Apostlenes Gerninger
17 De rejste så gennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika,+ hvor jøderne havde en synagoge. 2 Som Paulus plejede,+ gik han ind i synagogen, og på tre sabbatter talte han med dem og fremførte argumenter ud fra Skrifterne.+ 3 Han forklarede og beviste ved hjælp af henvisninger at Kristus nødvendigvis måtte lide+ og opstå fra de døde,+ og sagde: “Den Jesus som jeg forkynder for jer, er Kristus.” 4 Nogle af dem blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas,+ og det samme gjorde mange af de grækere der tilbad Gud, og en hel del af de fornemme kvinder.
5 Men jøderne blev misundelige+ og fik fat i nogle onde mænd der drev omkring på torvet, og de dannede et opløb og skabte tumult i byen. De angreb Jasons hus og prøvede at få Paulus og Silas ført ud til den vrede folkemængde.+ 6 De kunne ikke finde dem, så de slæbte Jason og nogle af brødrene hen til byens ledere mens de råbte: “De mænd der overalt har været årsag til uroligheder,* er også her,+ 7 og Jason har taget imod dem som sine gæster. Alle disse mænd går imod kejserens bestemmelser, for de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.”+ 8 Da folkemængden og byens ledere hørte det, blev de skræmte, 9 og efter at have ladet Jason og de andre stille tilstrækkelig kaution* lod de dem gå.
10 Allerede samme nat sendte brødrene både Paulus og Silas til Berøa. Da de var ankommet, gik de ind i jødernes synagoge. 11 Jøderne dér havde et mere åbent sind end dem i Thessalonika, for de tog imod ordet med stor iver og undersøgte hver dag Skrifterne for at se om det de hørte, var sandt. 12 Derfor fik mange af dem tro, og det samme gjorde flere af de ansete græske kvinder og nogle af mændene. 13 Men da jøderne fra Thessalonika fik at vide at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de for at ophidse masserne.+ 14 Brødrene sendte straks Paulus afsted til havet,+ men både Silas og Timotheus blev tilbage. 15 Paulus’ ledsagere fulgte ham imidlertid helt til Athen, og de forlod ham efter at han havde givet dem besked om at Silas og Timotheus+ skulle komme til ham så hurtigt som muligt.
16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, blev han* oprørt over at se at byen var fyldt med afguder. 17 Derfor begyndte han i synagogen at fremføre argumenter for jøderne og de andre der tilbad Gud, og på torvet talte han hver dag med dem som tilfældigvis var der. 18 Men nogle af de epikuræiske og stoiske filosoffer gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: “Hvad er det mon det snakkehoved vil sige?” Andre sagde: “Det lader til at han forkynder fremmede guder.” Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen fra de døde.+ 19 De greb fat i ham og førte ham til Areopagos og sagde: “Kan vi få at vide hvad det er for en ny lære du taler om? 20 Du kommer nemlig med noget der lyder mærkeligt i vores ører, og vi vil gerne vide hvad det betyder.” 21 Faktisk brugte athenerne og de fremmede som var dér, ikke deres fritid til andet end at fortælle og høre nyt. 22 Paulus trådte så frem midt for Areopagos+ og sagde:
“Athenske mænd, jeg ser at I på alle måder lader til at være mere religiøse* end andre.+ 23 Mens jeg gik rundt og betragtede de ting I tilbeder,* fandt jeg for eksempel et alter med indskriften ‘For en ukendt gud’. Det som I altså tilbeder uden at kende, dét forkynder jeg for jer. 24 Den Gud som har skabt verden og alt hvad der er i den, ham der er himlens og jordens Herre,+ bor ikke i templer der er bygget af mennesker;+ 25 han forventer heller ikke at mennesker sørger for ham som om han trængte til noget,+ for det er ham der giver liv og ånde+ og alting til alle. 26 Og han har ud af ét menneske+ dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jorden,+ og han har bestemt de fastsatte tider og fastlagt grænserne for hvor mennesker skulle bo,+ 27 for at de skulle søge Gud, ja, famle sig frem til ham og virkelig finde ham,+ han er nemlig ikke langt væk fra en eneste af os. 28 For ved* ham lever vi, og bevæger vi os, og er vi til,+ sådan som også nogle af jeres digtere har sagt: ‘For vi er også hans børn.’*
29 Når vi altså er Guds børn,*+ må vi ikke mene at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er kunstnerisk udformet ud fra menneskers tanker.+ 30 Det er rigtigt at Gud tidligere har set gennem fingre med en sådan uvidenhed,+ men nu oplyser han mennesker overalt om at de skal angre. 31 Han har nemlig fastsat en dag hvor han vil dømme+ den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for ved at oprejse ham fra de døde.”+
32 Da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar,+ men andre sagde: “Vi vil gerne høre dig fortælle mere om det en anden gang.” 33 Så forlod Paulus dem, 34 men nogle mænd sluttede sig til ham og fik tro. Blandt dem var Dionysios, som var dommer ved Areopagosdomstolen, foruden en kvinde der hed Damaris, og flere andre.