Første Mosebog
49 Jakob tilkaldte alle sine sønner og sagde: “Kom så jeg kan fortælle jer hvad der vil ske jer engang i fremtiden. 2 Stil jer sammen, Jakobs sønner, og lyt til mig, ja, hør på jeres far, Israel.
3 Ruben,+ du er min førstefødte,+ min kraft og mit livs første frugt, med forrang i værdighed og styrke. 4 Du er ustyrlig som oprørte vande og skal ikke længere have nogen forrang, for du steg op i din fars seng.+ Dengang krænkede* du min seng. Han steg virkelig op i den!
5 Simeon og Levi er brødre.+ Voldsredskaber er deres mordvåben.+ 6 Gå ikke ind i deres kreds, du min sjæl!* Slut dig ikke til deres forsamling, du min ære!* For i deres vrede dræbte de mænd,+ og for deres fornøjelses skyld skar de haserne over på okser. 7 Forbandet være deres vrede, for den er grusom, og deres raseri, for det er voldsomt.+ Lad mig splitte dem i Jakob, og lad mig sprede dem i Israel.+
8 Juda,+ dig vil dine brødre hylde.+ Din hånd vil være på dine fjenders nakke.+ Din fars sønner vil bøje sig for dig.+ 9 Juda er en løveunge.+ Min søn, fra byttet skal du rejse dig. Du vil lægge dig og strække dig som en løve, og hvem tør vække en løve? 10 Sceptret skal ikke vige fra Juda,+ eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Shilo* kommer,+ og ham vil folkeslagene adlyde.+ 11 Han binder sit æsel til vinstokken og sit æsels føl til den udsøgte vinstok, og han vasker sit tøj i vin og sin klædning i drueblod. 12 Mørkerøde er hans øjne af vin, og hvide er hans tænder af mælk.
13 Zebulon+ kommer til at bo ved havets kyst, ved kysten hvor skibe ligger for anker,+ og hans fjerneste grænse vil vende mod Sidon.+
14 Issakar+ er et robust æsel der ligger mellem de to sadelkurve. 15 Han vil se at hvilestedet er godt, og at landet er dejligt. Han vil bøje skulderen for at bære byrden, og han vil udføre tvangsarbejde.
16 Dan+ vil som en af Israels stammer dømme sit folk.+ 17 Lad Dan være en slange ved vejen, en hornslange ved stien, som hugger hesten i hælene så dens rytter falder bagover.+ 18 Jeg vil vente på frelse fra dig, Jehova.
19 Gad+ vil en røverbande overfalde, men han vil slå røverne tilbage og følge lige i hælene på dem.+
20 Asher+ vil have rigeligt med* brød,* og han vil byde på retter der er en konge værdige.+
21 Naftali+ er et spinkelt rådyr. Hans tale er formfuldendt.+
22 Josef+ er et skud af et frugtbart træ, et frugtbart træ ved en kilde, med grene der strækker sig op over muren. 23 Men bueskytterne blev ved med at genere ham, og de skød efter ham, og de hadede ham.+ 24 Dog var hans bue parat,+ og hans hænder stærke og smidige.+ Det kom fra Jakobs mægtiges hænder, fra hyrden, Israels sten. 25 Han* er en gave fra sin fars Gud, som vil hjælpe ham, og han vandrer med Den Almægtige, som vil velsigne ham med velsignelser fra himlen, med velsignelser fra dybet+ og med velsignelser fra bryster og moderliv. 26 Hans fars velsignelser skal overgå de evige bjerges velsignelser og de varige højdedrags herlighed.+ De vil fortsat være over Josefs hoved, over issen på ham der er udvalgt blandt sine brødre.+
27 Benjamin+ sønderriver som en ulv.+ Om morgenen æder han byttet, og om aftenen deler han rovet.”+
28 Alle disse er Israels 12 stammer, og det var hvad deres far sagde til dem da han velsignede dem. Han gav hver af dem en passende velsignelse.+
29 Derefter gav han dem følgende befalinger: “Jeg bliver samlet til mit folk.*+ Begrav mig hos mine fædre i den hule som er på hittitten Efrons mark,+ 30 hulen på Makpelas mark, der ligger ved Mamre i Kanaan, den mark Abraham købte af hittitten Efron som gravplads. 31 Der blev Abraham og hans hustru Sara begravet.+ Der blev Isak+ og hans hustru, Rebekka, begravet, og der begravede jeg Lea. 32 Marken og hulen som er på den, er købt af Hets sønner.”+
33 Nu var Jakob færdig med at give sine sønner instruktioner. Så han trak fødderne op i sengen og udåndede og blev samlet til sit folk.*+