Matthæus

12 På den tid gik Jesus en sabbat gennem kornmarkerne.+ Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og at spise.+ 2 Da farisæerne så dette sagde de til ham:+ „Se! Dine disciple gør noget som det ikke er tilladt at gøre på sabbatten.“+ 3 Han sagde til dem: „Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne?+ 4 Hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste fremlæggelsesbrødene,*+ noget som det ikke var ham tilladt+ at spise, heller ikke dem der var med ham, men kun præsterne?+ 5 Eller har I ikke læst i loven+ at på sabbatterne behandler præsterne i templet sabbatten som ikke-hellig og forbliver skyldfri?+ 6 Men jeg siger jer at der her er noget større end templet.+ 7 Hvis I blot havde forstået hvad dette betyder:* ’Jeg ønsker barmhjertighed,+ og ikke slagtoffer,’+ ville I ikke have fordømt de skyldfri. 8 Menneskesønnen er nemlig sabbattens+ Herre.“+

9 Efter at have forladt stedet dér gik han ind i deres synagoge; 10 og se, en mand med en vissen hånd!+ For at de kunne få noget at anklage ham for, spurgte de så: „Er det tilladt at kurere på sabbatten?“+ 11 Han sagde til dem: „Hvem blandt jer vil ikke, hvis han har et får og det på sabbatten falder i et hul,+ få fat i det og trække det op?+ 12 Når alt tages i betragtning, hvor meget mere er et menneske da ikke værd end et får!+ Det er altså tilladt at gøre godt på sabbatten.“ 13 Derpå sagde han til manden: „Ræk din hånd frem.“ Og han rakte den frem, og den blev rask igen ligesom den anden hånd.+ 14 Men farisæerne gik ud og lagde råd op imod ham for at de kunne få ham ryddet af vejen.+ 15 Da Jesus fik [dette] at vide, tog han væk derfra. Mange fulgte ham, og han kurerede dem alle,+ 16 men han pålagde dem strengt ikke at gøre ham kendt,+ 17 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde:

18 „Se! Min tjener+ som jeg har udvalgt, min elskede,+ som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham,+ og hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne. 19 Han vil ikke skændes [med nogen],+ ikke råbe højt, og ingen vil høre hans stemme på de brede gader. 20 Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke,+ før han har ført retten+ frem til sejr. 21 Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“+

22 Så kom de til ham med en dæmonbesat som også var blind og stum; og han kurerede ham, således at den stumme talte og så. 23 Ja, alle de mange mennesker var simpelt hen betagede og begyndte at sige:+ „Dette skulle vel ikke være Davidssønnen?“+ 24 Da farisæerne hørte dette, sagde de: „Dette menneske uddriver ikke dæmonerne uden ved Beelʹzebub,* dæmonernes hersker.“+ 25 Da han kendte deres tanker+ sagde han til dem: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde,+ og ingen by og intet hus som er kommet i splid med sig selv vil bestå. 26 På samme måde her: Hvis Satan uddriver Satan er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige da bestå? 27 Og desuden, hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelʹzebub,+ ved hvem uddriver jeres sønner dem da? De skal derfor være jeres dommere. 28 Men hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.+ 29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i en stærk mands hus og tage hans ejendele, medmindre han først binder den stærke mand? Derpå vil han så plyndre hans hus.+ 30 Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.+

31 Af den grund siger jeg jer: Enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet menneskene, men bespottelse imod ånden vil ikke blive tilgivet.+ 32 For eksempel: Den der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet;+ men den der taler imod den hellige ånd, ham vil det ikke blive tilgivet, nej, hverken i denne tingenes ordning* eller i den kommende.+

33 I må enten gøre træet godt og dets frugt god eller gøre træet råddent og dets frugt rådden; for træet kendes på sin frugt.+ 34 Giftslangeyngel,+ hvordan kan I sige noget godt, når I er onde?+ For af hjertets overflod taler munden.+ 35 Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd,+ mens det onde menneske tager onde ting frem fra sit onde forråd.+ 36 Jeg siger jer at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab+ for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; 37 for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“+

38 Da sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne som svar til ham: „Lærer, vi vil gerne se et tegn fra dig.“+ 39 Han svarede dem idet han sagde: „En ond og utro+ generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn.+ 40 For ligesom Jonas+ var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen+ være i jordens hjerte+ tre dage og tre nætter.+ 41 Mænd fra Niʹneve skal ved dommen opstå sammen med denne generation+ og fordømme+ den; for de ændrede sind på grund af det Jonas+ forkyndte,* og se, her er mere end Jonas. 42 Sydens dronning+ vil ved dommen blive oprejst sammen med denne generation og vil fordømme den; for hun kom fra jordens ender* for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.+

43 Når en uren ånd kommer ud af et menneske, går den gennem afsvedne egne for at søge et hvilested, men finder ikke noget.+ 44 Så siger den: ’Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg flyttede ud af’; og når den kommer, finder den det ubeboet men fejet rent og pyntet. 45 Så går den hen og henter syv andre ånder der er mere onde end den selv,+ og når de er kommet ind, bosætter de sig dér; og det sidste bliver værre for det menneske end det første.+ Sådan vil det også være for denne onde generation.“+

46 Endnu mens han talte til de mange mennesker, se, da stillede hans moder og hans brødre+ sig op udenfor og søgte at komme til at tale med ham. 47 Der var derfor en som sagde til ham: „Se! Din moder og dine brødre står udenfor og søger at komme til at tale med dig.“* 48 Som svar sagde han til den der fortalte ham dette: „Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?“+ 49 Og idet han rakte hånden ud mod sine disciple sagde han: „Se! Min moder og mine brødre!+ 50 For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“