.+ 2 Det er bedre at gå hen til et hus hvor der sørges, end at gå hen til et hus hvor der festes,+ for [døden] er alle menneskers ende; og den der lever bør tage det til hjerte. 3 Græmmelse er bedre end latter,+ for når ansigtet er trist forbedres hjertet.+ 4 De vises hjerte er i det hus hvor der sørges,+ men tåbernes hjerte er i det hus hvor man fryder sig.+
5 Det er bedre at høre på den vises irettesættelse+ end at være en mand* der hører på tåbers sang.+ 6 For som lyden af tornekviste under gryden, sådan er tåbens latter;+ og også det er tomhed. 7 For undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt,+ og en gave+ kan ødelægge hjertet.+
8 Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den.+ Den der har tålmods ånd,* er bedre end den der har hovmods ånd.+ 9 Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig,*+ for ærgrelse* hviler i tåbers favn.+
10 Sig ikke: „Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?“+ for det er ikke med visdom+ du spørger om dette.
11 Visdom sammen med en arv er et gode, ja, en fordel* for dem der ser solen.+ 12 For visdom er en beskyttelse*+ [som] penge er en beskyttelse,+ men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.+
13 Se den [sande] Guds værk;+ for hvem kan rette ud hvad han har gjort kroget?+ 14 Vær med i det gode på en god dag,+ og se på en ond dag at den [sande] Gud har frembragt såvel den ene som den anden,+ for at menneskene* slet ikke skal finde ud af hvad der kommer efter dem.+
15 Jeg har set alt [dette] i mine tomme dage:+ der er den retfærdige som går til grunde i sin retfærdighed,+ og der er den ugudelige som fortsætter længe i sin ondskab.+
16 Vær ikke overmåde retfærdig,+ og optræd ikke alt for víst.+ Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?+ 17 Vær ikke overmåde ugudelig,+ og vær ikke tåbelig.+ Hvorfor skulle du dø når din tid ikke er inde?+ 18 Det er bedst at du griber fat i det ene, uden dog at tage din hånd fra det andet;+ for den der frygter Gud går fri af begge dele.+
19 Visdommen er for den vise en større styrke end ti mænd som er ved magten i en by.+ 20 For der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som [altid] gør det gode og ikke synder.+
21 Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres,+ for at du ikke skal høre din tjener nedkalde ondt over dig.+ 22 For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.+
23 Alt dette har jeg efterprøvet med visdom. Jeg sagde: „Jeg vil eje visdom.“ Men den var langt borte fra mig.+ 24 Den der er, er langt borte og dybt, dybt nede. Hvem kan finde den frem?+ 25 Jeg vendte mig omkring, og mit hjerte med,+ for at kende og for at udforske og søge visdommen+ og løsningen [på tingene],+ og for at kende det ugudelige ved tåbeligheden og det tåbelige ved galskaben;+ 26 og dette fandt jeg: mere bitter end døden+ er den kvinde som selv er fangegarn og hvis hjerte er vod [og] hvis hænder er lænker.+ Den der undslipper hende, er god for den [sande] Guds ansigt, men den der fanges af hende, er en synder.+
27 „Se! Dette fandt jeg,“ sagde den der samler menigheden,*+ „[ved at tage] det ene efter det andet, for at finde løsningen,+ 28 som min sjæl stadig søgte men ikke fandt. Én mand ud af tusind fandt jeg,+ men en kvinde blandt alle disse fandt jeg ikke.+ 29 Se! Kun dette fandt jeg, at den [sande] Gud har frembragt menneskene* retskafne,+ men de har fundet på så mange planer.“+